Forbundsformand: Vi må ikke forsimple debatten til, hvilke faggrupper har fortjent mere i løn
VI MÅ IKKE FORSIMPLE DEBATTEN til at dreje sig om, hvorvidt den ene eller anden faggruppe har fortjent mere i løn. For dermed overser vi, at der er noget meget mere alvorligt i spil. Nemlig, at der er noget i vores samfundskontrakt, der er ved at gå i stykker.
Ved du, hvad en audiologiassistent laver? Formentlig ikke. Det er ikke det mest kendte fag – men ikke desto mindre er det vigtigt. Har du fået målt din hørelse, så har du helt sikkert mødt en. De arbejder nemlig hver dag for at forbedre danskernes hørelse. De hjælper alle fra nyfødte til ældre med at få undersøgt deres hørelse – og eksempelvis at få et høreapparat. Det er en helt central funktion i sundhedssystemet, som forbedrer danskernes levevilkår markant – og mindsker ensomhed, isolation og demens.
Og hvorfor skal du så høre, om audiologiassistenterne? Jo, det skal du af den simle grund, at vi lige her i denne faglighed ser samme symptomer, som desværre ser ud til at sprede sig blandt flere faggrupper i disse år: En grundlæggende utilfredshed med rammerne for deres vigtige arbejde i det offentlige.
LÆS OGSÅ: Analyse: Lønløftets sprængfare vokser dag for dag
På samme måde som andre faggrupper varetager audiologiassistenter en essentiel rolle i vores velfærdssamfund. Men fælles for mange er desværre, at mange er pressede til en kant, hvor de overvejer at trække stikket på deres engagement i vores sundhedssystem.
Vi foretog forleden en rundspørge blandt vores medlemmer, der arbejder som audiologiassistenter – og resultaterne blandt de ansatte i det offentlige er ærligt talt foruroligende: To ud af tre oplever at være bekymret for kvaliteten af den behandling, som de giver patienterne. 40 procent har kolleger, der har sagt op inden for det seneste år pga. arbejdsforholdene – og halvdelen har overvejet at sige sit job op i det offentlige.
DET ER KRADSE TAL. Og en påmindelse til os alle om, at vi har presset citronen for meget i dele af den offentlige sektor. Men alligevel ser vi i øjeblikket kommune efter kommune og region efter region vedtage budgetter for 2024, hvor der skal spares. Spares på tilbud, på kvalitet og på medarbejdere.
Derfor står vi lige nu i en situation, hvor vi må kræve, at det økonomiske råderum bruges på at investere i vores samfund. Ikke bare i enkelte faggrupper som Statsministeren foreslår. Men helt grundlæggende investere i vores samfund. For der er meget mere på spil – der er noget i vores samfundskontrakt, der er ved at gå i stykker.
LÆS OGSÅ: Spillet om lønmillioner er skudt i gang: FOA-formand advarer mod regeringens fokus på lokal løn
Vores samfundsmodel bygger på, at så mange som muligt arbejder og betaler skat. Danskerne går på arbejde, betaler skat – og forventer som modydelse, at velfærdssamfundet holder hånden under dem. Det er lønmodtagernes skatteindbetalinger, der betaler for velfærdssamfundet, og hvert år betaler danske lønmodtagere ca. 640 mia. kr. i indkomstskat.
Som lønmodtagere påtager vi os et ansvar for vores samfundsmodel ved, at vi går på arbejde. Og derfor må vi også kunne forvente, at samfundet passer ordentligt på dem, vi holder af, imens. At vores børn er trygge i daginstitutionen, at de trives og lærer i skolen – og at vores gamle og dem, som har det svært, er i trygge hænder. Vores kæres tryghed og trivsel er vigtigere end vores arbejde. Altid. Men lige nu risikerer det grundlag at erodere, fordi de økonomiske rammer for dele af vores samfund er for stramme – og det, danskerne dermed oplever, er, at velfærdssamfundet ikke lever op til sin del af kontrakten.
Men vi har ikke råd til, at vi mister tilliden til vores samfundsmodel. For det er det fineste, vi har. Derfor skal vi investere i den. Vi skal ikke bruge råderummet på skattelettelser, men sikre, at alle der løfter væsentlige opgaver i det offentlige, har de mest optimale muligheder for at løfte deres opgaver. Og det er underordnet hvilken faggruppe, vi taler om.
