Lærerforening: Ny undersøgelse bekræfter, at lokalløn ikke fungerer for alle på statens område
LÆRERNE PÅ DET FRIE skoleområde har aldrig elsket statens lokallønsystem – og kommer nok aldrig til det.
Det er ikke nyt.
Men nu viser en stor Epinion-undersøgelse gennemført blandt alle medarbejdergrupperne på statens område, at lærerne på de frie skoler ikke står alene: En stor del af medarbejderne vender tommelfingeren ned. For lokallønsystemet skaber flere problemer, end det løser – også i andre medarbejdergrupper på statens område.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil udvide brugen af lokal løn: Her er mulighederne og udfordringerne
I en lang årrække er lærerne på frie skoler, som overenskomstmæssigt hører under staten, sakket bagud i forhold til folkeskolelærerne, som hører under kommunerne. Selv om der er tale om to meget sammenlignelige medarbejdergrupper, får de forskellig løn, og det skyldes, at lønnen på de frie skoler i højere grad skal forhandles lokalt, mens en folkeskolelærers løn i højere grad aftales centralt.
For lærerne på de frie skoler er statens lokallønsystem forbundet med besvær, unødvendige lokale konflikter og en for svag lønudvikling
Monica Lendal Jørgensen, formand Frie Skolers Lærerforening
Så for lærerne på de frie skoler er statens lokallønsystem forbundet med besvær, unødvendige lokale konflikter og en for svag lønudvikling.
DET NYE OG INTERESSANTE ER, at undersøgelsen ”Anvendelsen og opfattelsen af statens nye lønsystemer” viser, at andre medarbejdergrupper på statens områder har et lige så anstrengt forhold til lokallønsystemet.
40 procent af medarbejderne og 55 procent af tillidsrepræsentanterne på statens område svarer, at lønsystemet skaber utilfredshed i samarbejdet mellem ledere og medarbejdere.
36 procent af medarbejderne og 43 procent af tillidsrepræsentanterne svarer, at lokallønnen giver utilfredshed i samarbejdet mellem medarbejdere indbyrdes.
Utilfredsheden er ikke forbeholdt medarbejdere og deres tillidsrepræsentanter. 38 procent af lederne mener, at systemet skaber problemer mellem leder og medarbejder, mens 32 procent af lederne mener, at det skaber problemer internt mellem medarbejderne.
Samtidig viser undersøgelsen, at medarbejderne ofte føler sig magtesløse i forhold til at kunne påvirke resultatet af lønforhandlingerne, og både ledere og tillidsrepræsentanter giver udtryk for, at lokale lønforhandlinger er en krævende proces, som ikke nødvendigvis står mål med de midler, der udmøntes. Selv blandt lederne er det mindre end halvdelen, der ønsker flere midler til lokal forhandling.
Undersøgelsen er bestilt af parterne i fællesskab, og nu må staten som arbejdsgiverpart forstå og anerkende, at centralt aftalt løn i langt højere grad er hensigtsmæssigt, når det gælder det offentlige arbejdsmarked og de frie skoler i særdeleshed.
