Linket er personligt og må ikke deles!
Alt indhold på arbejdsmiljoe.dk er beskyttet af lov om ophavsret.
Enhver anden form for udnyttelse af indholdet på A4 Mediers online medier forudsætter A4 Mediers forudgående udtrykkelige, skriftlige tilladelse.
Tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte i virksomhedens bestyrelse.
Stolte institutioner i den danske model, hvor traditionen for at give medarbejderne indsigt og medindflydelse på arbejdspladsen ofte hyldes i skåltaler og foredrag for internationale arbejdsmarkedspolitikere.
Men hvordan står det egentlig til med medarbejdernes medbestemmelse i de danske virksomheder? Det har et forskerhold fra Copenhagen Business School (CBS), Goethe Universitet Frankfurt og Rockwool Fonden netop kortlagt på landsplan for første gang.
Resultatet er ikke ligefrem opløftende.
Samarbejdsudvalg eksisterer i 49 procent af virksomhederne, hvor de ansatte har krav på det.
"Det er opsigtsvækkende, at mindre end halvdelen af de virksomheder, hvor medarbejderne har ret til et samarbejdsudvalg, faktisk har etableret et. Dermed er der også mange medarbejdere, der forbigår deres rettigheder til at blive hørt og informeret om virksomhedens økonomiske situation og udsigter. Det er virksomhedsledelsen ellers ikke forpligtet til. Formelt er medarbejderne dårligere stillet, hvis de ikke har et samarbejdsudvalg," siger Casper Berg Lavmand Larsen, adjunkt på CBS, der er en af forskerne bag analysen.
Det er to tredjedele af virksomhederne (65 procent), hvor der kan vælges en tillidsrepræsentant, der rent faktisk har valgt mindst én.
Den mindst udbredte form for medindflydelse er medarbejdere i virksomhedens bestyrelse. Er der mere end 35 ansatte, har medarbejderne ret til stole i bestyrelseslokalet.
Men 80 procent af de pladser står tomme, viser undersøgelsen.
Store forskelle
I analysen, der er finansieret af Rockwool Fonden, har forskerne i samarbejde med Danmarks Statistik indhentet besvarelser fra 3.385 aktieselskaber og kombineret data med eksisterende registre. Det svarer til, at cirka 35 procent af alle danske aktieselskaber med 20 eller flere ansatte indgår i undersøgelsen.
Det omfattende datasæt er første gang, medarbejderindflydelsen er blevet undersøgt på landsplan. Analysen har fundet store forskelle på tværs af branche, størrelse og ejerskab.
Mens store andele af industri- og finansvirksomheder, særligt dem med flere end 100 ansatte, har etableret et samarbejdsudvalg, er det en decideret sjældenhed i andre brancher.
Artiklen fortsætter under grafen
Samarbejdsudvalg er som oftest fraværende i virksomheder med mellem 35 og 99 ansatte inden for ejendomsmarkedet, detailhandlen og kommunikationsbranchen.
Dermed risikerer mange tusinde ansatte at gå glip af information om og indflydelse på nøgleforhold i virksomheden og væsentlige beslutninger, der kan få stor betydning for deres arbejdsliv.
Det samme mønster går igen i en mere ekstrem udgave, når det kommer til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Blandt selskaber med 35 til 99 ansatte, hvor de ansatte har lovkrav på bestyrelsesposter, er ansatte i bestyrelserne igen mest udbredt inden for fremstillingsindustrien, banker- og realkreditinstitutter og vidensintensive serviceerhverv, der blandt andet dækker over juridisk og finansiel rådgivning, tænketanke, konsulenthuse og specialiserede ingeniørydelser.
Inden for byggeri, transport og ejendomsbranchen er medarbejderne næsten helt fraværende i bestyrelseslokalet, selvom de har ret til at blive valgt.
Artiklen fortsætter under grafen
Billedet ændrer sig markant, når man kigger på aktieselskaber med mere end 100 ansatte. Inden for fremstilling og finans er det her over halvdelen af virksomhederne, der har en lønmodtager i bestyrelsen.
Hvis man kigger på tværs af alle brancher og virksomheder, er det samlet set 20 procent af de virksomheder, der er omfattet af loven, der rent faktisk har medarbejderrepræsentation i bestyrelsen.
Fagforeninger driver medbestemmelse
Den store undersøgelse er et led i et større forskningsprojekt, der skal undersøge, hvilken rolle samarbejdsudvalgene spiller i danske virksomheders virkelighed.
Men forskerholdet har allerede fundet flere interessante sammenhænge i deres data, forklarer CBS-adjunkten Casper Berg Lavmand Larsen, der har arbejdet sammen forskningsassistent Johannes Laust Reese Hansen fra Rockwool Fonden og den tyske professor Guido Friebel.
