Tillidsrepræsentanter i opråb: Vi har i årtier været udsat for strukturel lønsexisme

SOM TILLIDSREPRÆSENTANTER for sygeplejersker og radiografer har vi med stor interesse fulgt – og deltaget i - debatten om, hvor problemet med vores lønindplacering skal løses?

Vi er lige så forvirrede som mange andre, da vi er vidne til en gedigen omgang politisk bordtennis, hvor bolden flyver mellem den danske model og Folketinget, men da det også er Finansministeriet, som sætter rammen for, hvad der kan forhandles om, synes vi, det er oplagt at kigge nærmere på, hvad det er politikerne egentlig ønsker sig, og hvorfor de åbenbart ikke mener, sygeplejersker er en del af løsningen?

For det ér svært at opfatte det anderledes, når vi igennem årtier har været udsat for strukturel lønsexisme og der synes at være meget lidt vilje til at ændre på det.

LÆS OGSÅ: Historisk "brøler" koster kvinder dyrt på lønkontoen

Men, men, men ... i den aktuelle retorik er der ikke problemer, kun udfordringer, og vi vil så gerne gå konstruktivt til værks og være med at løfte dette spørgsmål.

Og når det skal løses politisk, er det et oplagt demokratisk valg at engagere sig i et parti, som har viljen og mandatet til at løfte spørgsmålet i Folketinget.

Naive sjæle vil måske foreslå en dialog med ligestillingsministeren, men dét er forsøgt ad flere omgange, og har kun resulteret et standardsvar om at ”løn- og ansættelsesvilkår aftales i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter” og i øvrigt en påmindelse om, at vi jo selv har valgt at gå ind i et kvindefag.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker stemmer nej til OK21: Formand udelukker ikke konflikt

Det første argument gennemhulles alene ved at overenskomstforhandlingerne jo ikke er en buffet, det andet får tankerne hen på en ny variant af victim-blaming.

SOCIALDEMOKRATERNE MENER, at "når det handler om sundhed, er der brug for mere tid. Mere nærhed. Mere tryghed".

Det er svært at være uenig!

Set i lyset af at mange sygeplejersker enten har, eller har planer om, at forlade faget, er det dog svært at se, hvordan ønsket på sigt skal indfries. Vi mener, at nærhed og tryghed er uløseligt forbundet med tid, og dén er vi ærligt talt lidt udfordrede på i forvejen.

Det er også svært at se bort fra det faktum at ligestillingsministeren kommer fra dette parti, og at hans holdninger må formodes at være afstemt med resten af regeringen.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske bag fremadstormende borgerforslag: 'Uligeløn kan ikke løses af fagforeningerne'

VENSTRE EFTERLYSER fokus på "hvor pengene kommer fra, og hvad Danmark skal leve af i fremtiden?"

Det er da et yderst relevant spørgsmål, som vi gerne hjælper med svaret på; nemlig flere sygeplejersker som kan sikre, at arbejdsstyrken holdes sund og rask og kan yde maksimalt.

Vi kan i parentes forsikre Venstre om, at vi i hospitalsvæsenet ikke holder på patienterne mere end højst nødvendigt, og det i hvert fald ikke er længevarende rekreerende ophold hos os, som forhindrer tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

DANSK FOLKEPARTI SYNES, "der er så meget vi skal passe på", og det er også svært at være uenig i.

Sygeplejersker er bogstavelig talt med fra vugge til grav, og er afgørende ved både livets begyndelse på eksempelvis neonatalafdelinger og afslutningen kordineret af hjemmesygeplejersker eller på hospice.

I de mange pit-stops undervejs er vi også med: som sundhedsplejersker hos de spæde og skolebørnene, som skadestuesygeplejersker når cyklen vil noget andet end cyklisten, som psykiatriske sygeplejersker hvis teenageårene er fyldt med for mange bump, som primære aktører i de mange forebyggelsestiltag og screeningsprogrammer hvis formål er at opretholde folkesundheden, og ja … det er svært at komme i tanke om en faggruppe, som i højere grad end vi er med til at "passe på".

SF VIL "styrke velfærden og bekæmpe den stigende ulighed".

Vi vil ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt vi overhovedet har en velfærdsstat, men teoretisk set bygger velfærdsstaten på den sociale kontrakt, hvor den enkelte borger de første 20-25 år modtager et vred af sundheds- og uddannelsesydelser, herefter betaler tilbage i form af skat i 40-50 år, og så kommer i en livsfase, hvor borgeren helt legitimt får mere fra end vedkommende bidrager til samfundet.

Et velfungerende sundhedsvæsen er centralnervesystemet i denne model, og for os at se er det umuligt at forestille sig et sundhedsvæsen uden sygeplejersker – nogenlunde på linje med at tro, man kan lave en perlekæde uden snor.

RADIKALE VENSTRE ØNSKER at være "Første skridt i en ny retning. Fremad".
Nu er det svært at aflæse, hvad det konkret betyder, men med de radikales historie, demografien og det stigende behov for sundhedsydelser er det svært at se en udvikling uden opprioritering af både ligestilling og sundhedspersonale.

VI ER FORUNDREDE over, at alle fem partier tilsyneladende er blinde for, at sygeplejersker er et væsentligt bidrag til de forskellige dagsordener, samfund og værdisæt, de hver især ønsker.

For uanset om samfundsmodellen er socialistisk eller liberal, er sygeplejersker helt nødvendige. Et ønske om fortsat vækst er umuligt uden et stærkt sundhedsvæsen, som kan sørge for, at arbejdsudbuddet er så stort som muligt, ligesom et stærkt sundhedsvæsen er uhyre væsentligt for at forebygge ulighed, sikre nærhed og sørge for, at borgerne bliver passet på.

Vores beskedne konklusion er, at alle i Folketinget bør have interesse i at sørge for, at vi som sygeplejersker får en løn, som afspejler vores værd.

Det her er meget større end et enkelt parti, og handler ikke om politik eller bordtennis, men derimod om ordentlighed.

Vi er normalt ikke meget for at ødelægge den gode stemning, men ærlig talt: Hvordan kan man som landets øverste forsamling sende et signal om, at arbejdsgiverne helt legitimt kan slippe mindst 15 procent billigere, bare fordi vi er klassificeret som et kvindefag?

Man fristes til at udvide vokabulariet og kalde det kønsdumping …

Note: Tjenestemandsreformen: Politisk bestemt lønhieraki fra 1969, hvor forskellige offentlige jobs blev indplaceret. De såkaldte kvindefag nederst, da lønnen blot skulle fungere som et supplement til mandens indkomst.