Jan Hoby:
Fagbevægelsen skal være politisk om alt, der vedrører arbejderklassen

janhoby1__1_
9. aug. 2022 09.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DA FORMANDEN FOR FH, Lizette Risgaard, anbefalede et ja til at afskaffe det danske EU-forbehold, skabte det for første gang i længere tid en kraftig modreaktion. Der var mange i fagbevægelsen, der mente, at FH ikke skulle mene noget om emnet, for det var for politisk. Og så var der 134 tillidsfolk og medlemmer, der stod frem med den holdning, at hvis fagbevægelsen skulle mene noget, så var svaret langt fra et ja. Det var et nej.

Temadebat: Hvad skal fagbevægelsen mene noget om?

Det har vakt debat, at fagbevægelsen op mod folkeafstemningen om det danske EU-forbehold har ført en oplysningskampagne og anbefalet et “ja”. For hvad skal fagbevægelsen egentlig mene noget om? Skal den melde sig ind i klimakampen, tale om boligforhold og social politik eller skal fagbevægelsen koncentrere sig om om løn, overenskomster og arbejdsforhold? Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

Ole Wehlast, formand Fødevareforbundet NNF
Louise Mønster, sygeplejerske og TR på Rigshospitalet
Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver
Henning Overgaard, formand 3F
Michelle Pedersen, formand HK Ungdom
Hans Martin Andersen, formand Malernes Fagforening Midtjylland
Jan Hoby, næstformand LFS

Det er faktisk en fejlslutning, hvis man begynder at diskutere, om fagbevægelsen må være politisk. Det svarer til at ville diskutere, om jorden er rund. Politik gennemsyrer alt. Fagbevægelsen er født ud af den socialistiske bevægelse. Vores liv bliver formet og ændret af politik, fra vugge til grav.

FTF blev højt og helligt lovet, at FH ikke ville udvikle sig til en underafdeling af Socialdemokratiet, som tilfældet var med LO. Men det modsatte er sket. Vil du til tops i fagbevægelsen, så skal du være eller blive medlem af Socialdemokratiet
Jan Hoby, næstformand LFS

Kapitalisme og klassesamfundet er menneskeskabte, og det kræver politisk forandring at ændre det. Hvis fagbevægelsen ikke havde været politisk, så havde mange af de bærende søjler i velfærdsstaten aldrig set dagens lys. Det er presset fra en stærk og kæmpende fagbevægelse, der har fået politikere igennem historien til at vedtage de vigtigste milepæle inden for velfærd og det sociale sikkerhedsnet. Det kan ikke understreges nok, at klassekompromiset, den danske model, var et resultat af arbejderbevægelsens enorme styrke.

HØR OGSÅ: Faglig kommentator: Her er efterårets fire største dramaer i fagbevægelsen

Så spørgsmålet er ikke, om fagbevægelsen skal være politisk. Det er snarere, hvad fagbevægelsen skal være politisk om og for hvem? Arbejderklassen eller Socialdemokratiet? For svaret er ikke apolitisk.

PROBLEMET ER, at den politiske linje i fagbevægelsens top er nærmest 1:1 med Socialdemokratiet. Det er en linje, som meget ofte ikke varetager arbejderklassens interesser. Den tid, hvor der var en stor overensstemmelse mellem arbejderklassen, fagbevægelsen og Socialdemokratiets interesser, er endegyldigt forbi.

I dag har Socialdemokratiet og den socialdemokratiske fagtop fuldt accepteret nyliberal og borgerlig økonomisk politik i bredeste forstand
Jan Hoby, næstformand LFS

Det tales der ikke om i fagbevægelsen. For med skabelsen af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) har den socialdemokratiske fagtop monopoliseret FH. FTF blev højt og helligt lovet, at FH ikke ville udvikle sig til en underafdeling af Socialdemokratiet, som tilfældet var med LO. Men det modsatte er sket. Vil du til tops i fagbevægelsen, så skal du være eller blive medlem af Socialdemokratiet. Vi har set reaktionerne på den udvikling, da Lizette Risgaard anbefalede et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet: Sygeplejersker stillede forslag om, at DSR skulle udmeldes af FH på deres nyligt afholdte kongres og adskillige lærere har i medierne rejst den samme kritik.

HØR OGSÅ: Lizette Risgaards indgriben skaber fred i FH, men puster til ilden blandt sygeplejersker

Den danske models epoke er forbi. Og det, at fagbevægelsen har mistet mere end 320.000 medlemmer på 18 år, forstyrrer ikke nattesøvnen i forbundspaladserne. Heller ikke det faktum, at der er opstået fagforeningsørkener på store dele af det danske arbejdsmarked. For i fagbevægelsen taler vi ikke om det, der gør ondt eller går skævt.

DERFOR ER FAGBEVÆGELSENS KRISE også Socialdemokratiets krise. Det kan ikke adskilles. Den socialdemokratiske fagbevægelse er i dag ude af sync med sine egne medlemmer og med alle andre lønarbejdere. Der er ikke skaffet et eneste kollektivt løft, der har gavnet den samlede arbejderklasse siden gærstrejken i 1998, hvor vi fik den sjette ferieuge.

Socialdemokratiet kastede velfærdsstaten og dermed fagbevægelsen og dets medlemmer for de nyliberalistiske løver i 90’erne. Siden er det gået slag i slag, og i dag har Socialdemokratiet og den socialdemokratiske fagtop fuldt accepteret nyliberal og borgerlig økonomisk politik i bredeste forstand.

Den nuværende ledelse i FH forstår simpelthen ikke opgaven. Fagtoppen med Lizette Risgaard i spidsen har desværre totalt fraskrevet sig arbejderklassens vigtigste våben, strejkevåbnet
Jan Hoby, næstformand LFS

Desværre kommer løsningen ikke fra den socialdemokratiske fagtop. De er en del af problemet. Der er ubetinget loyalitet over for den socialdemokratiske dagsorden, uanset hvor meget denne loyalitet undergraver medlemmernes interesser.

Den nuværende ledelse i FH forstår simpelthen ikke opgaven. Fagtoppen med Lizette Risgaard i spidsen har desværre totalt fraskrevet sig arbejderklassens vigtigste våben, strejkevåbnet, som løftestang for alle progressive forandringer, der skaber håb om en bedre fremtid: Kortere arbejdsuge, genopretning af dagpengesystemet, sænkning af pensionsalderen til 60 år, markante lønstigninger til alle kvindefag og andre lavtlønsgrupper samt demokratisering af økonomien. Den samlede socialdemokratiske fagtop har erstattet klassekamp og solidaritet med klassesamarbejde på kapitalens og arbejdsgivernes præmisser.

LÆS OGSÅ: 134 tillidsvalgte og fagligt aktive til Lizette Risgaard: Fagbevægelsen skal ikke kæmpe for flere penge til krudt og kugler

Heldigvis er verden og klassekamp ikke statiske størrelser.

Sygeplejerskernes politiske strejke og fortsættelse af de overenskomststridige strejker sendte ikke kun rystelser igennem det politiske parnas i folketinget, regionerne og kommunerne, men også i fagtoppen. For sygeplejerskernes strejke blev fremkaldervæske på velfærdsstatens, den danske models og fagbevægelsens dybe krise.

Så svaret på spørgsmålet er, at fagbevægelsen skal være politisk om alt, der vedrører arbejderklassen. For det starter og slutter med at varetage arbejderklassens interesser.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].