
Karen Ellebæk Kongsgaard er ved årsskiftet gået fra chefkonsulent til chef i Dansk Industris afdeling Personalejura Funktionær.
Det skriver hun på LinkedIn.
Personalejura Funktionær er en specialiseret enhed, der fokuserer på medlemsvirksomhedernes funktionæransatte. Her har hun gennem de seneste fem år ydet juridisk rådgivning og deltaget i overenskomstforhandlinger.
Før det har Karen Ellebæk Kongsgaard, der er uddannet i jura, arbejdet i Sundheds- og Ældreministeriet som HR-konsulent.