
Pædagogfagforeningen BUPL har ansat Mette Marie Hansen som ny vicedirektør fra 1. maj.
Hun kommer fra en stilling som udviklingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Hos FH havde Mette Marie Hansen det overordnede ansvar for større tværgående udviklingsprojekter, politisk interessevaretagelse, organisationsudvikling og ledelse af en større medarbejdergruppe.
Læs også: Hovedkasserer for Dansk Metal bliver ny formand for Danske A-kasser
"Den 1. maj starter jeg som vicedirektør i BUPL - og jeg glæder mig virkelig meget til at være med til at skabe forudsætningerne for, at vores børn og unge trives og udvikler sig - i form af flere, glade og dygtige pædagoger med gode arbejdsliv," skriver hun på LinkedIn.
Mette Marie Hansen har gennem sin karriere haft fokus på strategisk ledelse, politisk rådgivning og drift af komplekse organisationer.
Hun er uddannet cand.scient.pol. ved Københavns Universitet.

















