
Det er en erfaren embedsmand, der står i spidsen for den nye styrelse. Navnet er Signe Friberg Nielsen, og det er hende, der har arbejdsgiveransvaret, når der nu skal forhandles overenskomster for de 180.000 statsansatte.
Skatteministeriet slog sidste år dørene op for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Den har sit udspring i den nu nedlagte Moderniseringsstyrelsen, og skal fremover varetage statens overenskomstforhandlinger. Da kravene til OK21 blev udvekslet midt i december, var det præcist et år siden, at Signe Friberg Nielsen tiltrådte som direktør i den nye styrelse. Det år har hun blandt andet brugt på at udtænke, hvordan OK21 kan indgås i en respektfuld tone.

















