For nylig blev Lars Sandahl Sørensen kåret som den anden mest magtfulde person i den danske model. Det var ikke en overraskelse for nogen.
Der skal han ligge, vil nogen mene, når man er administrerende direktør i Dansk Industri (DI), forhandler gennembrudsforliget, sidder i bestyrelsen for ATP, Pension Danmark og Københavns Lufthavn - for bare at nævne et par stykker.
Men Lars Sandahl er ikke bare magtfuld i kraft af sine titler.
I sine fem år som topchef har han søgt indflydelsen. Gjort tingene anderledes end sine forgængere. Udvidet kampzonen og været synlig på en helt ny måde. Og nåh ja, så har han fordoblet sine medlemmer.
Lars Sandahl Sørensen har ændret DI, siden han overtog posten som arbejdsgiverorganisationens øverste chef i august 2019.
Ikke bare gjort det større. Han har også moderniseret organisationen, skærpet den og fået den "med på beatet". “Der er ikke noget støvet mahogni i Dansk Industri,” som en kilde formulerer det.
A4 Overenskomst tegner et portræt af, hvordan Lars Sandahl har forvaltet posten og magten for landets største arbejdsgiverorganisation.
Erhvervsmanden Sandahl
Lars Sandahl er den tredje administrerende direktør, DI har haft.
Lidt firkantet kan man sige, at den første, Hans Skov Christensen, var en organisationsmand, at hans efterfølger Karsten Dybvad var embedsmand, og at Lars Sandahl Sørensen er udpræget erhvervsmand.
Det har betydning for måden, han lægger budget på, for økonomien og for hans fokus på vækst, lyder det fra flere kilder. DI er blevet konkurrencedygtig.
Lars Sandahl har da også en imponerende erhvervskarriere bag sig. CV'et tæller poster som koncerndirektør i SAS, kommerciel direktør i ISS Group og CEO i VisitDenmark - og så har han boet og arbejdet i såvel Japan, Australien, Storbritannien som USA.
Alt sammen erfaringer, han har trukket med ind i DI.
Viceadministrerende direktør i DI Thomas Bustrup beskriver at have siddet med ved talrige møder på den japanske ambassade, hvor ambassadørerne altid har elsket Sandahl, fordi han kan sproget og kender kulturen.
“Man får ikke en god relation ved at kende Japans BNP. Men han er virkelig dygtig til at bruge sine personlige betragtninger,” siger han.
I det hele taget er det tydeligt, at Lars Sandahl er præget af sin baggrund i globale virksomheder med et konkurrencedrevet miljø, mener Thomas Bustrup. Det viser sig også i hans fokus på at komme “tættere på kunderne”.
“Og han er ikke bange for at kalde det kunder. Vi er jo en medlemsorganisation, men han kalder dem ofte helt bevidst for 'kunder'”.
Vokseværk
Kort tid inde i sit nye job som DI-topchef stod Lars Sandahl i spidsen for at overtage konkurrenten Dansk Byggeri, og han har løbende udvidet kampzonen fra de klassiske industrifag, fortæller kilder tæt på organisationen.
Det viser sig i tallene. Da Lars Sandahl fik jobbet, havde DI 11.000 medlemmer. I dag har de over 20.000.
Da A4 Overenskomst møder Lars Sandahl, bekræfter han, at DI er vokset på stort set alle parametre i hans tid: økonomi, medlemmer og medarbejdere. Og han fortæller, at de nu sidder på 60-70 procent af de potentielle medlemmer.
Er der en grænse for, hvor stor DI kan blive, før man mister den fælles retning?
“Nej,” svarer han prompte.
Dels fordi DI er opdelt i brancheforeninger, der varetager den enkelte branches interesser, dels fordi mange virksomheder dybest set vil samme vej.
“Hvis de bliver bedt om på i hovedprioriteter at pege på, hvad der er det vigtigste, er det de samme ting. Nu er sikkerhed og forsvar pludselig meget højt på listen, men stort set hele vejen rundt er 70 procent de samme prioriteter,” siger han.
En moderne chef
Lars Sandahl selv prioriterer at være i Industriens Hus meget af tiden. Selv om kalenderen er pakket, ser han aldrig stresset ud, når han bevæger sig rundt på gangene. Lav puls, også i travle perioder.
Dagene går ofte med back-to-back-møder, men når han skal tale med nogen i huset, er det helst ansigt til ansigt. Det foretrækker han. Og i et hus med 1.000 ansatte kan han flere navne, end man skulle tro. Sådan beskriver en medarbejder i DI sin øverste chef.
