Dansk Industri rekrutterer i stigende grad unge rådgivere og politikmagere direkte fra de politiske partier på Christiansborg.
Der er tale om et opsigtsvækkende skifte i tilgangen fra arbejdsgiverorganisationen, der traditionelt set har holdt en vis armlængde i hævd.
At kontorerne i Industriens Hus i tiltagende grad besættes af politiske operatører med direkte partimæssig tilknytning kunne A4 Overenskomst beskrive i sidste uge, hvor Dansk Industris (DI) politiske direktør, Morten Høyer - der som direktør for kommunikation og public affairs har været central i udviklingen - bekræftede, at der var slået en ny tone an i interessevaretagelsen.
Men DI's nye politiske persongalleri kalder på en diskussion af, hvordan magtfulde og velhavende aktører kan bruge rekruttering strategisk til at påvirke dansk politik.
Det mener magteliteforsker og lektor ved CBS Christoph Ellersgaard, der specialiserer sig i netværk og organisationers indflydelse på det danske samfund.
"Det er jo meget godt tænkt af Dansk Industri. Det understreger mere et problem, nemlig at man kan købe sig til bedre adgang til de politiske processer, fordi der er opstået en karrierevej, hvor man sælger sin viden og sit netværk til højestbydende. Det kan godt medføre en skævvridning i muligheden for at udøvre politisk indflydelse," siger han.
Nærmest ufattelige ressourcer
Forskeren bruger begrebet "policyprofessionelle" - en klasse af professionelle uden formelt politisk mandat, der specialiserer sig i at formulere og påvirke politik på flere sider af lovgivningsprocessen.
"Det er relativt nyt, at vi har så mange i dansk kontekst, men der er efterhånden opstået et lille økosystem af policyprofessionelle, der bevæger sig frit rundt mellem de politiske partier, lobbybureauer og interesseorganisationer. De optræder ikke i og står ikke til regnskab for offentligheden, men de sætter aftryk på den politiske proces," siger han.
Det mener magteliteforskeren er en demokratisk diskussion værd i sig selv, da mange af de politiske aftryk sættes med uformel magt, der ligger uden for institutionernes åbne arenaer. Men det giver også anledning til diskussionen om, hvordan interesseorganisationer som Dansk Industri kan udnytte den nye klasse af policyprofessionelle.
"Vi taler for lidt om, hvor ekstremt stor en motor i det politiske liv, Dansk Industri er. Ved at fylde huset med tidligere partimedarbejdere og politikere, får de viden, men også etableret netværk ud til alle partier. Det er en måde at købe sig til adgang til det politiske system, og DI har nærmest ufattelige ressourcer," siger Christoph Ellersgaard.
DI's politiske direktør, Morten Høyer, lægger ikke skjul på, at arbejdsgiverorganisationen i sit public affairs-arbejde drager nytte af medarbejdere, der udover at være dygtige også har en politisk baggrund.
“Det er jo meget brugbart at kunne prøve af, hvordan en given politik vil blive opfattet. Det indblik får man ved at vokse op i et parti eller kende det indefra," forklarede Morten Høyer om den nye rekrutteringstilgang over for A4 Overenskomst i sidste uge.
Alligevel afviser han Christoph Ellersgaards udlægning.
“Vi køber os ikke til adgang. Den kommer ikke med de personer, vi ansætter, og det er heller ikke nødvendigt. Når DI’s administrerende direktør gerne vil tale med en, så plejer de fleste på Christiansborg gerne at ville tage den samtale,” siger Morten Høyer.
Ikke ansætte sig til indflydelse
Magteliteforsker Christoph Ellersgaard har bemærket de mange unge talenter, der i disse år ansættes i Industriens Hus, og han synes, det ligner en bevidst strategi fra DI's side at etablere sig som et fast karrieretrin for policyprofessionelle.
"Man kunne godt forestille sig, at DI får plantet en tanke i baghovedet på alle, der arbejder på Slotsholmen: 'Der er muligvis et job i Industriens Hus en dag'. Det påvirker muligvis, måske ubevidst, hvordan embedsmænd og politisk ansatte forholder til DI, når de kommer i berøring med dem," siger han, men understreger samtidig, at han ikke har dokumentation for, om strategien er bevidst.
