
"Nu skal jeg se hvad fremtiden byder på efter 31. januar 2024. Jeg er sikker på at det bliver episk."
Sådan skrev Freja Brandhøj, da hun i starten af oktober meddelte på LinkedIn, at hun havde sagt op som politisk direktør i brancheorganisationen Danske Restauranter og Cafeer (DRC).
Der skulle dog kun gå tre uger, før den 36-årige Freja Brandhøj kunne annoncere, at hun har landet en ny stilling.
"Det et gigantisk privilegium, at jeg kan meddele at jeg fra årsskiftet skal kæmpe for og med de danske iværksættere som chef for iværksætterpolitik i Danmarks sejeste erhvervsorganisation Dansk Erhverv," skriver hun på LinkedIn tirsdag.
Den nye iværksætteripolitiske chef har en baggrund som statskundskaber fra Syddansk Universitet, og har på CV'et en række stillinger indenfor kommunikation, politik og interessevaretagelse i blandt andet Horesta, DGI og public affairs-bureauet Rud Pedersen.

