Der er eksempelvis sammenhæng mellem en høj organiseringsgrad på arbejdspladsen, og om der bliver etableret et samarbejdsudvalg. Samtidig følges de forskellige ordninger ad: Har virksomheden et samarbejdsudvalg, er det 7,4 gange mere sandsynligt, at medarbejderne også vælger medlemmer til bestyrelsen.
“Det er mit indtryk, at store dele af arbejdsmarkedet ikke kender særlig godt til de her muligheder og rettigheder, og der er en lav grad af central organisering. Så når en virksomhed implementerer samarbejdsudvalg og valg af medarbejdere til bestyrelsen, vil det oftest være den enkelte fagforening, der driver det. Det er det helt klare billede. Vi har ikke fundet noget, der udløser, at virksomhedsledelsen af egen drift går i gang," siger Casper Berg Lavmand Larsen.
Ifølge forskeren er fagforeningerne dygtige til at uddanne tillids- og medarbejderrepræsentanter og klæde dem juridisk og forhandlingsteknisk på til at rejse krav over for ledelsen og navigere i en virksomhedsbestyrelse. Samtidig kan det være svært for enkelte medarbejdere uden en fagforening i ryggen til skaffe den fornødne opbakning fra 50 procent af kollegerne.
Artiklen fortsætter under boksen
Tre typer af medarbejderrepræsentation
Tillidsrepræsentanter
Tillidsrepræsentanterne vælges af de ansatte og fungerer som medarbejdernes talerør over for ledelsen og bindeled til fagforeningen. Tillidsrepræsentanterne blev indført med septemberforliget i 1899, der grundlagde den danske model. Retten til at vælge en tillidsrepræsentant følger som oftest af overenskomsten.
Samarbejdsudvalg
Medarbejdere i virksomheder med mindst 35 ansatte har krav på, at der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis mindst halvdelen af de ansatte ønsker det. Ledelsen kan også rejse kravet. Samarbejdsudvalgets opgave er at fremme dialog og samarbejde om arbejdsforhold, organisatoriske forandringer og arbejdsmiljø, og det giver medarbejderne en række rettigheder til at blive oplyst om virksomhedens forhold.
Samarbejdsudvalgene er forankret i den historiske Samarbejdsaftale mellem LO (nu FH) og DA fra 1947, og repræsentanter for begge hovedorganisationer overvåger løbende udviklingen og behandler tvister i Samarbejdsnævnet.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
Medarbejdere i virksomheder, der drives som aktie- eller anpartsselskaber, kan vælge repræsentanter til bestyrelsen, hvis virksomheden over en periode har beskæftiget mindst 35 medarbejdere.
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har fulde rettigheder og ansvar på linje med øvrige medlemmer af virksomhedens bestyrelse. Medarbejderne kan få valgt bestyrelsesmedlemmer svarende til op til halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, der vælges på generalforsamlingen, dog mindst to. Det blev gjort til en lovfæstet rettighed i selskabsloven fra 1974.
Kilder: Rockwool Fonden, Dansk Industri
I forskernes store datasæt dukker der også andre interessante tendenser op.
”Virksomheder, hvor ledelsen også har betydeligt ejerskab - eksempelvis ejerledere eller familieejede virksomheder - har meget sjældnere medarbejdere i bestyrelsen. En mulig udlægning er, at de ansatte vurderer, at det er svært at få noget igennem i en bestyrelse domineret af familieejere, hvor stærke traditioner og diskurser kan være svære at udfordre som minoritetsstemme," siger CBS-adjunkten.
Generationsproblemer
Tidligere forskning har peget på, at virksomheder med et samarbejdsudvalg er bedre til at tilpasse sig gennem finansielle kriser, der er større grad af forhandling og genforhandling med medarbejderne, og at virksomhederne har fordele, når det kommer til fastholdelse og talentudvikling i krisetider. Men ellers ved forskningen faktisk ganske lidt om området.
I et kommende projekt for Rockwool Fonden vil forskerne blandt andet undersøge, hvad samarbejdsudvalg betyder for konflikthåndtering i virksomheden, om virksomheder med samarbejdsudvalg er bedre til at håndtere sager om seksuel chikane og brud på personalepolitikker, og om hvorvidt man eksempelvis kan måle en sammenhæng mellem et samarbejdsudvalg og medarbejdernes jobtilfredshed og trivsel.
Da det er første gang, nogen har skabt et komplet overblik over udbredelsen af formel medarbejderindflydelse i danske virksomheder, er det svært at vurdere udviklingen gennem det seneste halve århundrede.
Forskerne har dog identificeret et mønster, der kan være ildevarslende for de stolte traditioners fremtid.
“Vi kan se, at nye brancher, yngre virksomheder og virksomheder med mange yngre ansatte er langt mindre engageret i medarbejdermedbestemmelse. De yngre har altid været mindre engagerede, men skellet er blevet større. Institutionerne er skabt i en anden tid. Det tyder på, at der går noget galt i generationsoverleveringen, når de yngre ansatte ikke tager det til sig," siger Casper Berg Lavmand Larsen.
