Ny sygeplejerske-forkvinde jokkede på en fagpolitisk landmine og gjorde sig uvenner med alle

20210715-132152-6-1920x1280we__1_
Dorthe Boe Danbjørg er kommet i modvind. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
ANALYSE: Dorthe Boe Danbjørg måtte som ny DSR-kaptajn hurtigt lære at slå bak, da hun uforvarende blotlagde eksplosionsfaren ved det thailandske vindue i den offentlige arbejdsmarkedsmodel.

Man kunne næsten høre et lettelsens suk i fagbevægelsen, hos arbejdsgiverne og i regeringen, da sygeplejerskerne kronede den pragmatiske og forhandlingserfarne Dorthe Boe Danbjørg som ny forkvinde for DSR. 

Med hende ved roret - fremfor en af de mere radikale modkandidater - steg sandsynligheden for, at de balladelystne sygeplejersker kunne styres fredeligt gennem trepart og OK24.

Men det var nærmere følelser som chok og vantro, der gav genlyd i forbundshuse og regeringskontorer, da man onsdag morgen kunne læse, at Dorthe Boe Danbjørg ikke ser de igangværende trepartsforhandlingner som en engangsøvelse. Hun vil fortsætte i Christiansborg-sporet og fortsat arbejde for at presse ekstra lønkroner ud af politikerne, skrev Altinget.

Braget var måske stille for offentligheden, men på de indre linjer stod det hurtigt klart, at den nye sygeplejerskeforkvinde havde jokket på en fagpolitisk landmine, der sendte rystelser gennem arbejdsmarkedets parter.

Med sin udmelding skabte hun problemer for rundt regnet alle andre aktører, der har aktier i lønløftet. 

Indenrigspolitik på den internationale scene 

Sygeplejerskeforkvindens hensigt ser egentlig ud til at have været det stikmodsatte af konfliktoptrapning. Udtalelserne skal nok nærmere ses som forsøg på den forventningsafstemning og realisme, der er et af Dorthe Boe Danbjørgs kendemærker som fagpolitiker. 

Signalet var henvendt til baglandet: Ja, I bliver skuffede over lønløftet, og ja, vi kommer til at betale en pris, men I skal alligevel acceptere trepartsaftalen og OK24, for lønkampen fortsætter de næste mange år, og fremtidige penge fra Christiansborg indgår som en del af den plan. 

Men Dorthe Boe Danbjørg kom til at levere det indenrigspolitiske budskab på den internationale, fagpolitiske scene, hun nu er trådt op på som forkvinde.

LÆS OGSÅ: Femdobbelt kampvalg afgjort: Dorthe Boe Danbjørg er sygeplejerskernes nye forkvinde

Dermed slog hun skår i hele præmissen for det historiske eksperiment, vi i øjeblikket er vidne til på det offentlige arbejdsmarked. Årsagen til, at regeringen - og særligt Socialdemokratiet - kan holde til at gennemføre lønløftet, ligger i, at det er en éngangsforseelse og ikke et syndefald.

Hele pointen med at gøre sig gode venner med de offentligt ansatte igen forsvinder, hvis stormløbet mod Christiansborg blot fortsætter på den anden side. Det samme gør regeringens hovedargument mod, at lønløftet er et brud på den beskattede danske arbejdsmarkedsmodel. 

For den private del af fagbevægelsen var interviewet en bekræftelse af, at dens mareridt om et sønderbombet offentligt aftalesystem er velbegrundet, mens offentlige og private arbejdsgivere har taget sig til hovedet ved udsigten til en permanent forhøjet konfliktrisiko i det offentlige. 

Og på Islands Brygge stod FH-formand Morten Skov Christiansen pludselig med et gevaldigt forklaringsproblem. Han har sat store dele af sin troværdighed og fagpolitiske kapital - herunder opbakningen fra de private forbund - ind på, at lønløftet bliver inddæmmet og nøglen til forhandlingslokalet taget tilbage igen.

Morten Skovs bulldozer

Det gik hurtigt op for DSR-ledelsen, at positionen var uholdbar, og onsdag ved middagstid blev der blæst til retræte fra minefeltet. På Facebook skrev Dorthe Boe Danbjørg, at interviewets overskrift "havde skabt tvivl" om hendes holdning. 

