A4 Overenskomst
Køb abonnement

De ledende sygeplejersker har fået ny politiske ledelse for de næste fire år

11. november 2025 kl. 13.25
Christian Morhordst træder ind i den øverste ledelse som ny forperson efter flere år som centerleder for et plejecenter i Holte. | Foto: DSR
Christian Morhordst og Marie Rosbjerg er valgt som ny forperson og næstforperson for de ledende sygeplejersker i Lederforeningen og Dansk Sygeplejeråd.

Det nye makkerpar, der de næste fire år skal styre slagets gang for de ledende sygeplejersker i Lederforeningen og Dansk Sygeplejeråd (DSR), hedder Christian Morhordst og Marie Rosbjerg. 

De blev valgt som henholdsvis forperson og næstforperson efter to ugers valgkamp, hvor i alt fem kandidater har budt sig til. 

Det blev bestemt efter, at mere end 15.000 medlemmer af DSR har afgivet deres stemme til både kredsbestyrelserne og Lederforeningen. 

Christian Morhordst opnåede 34,38 procent af stemmerne mod to andre kandidater. Og
Marie Rosbjerg fik 58,51 procent af stemmerne mod én anden kandidat. 

De sidste 18 år har posten som forperson været besat af Irene Hesselberg, der i sommers meddelte, at hun ikke genopstillede. 

Christian Morhordst træder ind i den øverste ledelse og hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd efter flere år som centerleder for et plejecenter i Holte. Mens Marie Rosbjerg har været næstforperson i Lederforeningen de seneste fire år. 

Udover det nye makkerpar i spidsen, blev der også valgt 10 ledende sygeplejersker til Lederforeningens bestyrelse. Mens der også blev valgt nye kredsbestyrelser- og ledelser over hele landet. 

GDPR