
Morten Aastrup begynder som chef for politisk økonomisk afdeling i SF efter sommerferien. Det fortæller han i et opslag på Twitter.
"Efter sommerferien forlader jeg de røde faner på Bryggen. Det er en trist afsked med fantastiske kolleger i FH. Men fra august har jeg fået muligheden for at blive chef for politisk økonomisk afdeling i SF. Og det glæder jeg mig helt vildt til," skriver Morten Aastrup i opslaget.
Han forlader stillingen som økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor han begyndte sit arbejde som økonom i Landsorganisationen i Danmark (LO) i 2015. Morten Aastrup har tidligere også arbejdet som økonom i Finansrådet. Han er uddannet fra Københavns Universitet.
