Lars Sandahl bliver i det hele taget betegnet som en moderne leder. Kilder beskriver en behagelig og åben tone i huset, og næsten alle, A4 Overenskomst har talt med, påpeger, at Lars Sandahl kan noget særligt med relationer.
Han holder dem ved lige og dukker op, når han skal.
“Når man for eksempel har et jubilæum, så er han god til at tage sig tiden til at komme forbi,” siger formand for Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen, som blandt andet har samarbejdet med Lars Sandahl i diverse bestyrelser.
Også Metal-formand Claus Jensen, som har forhandlet flere overenskomster med Lars Sandahl, beskriver en god relation mellem de to.
“Vi deltager ikke i hinandens fødselsdage, men vi SMS’er og ringer meget sammen. Det er i øvrigt noget vrøvl … han var faktisk med til min fødselsdag,” retter han sig selv.
"En showman"
Det er ikke kun tallene på bundlinjen, der har givet DI opmærksomhed i de senere år.
Lars Sandahl har blandet sig i en række debatter, der falder uden for den traditionelle spilleplade. Det gælder eksempelvis skærmtid i skolerne, sundhed og ældrepleje.
De to forbundsformænd beskriver det nærmest som et karaktertræk, der adskiller ham fra sine forgængere.
Han er mere udadvendt, siger formand for Dansk Metal Claus Jensen. I forhandlingslokalet ligner han sine forgængere, men udadtil er der stor forskel.
“Det er måden, han holder taler på, og måden han optræder på,” siger Claus Jensen.
Henrik W. Petersen kalder ham ligefrem “en showman”.
“Han er væsentligt mere i medierne og med andre ting end sine forgængere. Så taler han pludselig om fædreorlov eller skærmtid i skolerne. Hvis du går lidt tilbage i historien, var det ikke normalt, at en DI-direktør talte om de ting”.
Det er ikke, fordi han søger spotlyset for at iscenesætte sig selv. Tværtimod tager han tunge debatter om vores velfærdssamfund op - ikke for at tale om privatisering, men som en forudsætning for erhvervslivet.
Spørger man politisk kommentator Benny Damsgaard, der har en fortid i DI, er det faktisk en udvikling, der startede allerede under Karsten Dybvad. Men Lars Sandahl har fået den ud over stepperne.
“Det var Karstens vision, som Sandahl har videreført og operationaliseret bedre, blandt andet fordi man er blevet langt stærkere på public affairs,” forklarer han.
På hele paletten
En af de sager, Lars Sandahl kastede sig hovedkulds ind i kort efter sin tiltrædelse, var øremærket barsel til mænd. Vel at mærke før der var flertal for det i Folketinget.
Men han havde set det fungere i SAS, troede på ideen, og derfor sagde han det højt.
Faktisk er det svært for ham at pege på en grænse for, hvad DI skal have en holdning til.
“Vi er på hele paletten. Fra sikkerhed til børn og unge, uddannelse, sundhed, diversitet og energi. Den eneste åbenbare grænse er, at det skal være vigtigt for, at vi får et så godt samfund som muligt,” siger Lars Sandahl.
Det må aldrig bare handle om at profilere sig selv. “Det er ikke fedt”, som han siger.
“Men når jeg taler om, at vi for pokker skal have et beredskab, handler det jo ikke om virksomhedernes interesse. Det er ikke Lars’ interesse. Det er vores fælles interesse.”
Behøver der slet ikke være en kobling til virksomhederne, når du udtaler dig?
“Næh. Jeg kan sige næsten alt. Hvis udgangspunktet var, at jeg skulle sige noget, der fremmer industrien, fra jeg slår øjnene op om morgenen, til jeg går i seng, så ville det ikke være særlig interessant, hverken for mig eller andre.”
Anerkender du, at det er en ny position for DI?
“Det anerkender jeg fuldt ud. Det er bevidst. Og det er i øvrigt også strategisk rigtigt.”
Fedtet ind i politik
Da Karsten Dybvad var direktør, havde han en udpræget reservation mod både at hyre politikere og blive "fedtet for meget ind i politik".
Han kendte Gud og hver mand i centraladministrationen og havde selv ansat mange af dem. Men på Christiansborg kneb det under partilederniveau.
Også det har ændret sig med Lars Sandahl. Ikke selve det politiske projekt, men tilgangen til det.
