FH-formand trækker i håndbremsen efter kontroversiel udtalelse: Det er første, sidste og eneste gang, Christiansborg bliver involveret i løn

Der er formodentlig mange arbejdsmarkedstopfolk på begge sider af bordet i den danske model, der fik kaffen galt i halsen, da de onsdag morgen læste et interview med sygeplejerskernes nye forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.

Her kunne man nemlig læse, at DSR-forkvinden ikke ser trepartsforhandlingerne om et ekstraordinært lønløft i den offentlige sektor som en éngangsmanøvre. Hun vil fortsætte med at arbejde i det Christiansborg-politiske spor, når det handler om at få hævet sygeplejerskernes løn. 

"Vores løn og vilkår er jo enormt politiske, fordi vi er i den offentlige sektor. Vi prøver altid at påvirke den politiske retning, der er," sagde Dorthe Boe Danbjørg til Altinget.

Én af dem, der blev overrasket over overskriften, var FH's formand Morten Skov Christiansen, der nu slår fast med syvtommersøm, at et ekstraordinært lønløft aldrig kommer til at ske igen. 

"Det her er en éngangsforestilling. Det er sidste gang, vi laver en trepartsaftale om løn i den offentlige sektor. Det har vi givet hinanden håndslag på i FH. Og det er vigtigt for mig, at der ikke bliver skabt tvivl om den position, hverken hos fagbevægelsen, hos arbejdsgiverne eller i regeringen," siger FH-formanden til A4 Overenskomst. 

"Unik håndsrækning fra regeringen"

I kølvandet på interviewet har forkvinden for sygeplejerskerne slået bak og forsøgt at bløde op på fremstillingen i artiklen fra Altinget.

"Overskriften har skabt tvivl om min holdning til trepartsforhandlingerne," skriver Dorthe Boe Danbjørg onsdag eftermiddag på Facebook.

Ifølge forkvinden var hovedbudskabet, at systemet med øremærkede puljer af lønkroner i overenskomstforhandlingerne - hvor man tidligere har haft ganske små lavtløns- og ligestillingspuljer - kan bruges til at opnå ligeløn for de kvindedominerede faggrupper.

"Det forudsætter imidlertid økonomiske midler. Ikke ved en ny trepart – for de aktuelle forhandlinger er en helt unik håndsrækning fra regeringen – men ved de ordinære ok-forhandlinger mellem parterne," konkluderer Dorthe Boe Danbjørg.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation lader dog ikke nogen dør stå på klem, uanset i hvilken form, man kunne forestille sig, at der blev tilført penge fra Christiansborg. 

"Det er og bliver ikke en farbar vej at gå til Christiansborg for at bede om politiske lønkroner. Den danske model på det offentlige abejdsmarked er afhængig af, at løn helt og alene er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Ved at gå ind i forhandlingsrummet har vi sagt ja til, at der sker én gang, og så må vi fremover tager opgaven på os med at løse udfordringer i den offentlige sektor," siger Morten Skov Christiansen.  

Kan du blankt afvise, at endnu et lønløft kan komme på tale, mens du er FH-formand? 

"Det kommer ikke til at ske. Det kan jeg sige meget klart og tydeligt. Denne trepartsforhandling skal helt ekstraordinært løse en konkret, strukturel udfordring. Men det er første, sidste og eneste gang, det sker," siger Morten Skov Christiansen. 

Enigt FH står bag

Det er ikke alle, der deler overbevisningen om, at man kan lukke politikerne ind i rummet med overenskomsternes hellige skrifter, lade dem påvirke løn- og arbejdsvilkår og så smide nøglen væk bagefter. 

En række private fagforbund anført af Dansk Metals formand Claus Jensen har i harmdirrende vendinger kritiseret lønløftet for at bryde med den danske model - også selvom det aftales i en trepartsforhandling mellem arbejdsmarkedets parter. 

LÆS OGSÅ: Private forbund bakker op om Metal-formands bredside mod lønløft: "Det er her, det går helt galt"

FH-formanden står dog fast på, at lønløftet er en acceptabel manøvre, hvis den foretages én gang. 

"Vi er enige med regeringen i, at vi står i en helt særlig situation, hvor der er behov for at løse nogle helt konkrete rekrutteringsproblemer. Vi har også en lønstrukturkomité, der peger på nogle udfordringer. Men det er også vigtigt samtidig at sige, at det er de konkurrenceudsatte private erhverv, der sætter rammen for lønudviklingen. Det, vi laver, er en korrektion," siger Morten Skov Christiansen. 

Men hvad skulle forhindre offentlige faggrupper i at bede politikerne skride ind med flere lønkroner, eksempelvis ved at stemme nej til deres overenskomster? 

"Det er klart, at der kan komme trepartsaftaler, der omhandler alle mulige andre ting i den offentlige sektor. Men når det handler om løn, er FH's position klokkeklar. Det er sidste gang, vi går til Christiansborg med udstrakt hånd og beder dem løse en udfordring med lønstrukturerne. Og det står et enigt FH bag," siger han.