A4 Overenskomst
Køb abonnement

Dansk Industri hapser direktør fra Bygningsstyrelsen

24. september 2024 kl. 6.00
Rasmus Brandt Lassen bliver ny branchedirektør i DI. | Foto: Pressefoto fra Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsens direktør bliver ny branchedirektør i DI Byggeri

Rasmus Brandt Lassen starter som branchedirektør med fokus på grøn omstilling i Dansk Industri Byggeri. Her kommer han til at repræsentere 6.700 virksomheder med omkring 120.000 medarbejdere.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Jobskiftet medfører, at han fra november stopper som direktør i Bygningsstyrelsen efter knap syv år.

Han har flere års erfaring med byggebranchen som tidligere leder for Projekt og Bygherre ved Københavns Ejendomme og byggechef i Københavns Kommune. 

Rasmus Brandt Lassen har derudover en klar miljøprofil og har tidligere arbejdet i Miljøstyrelsen og Institut for Miljøvurdering.

Han begynder i den nye stilling 1. november 2024.

GDPR