A4 Overenskomst
Køb abonnement

Jens Bjørn Poulsen stopper i GLS-A

Direktørskifte i landbrugets og de grønne branchers arbejdsgiverforening

Navnenyt|
14. februar 2023 kl. 6.05
Jens Bjørn Poulsen stopper som direktør i de grønne erhvervs arbejdsgiverforening. | Foto: GLS-A
Efter 35 år i GLS-A skal Jens Bjørn Poulsen på pension og bestyrelsen indleder jagten på hans efterfølger.

Jens Bjørn Poulsen, der har været direktør i de grønne erhvervs arbejdsgiverforening GLS-A siden 2016, stopper på posten 1. august.

Han har nemlig meddelt bestyrelsen, at han ønsker at gå på pension. 

"Vi har være meget glade for Jens’ indsats gennem årene og er derfor kede af, at han ønsker at træde tilbage. Personligt har jeg haft et fortrinligt samarbejde med Jens, der har været en stor støtte i mit og bestyrelsens arbejde, ikke mindst i forbindelse med overenskomstforhandlinger," siger GLS-A’s formand Helle Reedtz-Thott i en pressemeddelelse.

Jens Bjørn Poulsen, der er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, startede i GLS-A som fuldmægtig i 1987.

Siden steg han i graderne som først afdelingschef og i 2000 underdirektør, før han i 2016 blev udpeget til at efterfølge Johnny Ulff Larsen, der var direktør i GLS-A gennem 27 år. 

Bestyrelsen i arbejdsgiverforeningen, hvis medlemmer blandt andet tæller virksomheder indenfor landbrug, skovbrug, gartnerier, agroindustri og planteskoler, sætter nu jagten ind på en ny direktør.

GDPR