Kriminalforsorgsforeningen skifter formand

John_Hatting_
John Hatting skal være politisk chefkonsulent. Foto: Pressefoto
Efter næsten to årtier ved roret i Kriminalforsorgsforeningen forlader John Hatting fængselsvæsnet til fordel for et nyt job i fagbevægelsen.

Kriminalforsorgsforeningen blev før sommer en del af Serviceforbundet. 

Nu er det netop Serviceforbundet, der ansætter den mangeårige formand John Hatting, der dermed forlader en post, han har siddet på i næsten 20 år. 

LÆS OGSÅ: Kriminalforsorgsforeningen bliver den 14. fagforening i Serviceforbundet

Hatting skal være politisk chefkonsulent, og det betyder både et farvel til formandsposten og stillingen som enhedschef i Kriminalforsorgen fra 1. september.

Med foreningens optagelse i Serviceforbundet sidder den tidligere formand dog ikke alt for langt væk - og den nye opgaveportefølje indebærer blandt andet at bistå sin gamle organisation gennem OK24-forhandlingerne. 

Næstformand Susan Helbert er blevet konstitueret som formand af hovedbestyrelsen.

GDPR