EU-DOMSTOLEN ER NETOP kommet med en afgørelse om, at valgte i faglige organisationer er omfattet af forbuddet mod aldersdiskrimination.
Anledningen er en sag anlagt af Ligebehandlingsnævnet mod HK/Privat, som ikke har villet acceptere en afgørelse fra nævnet om, at den tidligere sektorformand for HK/Privat Karin Retvig blev udsat for forskelsbehandling, da hun som følge af bestemmelserne i HK’s love ikke kunne genopstille til posten som sektorformand i 2001. Hun var på det tidspunkt fyldt 63 år, og havde dermed passeret den grænse på 60 år i sin sidste valgperiode, som HK’s love fastsatte som skæringsdato.
LÆS OGSÅ: Forstå Karin Retvigs sag: Historien om pamper-sagen, der blev til en princip-sag
Nu er det så op til Østre Landsret at afgøre sagen mellem Ligebehandlingsnævnet og HK og HK/Privat. Retten vil efter al sandsynlighed nå frem til samme resultat som EU-domstolen, og hvis HK og HK/Privat opfører sig klogt, slutter sagen her.
Og det er med denne afslutning, at fagbevægelsen skal i gang med at kigge sig selv efter i sømmene for mulig aldersdiskrimination.
Det vakte betydelig opsigt i fagbevægelsen, da Karin Retvig fik medhold i sin klage over den tvungne afgang som 63 årig af Ligebehandlingsnævnet.
OGSÅ I FOA GAV sagen dengang anledning til debat, og vi bad derfor arbejdsretsekspert og professor Jens Kristiansen om at kulegrave, hvorvidt en tvungen afgangsalder i faglige organisationer udgør en ulovlig forskelsbehandling.
Jens Kristiansen nåede frem til, at det er nærliggende, at lønnede tillidsvalgte i organisationerne vil være omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, og at en overtrædelse af forbuddet ville kunne udløse en godtgørelse.
Det er pinligt for fagbevægelsen, at vi skal dømmes for aldersdiskrimination i egne rækker
Dennis Kristensen, fhv. formand for FOA og Karen Stæhr, fhv. formand for social- og sundhedssektoren i FOA
FOA's afgangsalder for valgte både i forbundshuset og i afdelinger var den personlige folkepensionsalder.
Nu er fagbevægelsens undskyldninger for automatisk at sætte en aldersbestemt udløbsdato på de valgte i de faglige organisationer fejet af bordet.
LÆS OGSÅ: Analyse: Fagbevægelsen venter med bæven på skæbnesvanger EU-dom
Det er pinligt for fagbevægelsen, at vi skal dømmes for aldersdiskrimination i egne rækker, når fagbevægelsen ellers så kraftigt og med rette har kritiseret arbejdsgivere for ikke at sætte kød og blod på de mange smukke ord om det grå guld ved at beholde eller ansætte bredt henover alders-skalaen.
Til gengæld er det godt, at der nu skal fejes for egen dør.
Fredeligt generationsskifte eller passivisering af medlemsdemokratiet?
Et par af argumenterne for at bevare en tvungen afgangsalder i fagbevægelsen har været sikringen af et fredeligt og roligt generationsskifte på de forskellige poster. Og det er sikkert rigtigt, at det at kende de siddende valgtes udløbsdato kan modvirke kampvalg og udskiftning. Hun eller han skal alligevel snart gå af på grund af alder, så …
OG UDEN AFGANGSALDER RISIKERER fagbevægelsen for alvor at blive til et gammelmandsvælde, der sidder på posterne uendeligt.
Den anden side af den mønt er til gengæld risiko for konservering af systemet og passivisering af medlemsdemokratiet - hvad enten valgene til posterne foregår gennem det repræsentative demokrati på kongresser eller årsmøder eller gennem det direkte demokrati ved urafstemninger eller på medlemsgeneralforsamlinger.
Fagbevægelsen er i al for høj grad sovset ind i, at utilfredshed først løses, når en formand går af på grund alder eller sygdom
Dennis Kristensen, fhv. formand for FOA og Karen Stæhr, fhv. formand for social- og sundhedssektoren i FOA
I vores øjne er der langt mere dynamik i et system, hvor man ikke venter på pensionering af dem, man er uenige med, eller som man oplever er faldet af på den, men i stedet afgør uenigheder og kritik gennem kampvalg. At man så at sige ikke kigger på udløbsdatoer, men i stedet opstiller modkandidater, som man har større tillid til.
Fagbevægelsen er i al for høj grad sovset ind i, at utilfredshed først løses, når en formand går af på grund alder eller sygdom.
Pamperi og forgyldning
De aldersbestemmelser, der medfører tvungen afgang før pensionsalderen, som især tidligere fandtes i dele af fagbevægelsen, har formentligt været med til at begrunde de meget fordelagtige tjenestemandslignende pensionsordninger, der indebar ret til at få udbetalt to tredjedele af sin sidste løn som pension.
LÆS OGSÅ: Gråt guld eller gammelmandsvælde: EU-sag om aldersgrænser kan opløse fagbevægelsens tronfølgekultur
Denne medlemsbetalte pensionsforgyldning er nok afskaffet eller ændret de fleste steder efter de senere års mange diskussioner om vilkårene for valgte i fagbevægelsen.
ORDNINGERNE VAR IKKE ALENE udtryk for pamperi, men også for uforsvarlig forvaltning af medlemmernes penge, når de faglige organisationer uanset fremtidigt medlemstal og deraf følgende kontingentindtægter, forpligtede sig til løbende mange år ud i fremtiden at udbetale betydelige pensionsbeløb.
I FOA har vi i stedet haft samme pensionssystem som vores medlemmer, hvor der hver måned blev indbetalt er pensionsbidrag til en pensionskasse, hvorefter forbundet ikke havde yderligere fremtidige pensionsforpligtelser.
