HVORDAN HOLDER VI FAST i styrken i fællesskabet på et arbejdsmarked i forandring?
Hvordan kan fagbevægelsen skabe oplevet værdi for medlemmerne – både for den enkelte, på arbejdspladsen og i samfundet – og hvordan kan relevans og fællesskab tænkes sammen i fremtiden?
Fagbevægelsens mange resultater bygger historisk på, at størstedelen af lønmodtagerne har stået sammen om at forbedre forholdene på arbejdspladserne og i overenskomster og aftaler. Det har haft en afgørende betydning for styrken i dansk økonomi og samfundsudvikling. Den styrke er vigtig at fastholde på et fremtidigt arbejdsmarked, der helt sikkert også vil udfordre vilkårene og arbejdsmiljøet for lønmodtagerne og sammenhængskraften i det hele taget.
Da forholdene på arbejdsmarkedet var mindre regulerede, end de er i dag, oplevede lønmodtagerne, at det var direkte relevant for dem at stå sammen i et fællesskab for at forbedre arbejdsforholdene. Hvis de ikke stod sammen, blev de simpelthen kørt over.
Fokus i samfundet har på mange måder flyttet sig, og det er ikke alle lønmodtagere, der i dag oplever den samme direkte personlige relevans. Det udfordrer fællesskabet, og for nogle fagforeninger er dalende medlemstilslutning en brændende platform.
Derfor består en stor del af opgaven for en fagforening i dag i at forholde sig til, hvad der opleves direkte relevant for et almindeligt medlem. Som vi ser det, skal man i hvert fald skabe værdi for medlemmerne på tre niveauer: for det enkelte medlem, på arbejdspladsen og på samfundsniveauet.
Det enkelte medlem
Det enkelte medlem er helt grundlæggende omdrejningspunktet. Det er den enkelte, der tager beslutning om medlemskab, sin opbakning til fagforeningen og måden at indgå i fællesskabet med kollegaerne. Det er afgørende, at den enkelte oplever fagforeningen som relevant.
Helt grundlæggende handler overenskomsterne om at sikre værdi for alle individerne på et område. Vi laver kollektive overenskomster for at sikre kollegerne individuelle rettigheder. I direkte forlængelse af overenskomsterne ligger det lige for at tilbyde hjælp til de individuelle ansættelsesforhold og arbejdsvilkår. Fx:
- Rådgivning i forbindelse med ansættelse, lønindplacering, barsel, sygdom, opsigelse mv.
- Konflikter på arbejdspladsen
- Gennemgang af lønsedler
Men der er også andre tilbud, der har relevans på individuelt niveau og som i især spiller på det “faglige” i “fagforening”, fx:
- Karriereudvikling
- Fagligt fællesskab og faglig udvikling
- Relevante kurser i fx stresshåndtering, forhandlingsteknik mv. eller egentlig efteruddannelse
Endelig er der tilbud og ydelser, der ligger rundt om arbejdsmarkedet, hvor der kan skabes stor værdi, fx:
- Kontante rabatter via indkøbsordninger mv.
- Pensionsrådgivning og vejledning i at komme godt ud af arbejdsmarkedet
- Vejledning i at komme godt ind på arbejdsmarkedet
- Trivselsrådgivning og psykologhjælp
Det afgørende er, at medlemmet oplever, at tilbuddene gør en konkret forskel i hverdagen – at man får mere end man betaler, både i kroner, øre og kvalitet.
Arbejdspladsen
Det næste niveau er fællesskabet på arbejdspladsen. Her mødes det individuelle og det kollektive, og her bliver fagforeningen mest synlig i praksis.
Tillidsrepræsentanten spiller en nøglerolle som bindeled mellem ledelse og medarbejdere – og som fagbevægelsens ansigt i hverdagen. Den lokale forankring er afgørende for at skabe oplevet værdi, fordi det er her, medlemmerne mærker, at fællesskabet gør en forskel.
LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Hvem indstiller egentlig deres TR til A4 Mediers ‘Årets TR 2025’ – og hvorfor?
Det ved fagbevægelsen godt, og arbejder derfor hele tiden med at styrke støtten til tillidsrepræsentanter og lokale fællesskaber – både med værktøjer, uddannelse og netværk. Det kan ikke prioriteres for meget.
Det er også en vigtig indsats at skabe rammer for faglige og sociale aktiviteter, der binder kolleger sammen fx:
- Fælles temadage om arbejdsmiljø, trivsel og teknologi
- Netværk på tværs af arbejdspladser og sektorer
- Nye former for faglige fællesskaber – fx digitale fællesskaber eller interessebaserede netværk
Når arbejdspladsfællesskabet fungerer, bliver fagforeningen ikke bare en service, men en del af kulturen.
Samfundsniveau
Det tredje niveau handler om fagbevægelsens rolle som samfundsaktør. Det har altid været en del af DNA’et – at sikre gode rammevilkår for lønmodtagerne og bidrage til et stærkt og bæredygtigt samfund.
Men de dagsordener, der skal løftes i dag, ser anderledes ud end for bare 20 år siden. Nye teknologier, klimaforandringer, demografiske forskydninger og ændrede værdier i arbejdslivet skaber nye behov for politisk og strategisk handling. Derfor skal fagbevægelsen holde fast i vigtige dagsordener som pensionsalder, arbejdsmiljø og velfærd, men samtidig være på banen i forhold til nye dagsordener.
LÆS OGSÅ: Forfatter: Fagbevægelsen kan lære af arbejdsgiverorganisationernes pressearbejde
Fagbevægelsen må ikke kun reagere – men proaktivt tage stilling til, hvordan man vil forme fremtidens arbejdsmarked. Det kan være gennem:
- En ny debat om det rummelige arbejdsmarked, og hvordan vi skaber plads til flere
- En offensiv tilgang til teknologi og AI – fra “PC-kørekort” til “AI-kompetencer”
- Et stærkt fokus på livslang læring og trivsel i et arbejdsmarked i forandring
Det handler om at forbinde det nære og det store – at medlemmerne kan mærke, at deres fagforening ikke kun varetager deres individuelle interesser, men også tager ansvar for udviklingen af et bæredygtigt arbejds- og samfundsliv.
Oplevet værdi og fremtidig relevans
I sidste ende handler det hele om oplevet værdi. Medlemmerne skal opleve, at deres behov bliver forstået – og at de får noget konkret og meningsfuldt igen.
Det kræver tæt dialog, mod til at forny sig og en kommunikation, der tydeligt viser, hvordan fællesskabet gør en forskel. For oplevet relevans er ikke noget, man kan beslutte sig til – den skal skabes i mødet med medlemmerne, hver dag.
Det er her, fagbevægelsens fremtid ligger: I evnen til at forbinde individet, fællesskabet og samfundet.
