Morten og Mette krammer - men den politiske regning for store bededag er endnu ikke betalt

Gitte_Redder_bred
26. apr. 2024 06.30
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
KOMMENTAR: Udadtil er kollisionskursen mellem Socialdemokratiets top og fagbevægelsen afløst af kammeratlige kram. Men store bededag spøger fortsat. Så længe Socialdemokratiet er i regering med Moderaterne og Venstre, er fagbevægelsen på vagt. Og lønmodtagerne vil huske bededagen, næste gang de går til stemmeurnerne.

Mette Frederiksen ynder at lægge billeder op på sociale medier, hvor hun hygger hjemme i sit køkken. Med at spise makrelmadder, bage boller eller forberede søndagsmiddag til familien. Men jeg tør godt love, at statsministeren ikke flasher et billede fredag 26. april, hvor hun tager hjemmebagte hveder ud af ovnen.