Morten Høyer er dog uforstående over for teorien om, at DI forsøger at etablere sig som et fast trin på karrierestigen for unge policyprofessionelle og drage politisk indflydelse af det, som han betegner som “spekulativ”.
“Det er en urimelig tanke, hvis man tror, man kan ansætte sig til indflydelse. Der er et relativt lille miljø af embedsmænd og folk, der arbejder professionelt med politik. Vi ansætter mange unge talenter, og det er jo ambitiøse folk, hvoraf mange gerne vil være chefer på et tidspunkt. Og så mange chefstillinger har vi heller ikke i DI," siger han.
Det er "meget vigtigt" for Morten Høyer at understrege, at ingen bliver ansat i DI udelukkende på grund af politisk baggrund. Det kan blot være en yderligere fordel i ansættelsesforløbet, hvis man kommer med politisk indsigt udover at være fagligt dygtig.
Lugter af konspirationsteori
Benny Damsgaard, partner og rådgiver i public affairs-bureauet ConXus, har selv siddet tæt på DI's interessevaretagelse i en årrække, herunder som politisk rådgiver for Lars Sandahl Sørensens forgænger, tidligere administrerende direktør Karsten Dybvad.
Han er ikke i tvivl om, hvad Dansk Industri opnår ved at ansætte unge rådgivere direkte fra partierne: indsigt i de politiske processer og netværket til at påvirke dem.
"Men det finder jeg ikke noget odiøst i. Det adskiller sig ikke fra, hvordan man gør i flere andre af de store professionelle public affairs-afdelinger og -bureauer," siger Benny Damsgaard.
LÆS OGSÅ: Firdobbelt topscorer: Dansk Industris direktør er Danmarks mest magtfulde lobbyist
Han anerkender, at der er mange professionelle politikmagere, embedsmænd, rådgivere og lobbyister, der på et tidspunkt kommer til at arbejde i Industriens Hus.
"Men det ser jeg mere som et udtryk for DI's størrelse. Jeg kan helt teoretisk set ikke afvise, at der sidder nogen og tænker, de en dag skal arbejde i DI og derfor holder igen. Men jeg kan ikke se, at DI skulle have en stor, forkromet strategi for det. Jeg synes, det lugter af skrivebordskonspirationsteorier," siger Benny Damsgaard.
Tidligere direktør iscenesatte Thorning-besøg
Den tidligere toprådgiver ser derimod den voksende mængde politiske operatører på lønningslisten som et led i udviklingen af Dansk Industris forhold til det politiske system.
"Under Hans Skov Christensen (administrerende direktør 1992-2010, red.) var DI meget snævert orienteret mod Venstre, Konservative og til dels LA, som man havde en meget tæt relation til, mens kontakten til andre partier var sparsom. Det fik Karsten Dybvad ryddet op i," siger han.
Meget af det arbejde foregik bag lukkede døre, men på ét punkt var bestræbelserne ganske offentlige - og demonstrative. Benny Damsgaard kan udtale sig om de bagvedliggende strategiske overvejelser, fordi han selv var med til at iscenesætte det.
Når den tidligere direktør Hans Skov Christensen skulle mødes med politikere, havde han ry for at kræve, at partiledere og ministre stillede på hans kontor i Industriens Hus.
"Det havde flere topfolk og særligt Helle Thorning-Schmidt det svært med. Derfor gjorde Karsten Dybvad som ny direktør et nummer ud af at tage over og besøge Thorning, der dengang var oppositionsleder, på hendes kontor på Christiansborg. Han nåede at hilse på det halve af Borgen på vej derind," siger Karsten Dybvads tidligere rådgiver.
Og det var ikke tilfældigt. Mødet var nemlig specifikt planlagt til at finde sted lige inden gruppemøderne, så det blev tydeligt for alle, at nu kom DI til Socialdemokraterne:
"Det fik en række borgerlige til at fare i flint, fuldstændig som forventet. Symbolikken var ikke til at tage fejl af. Når DI i dag etablerer en endnu bredere politisk kontaktflade, så ligger det i logisk forlængelse af den udvikling."
