A4 Overenskomst
Køb abonnement

Direktør for politik og bæredygtighed stopper hos Horesta

Navnenyt|
2. oktober 2023 kl. 6.00
Horesta og Mette Falkenberg Rasmussen er “blevet enige om at stoppe samarbejdet”. Sådan skriver direktøren for politik og bæredygtighed selv i et opslag på LinkedIn.  | Foto: Horesta
Mette Falkenberg Rasmussen forlader sin stilling som direktør i Horesta.

Horesta og Mette Falkenberg Rasmussen er “blevet enige om at stoppe samarbejdet”. 

Sådan skriver direktøren for politik og bæredygtighed i et opslag på LinkedIn

Mette Falkenberg Rasmussen har siddet på direktørposten siden maj 2023, hvor hun blandt andet har haft personaleansvar for den politiske afdeling, ESG og Green Key, holdt oplæg og faciliteret debatter på blandt andet Folkemødet og været ansvarlig for medlemsforeninger. 

Tidligere har hun arbejdet som særlig rådgiver hos Miljøministeriet og manager og chefrådgiver hos Operate. 

“Selv glæder jeg mig til at se, hvad det næste kapitel vil bringe,” skriver Mette Falkenberg Rasmussen i opslaget. 

Mere fra A4 Overenskomst

GDPR