“Lars vil jo gerne meget tættere på det politiske system, end jeg nogensinde har set DI før. Det kan du se, i måden de optræder på sammen med politikere, og i at der bliver ansat mange politikere i DI,” siger Metal-formand Claus Jensen.
Nogle af de mest prominente eksempler er tidligere Venstre-skatteminister Karsten Lauritzen og tidligere formand for Radikale Sofie Carsten Nielsen.
I sin tid som politiker havde hun også jævnlig kontakt med Lars Sandahl.
Spørger man hende, hvorfor han lykkes så godt med den politiske indflydelse, er svaret hans væremåde - at han aldrig tropper op på Christiansborg for at fortælle politikerne, at de tager fejl.
“Det var nok især kulturen tidligere, hvor nogle også sagde ‘lille de’ til yngre kvinder. Det har Lars nul af. Han er supermeget i øjenhøjde, og der er ingen selvforståelse af, at han er finere eller mere værd end andre,” siger hun.
Lars Sandahl virker selv næsten forundret, da A4 Overenskomst spørger, hvorfor han ikke deler sine forgængeres forbehold mod politikere.
For ham er det helt naturligt. Særligt i tider med økonomisk krise og krig. Når samfundets fundament vakler, ser han det som sin rolle at give politikerne viden fra virkeligheden, så de kan træffe de rette beslutninger.
“Jeg ser det personligt som en enormt væsentligt opgave at sørge for objektivt at bidrage til løsningerne. Objektivt at sætte lys på de steder, hvor vi kan gøre det bedre, og ikke bare råbe og skrige,” siger han.
Skal man forstå, hvorfor han tør lade sig fedte ind i politik, er "objektivt" nøgleordet.
Hvor DI tidligere er blevet associeret med særligt De Konservative, er tilgangen nu en anden.
“Hvis det kun var to eller tre partier, vi havde interesser for, så ville det være skævt. Men vi har lige så meget interesse for den ene side som den anden. Og dem på midten,” siger Lars Sandahl.
Strategisk utålmodig
Det kræver meget energi at nå de ting, Lars Sandahl har gjort de seneste fem år. Så hvad kører hans motor på?
Flere kilder beskriver en vis utålmodighed bag den rolige facade. Den har drevet ham langt og er en fordel, når man vil skabe forandring. Men det kan også være en ulempe - blandt andet ved forhandlinger.
“Tålmodighed er en dyd ved forhandlingsbordet, og det kan være uheldigt, hvis man har for travlt,” siger en central kilde.
Vedkommende understreger dog også, at Lars Sandahl er dygtig til at håndtere det og omgive sig med et erfarnent og tålmodigt forhandlingsteam, der spiller ham stærkere ved forhandlingsbordet.
Af og til kan utålmodigheden også mærkes af medarbejderne. Det fortæller viceadministrerende direktør i DI Thomas Bustrup.
Han har selv oplevet ansatte blive i tvivl om, hvorvidt de gør det godt nok. Ofte er der dog tale om en misforståelse, siger han:
“Så må jeg forklare, at når han spørger, hvor langt noget er, er det lige så meget, fordi han gerne vil hjælpe. Jeg har selv lært, at det kan fremstå som kritik, men at det ofte er hans måde at spørge, om han skal hjælpe.”
Lars Sandahl vedkender sig at have en utålmodig side. Men han ser det også som positivt og nødvendigt. Det handler om to ting, forklarer han. Han er utålmodig på sagens vegne, der er altid en faglig årsag til det, og når Lars Sandahls mål er at skabe resultater i en verden, der konstant er i hastig forandring, så må man rubbe neglene.
Samtidig er det også en ledelsesstrategi.
“Jeg oplever gang på gang, at hvis der ikke er nogen, der presser på, så tænker man hurtigt: ‘Det går nok alt sammen’. Så rent ledelsesmæssigt tror jeg, det er en vigtig dynamik for at holde på passionen og motivationen,” siger han.
Og hvor kommer energien til være "strategisk utålmodig" så fra?
Spørger man Thomas Bustrup, handler det om, at han faktisk synes, at jobbet er en stor mundfuld.
“Han har været CEO i langt større virksomheder, men han siger selv, at det her er noget af det mest komplekse, han har prøvet. Så når han først har sagt ja, er han fandme også nødt til at gøre det bedste, han kan. Det driver ham. Udover at han tror 100 procent på sagen.”
Den 6. januar sætter Lars Sandahl sig for tredje gang til forhandlingsbordet for at forhandle gennembrudsforliget for industrien ved OK25.
