Medinas nye leveringstjeneste betaler bude 40 kroner for 'butler-service': - De løber stor risiko for småpenge
Leveringstjenesten James Butler betaler bude ned til 40 kroner for levering af alt fra byggematerialer til store mængder dagligvarer. Forsker kritiserer løn- og arbejdsvilkår.
Popstjernen Medina står sammen med fynske iværksættere bag en ny leveringsapp, hvor 'butlere' skal handle ind for travle danskere. Betalingen for en indkøbstur ligger på helt ned til 40 kroner, viser gennemgang.