Jeg blev både trist og glad, da jeg forleden læste A4’s artikel om en ny stor undersøgelse fra HK Hovedstaden om sexkrænkelser på jobbet.
Jeg blev trist over, at hver tredje unge HK-medlem har en oplevelse af at have været udsat for seksuelle krænkelser inden for de seneste 12 måneder. Det er simpelthen ikke til at bære, at så høj en andel skal gå på arbejde og have oplevelser med uønskede berøringer, tilråb og klamme kommentarer. Det er også enormt trist, at det er under hver tiende unge, der har involveret deres tillidsrepræsentant. Der er stadig et kæmpe arbejde at gøre for at ændre kulturen på visse arbejdspladser.
Jeg blev til gengæld glad for at læse, at Christian Grønnemark, formanden for HK Hovedstaden, tager tydeligt ansvar og appellerer til fælles kamp i samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
LÆS OGSÅ: Mange unge oplever sexkrænkelser på job: Kun få søger hjælp hos tillidsmanden
Christian Grønnemark forklarer, at fagbevægelsen ”må gribe i egen barm” og selv har en rolle at spille i forhold til, at ansatte er trygge ved at inddrage tillidsrepræsentanter.
Det er jeg fuldstændig i. Et arbejdsmiljø med indgroet sexisme og stiltiende accept af nedgørende sprogbrug er slet og ret et dårligt arbejdsmiljø. Men det løses ikke kun ved retningslinjer fra øverste ledelse om arbejdspladsen som sexismefrit område. Vi er alle kulturbærere. Derfor handler det i høj grad også om at ændre kulturen blandt kollegerne og i vores fællesskaber. Adfærden sker også på lageret, i produktionen, ved kaffemaskinen og i kopirummet – langt væk fra chefen. Her skal værdierne bygges op og relationerne gøres stærke mellem kollegerne.
Tillidsrepræsentanter har i kraft af den særlige rolle på arbejdspladsen naturligvis et særligt ansvar. De kender virksomheden, kollegerne og har derfor gode forudsætninger for at tage temperaturen på arbejdspladsen. Det er afgørende, at der også ”på gulvet” skabes et fortroligt rum, hvor kolleger kan gå hen uden at være bange for at blive stillet i et dårligt lys eller ikke at blive taget alvorligt.
Ledelsen skal udstikke retningen og drive kulturforandringen, men medarbejderne og tillidsrepræsentanten skal bakke op og bidrage til en sund kultur med stærke værdier, så alle fra studentermedhjælpere, løstansatte, fastansatte, mellemledere og chefer står sammen i kampen mod krænkende adfærd. Danske virksomheder er kendt for at have en høj medarbejderindflydelse og samarbejdskultur, hvor man løser problemerne i fællesskab – det er det, vi kalder den danske model. Den fungerer fortrinlig, og det er også den, der skal i spil her.
Derfor er det opmuntrende at høre Christian Grønnemark være sit og fagbevægelsens ansvar bevidst for – sammen med arbejdsgivere – at forandre kulturen og gøre det mere trygt at gå på arbejde.
LÆS OGSÅ: Professor 'chokeret' over ny undersøgelse om sexkrænkelser: 'Jeg er alvorligt bekymret'
Det er naivt at tro, at problemerne løses ved endnu mere lovgivning og skærpe arbejdsgiveres ansvar for det, der sker mellem medarbejdere. Kulturforandringen skabes med inddragelse og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere – ofte initieret og bistået af arbejdsmarkedets parter. I den forbindelse ser vi arbejdsgivere frem til, at regeringen får etableret den alliance mod sexisme, som er ét af de 14 initiativer i regeringens handlingsplan. Netop ved at sikre en løbende debat på mange områder i samfundet og ikke kun på arbejdsmarkedet, kan vi få gjort op med den kultur, der skaber de udfordringer, som HK’s undersøgelse afslører.
Der er behov for at indstille automatreaktionerne i indsatsen mod chikane. Ledelsen skal gå forrest, samarbejde er afgørende og ansvaret er fælles. Det ser vi frem til at drøfte.
