I DAG BEHANDLER POLITIKERNE på Christiansborg et borgerforslag om ret til frihed ved børns sygdom.
Et forslag, som naturligt nok hurtigt har vundet genklang. Vi deler fuldtonet ambitionen om bedre vilkår for forældre. Selvfølgelig.
Men vi kan ikke stiltiende se til, når partier på Christiansborg mener, at løsningen er politisk indblanding i den danske model.
Den tilgang er både kortsigtet og uholdbar.
I Danmark starter og slutter vores arbejdsmarked ved vores aftalemodel: At det er lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv, som aftaler løn- og arbejdsvilkår.
Den danske model er ikke noget, vi leger. Den er hverken fest, farver eller skåltaler – og sjældent en popularitetskonkurrence.
Den danske model er hårdt arbejde.
Det er forhandlinger, der er svære. Det er balancer, afvejninger og kompromiser, der skal findes – ofte mellem store og legitime interesseforskelle.
Men når vi lykkes, står vi til gengæld med noget helt unikt og enormt stærkt.
Det må vi ikke sætte over styr. Heller ikke selvom det denne gang handler om en sympatisk sag om frihed ved børns sygdom.
En model, som resten af verden misunder os
Vores aftalemodel handler grundlæggende om, at arbejdsgiverne og lønmodtagerne tager ansvar og ejerskab – og finder løsninger sammen.
Den giver os et sammenhængende og stabilt arbejdsmarked, som lande i resten af verden misunder os – både på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.
Det giver fredelige og produktive arbejdspladser, fordi lønmodtagerne bakker op om lønninger og vilkår. Det giver forudsigelige vilkår for arbejdsgiverne, både i forhold til drift og økonomi.
Sammen skaber vi masser af samfundsmæssige resultater. Tænk bare på arbejdsmarkedspensionerne. Tænk på, hvor stor fleksibilitet og tilpasningsevne vi har på det danske arbejdsmarked. Tænk på, hvor stor tryghed lønmodtagerne generelt set har.
Den danske model giver tryghed, fleksibilitet, udvikling og stabilitet – for både medarbejdere og virksomheder.
Christiansborg må ikke ødelægge kontrakten
Den danske models forudsætning er, at vores medlemmer på lønmodtagersiden kan se sig selv i de vilkår, de skal arbejde under.
Det betyder, at vi indsamler krav og ønsker fra vores bagland. Vi forhandler med arbejdsgiverne, vi laver et resultat, og medlemmerne stemmer om det.
Den kontrakt må Christiansborg ikke ødelægge. Men det er lige præcis, hvad politikerne medvirker til, hvis de lovgiver om det, som er et overenskomstanliggende.
Vi har meget stor sympati for sagen: At børn ikke skal komme syge i vuggestue eller børnehave, og at mange småbørnsforældre har en meget presset hverdag.
Men vi skal finde løsningerne inden for vores aftalemodel – ikke ved at klippe hjørner af den, indtil den ikke længere er til at kende.
Ret til frihed ved børns sygdom aftales i overenskomsterne
Når medlemmerne ønsker flere rettigheder i forbindelse med børns sygedage, så er det netop noget, vi tager med til overenskomstforhandlingerne.
Så forhandler vi og leverer et resultat. Det er jo vores opgave som fagforeninger.
Er den danske model besværlig? Ja, det er den.
Er der ting, der er svære at løse? Ja, uden tvivl.
Men der er ikke noget godt alternativ.
Det er ikke en farbar vej at lovgive om det, som hører til i vores kollektive aftaler – og det gør medarbejdernes ret til frihed ved børns sygedage.
Det nytter ikke, at vi som fagforeninger kigger mod Christiansborg, når noget bliver svært at løse. Det er ikke at tage ansvar og ejerskab for den danske model.
Vi må bide os fast. Vi må indgå kompromiser. Finde veje og muligheder.
Behøver vi at nævne store bededag?
Vi kan ikke bare shoppe frem og tilbage mellem den danske model og lovgivning ud fra, hvad der er sympatisk, opportunt og populært.
Hvis vi gør det med børns sygedage, ja, så siger vi samtidig, at det også er en mulighed på andre områder – behøver vi at nævne store bededag?
Det er også derfor, at EU skal blande sig uden om mindstelønnen i Danmark. Det, som lovgivere forærer os den ene dag, kan blive fjernet den næste, når politiske vinde vender.
Den danske model har sikret os forhold, som hele verden misunder os. Det må vi ikke gamble med.
Derfor siger vi venligt, men meget bestemt, til Christiansborg:
Hold fingrene væk fra vores aftalestof.