Lønkampen skulle ikke fortsættes ved en ny trepartsforhandling, for "de aktuelle forhandlinger er en helt unik håndsrækning fra regeringen", lød det. 

Artiklen fortsætter under opslaget

Thomas M. Sørensen, der i formandsvalget indkasserede knap ni procent af stemmerne, var straks i kommentarfeltet med en kritik af at bruge ordet "håndsrækning" om, at "vi som sygeplejersker skal yde mere for at nogle få af os kan få lidt krummer i år 2030". 

LÆS OGSÅ: Podcast: Knald eller fald for Sygeplejerådets nye forkvinde

Det siger noget om, hvor hajfyldte farvande, den nye DSR-kaptajn skal navigere igennem i balancen mellem egne medlemmer og resten af fagbevægelsen. 

Reaktionen fra resten af fagbevægelsen i form af FH-formand Morten Skov kom da også prompte, da han kort efter i et interview med A4 Overenskomst slog fast, at et lønløft i den offentlige sektor aldrig kommer til at ske igen, hvilket et enigt FH står bag.

"Det er og bliver ikke en farbar vej at gå til Christiansborg for at bede om politiske lønkroner," sagde FH-formanden i så utvetydige vendinger, at han bulldozede over enhver tvivl om FH's position. 

LÆS OGSÅ: FH-formand trækker i håndbremsen efter kontroversiel udtalelse: Det er første, sidste og eneste gang, Christiansborg bliver involveret i løn

Morten Skov Christiansen fik beseglet pagten med regeringen og de gamle LO-forbund, hvor der udtrykkes tilfredshed med den kontante afvisning, men trækket kan vise sig at bringe ham på kant med sygeplejerskerne på samme vis, som hans forgænger Lizette Risgaard under i kølvandet på OK21. 

Offentlige forbund holder kæft

Også flere af Dorthe Boe Danbjørgs kolleger i andre offentlige forbund havde en dårlig onsdag.

Virkeligheden er jo, at Dorthe Boe Danbjørg i virkeligheden bare sagde det højt, som flere andre forbundsformænd tænker.

En reguleringsfri pengeindsprøjtning fra politisk hold har været målet i Ligelønsalliancen i en længere årrække, og at man lige nu sidder og forhandler i Finansministeriet om netop det, er en strategisk landvinding. For selvom lønløftet ikke kommer i den version, man har drømt om, så er der åbnet et vindue, der havde været utænkeligt for bare to år siden.

Mon ikke, en offentlig fagforeningsleder eller to har sagt nøjagtigt det samme som Dorthe Boe Danbjørg på et lukket medlemsmøde?

Men de holder deres kæft. For en betingelse for at forfølge Christiansborg-sporet engang i fremtiden, er, at lønløftet bliver en succes. Går det i trepartsforlis eller storkonflikt, vil ingen politiker turde røre det med en ildtang igen. 

Det thailandske vindue 

Derfor er der trods den principielle splittelse i fagbevægelsen lige nu overlappende interesser i at opretholde fortællingen om, at det såkaldte "thailandske vindue" lukker igen, så snart, der er skrevet under på trepartsaftalen. 

Udtrykket stammer fra dengang daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) brugte sprogbilledet om et reform-vindue i skattestoppet, hvor man undtagelsesvis godt kunne skrue lidt på satserne. Det blev dog hurtigt blandt embedsmænd oversat til billedet af en ægtemand, der både før og efter opretholder løftet om evig troskab, men bryder alle idealer på turen til Thailand.

Den kraftige reaktion på de indre linjer afslører eksplosionsfaren i det thailandske vindue, fagbevægelsen er gået med til at åbne. Det er damage control, der handler om hurtigst muligt at lukke ned for en betændt diskussion.

Dorthe Boe Danbjørg har efter sigende gået bodsgang internt i FH, og hun vil også hurtigt blive tilgivet af de andre topfolk i fagbevægelsen. Man kan trods alt komme til at træde skævt, når man træder op på den store scene som forbundsleder.

Så må tiden vise, om det thailandske vindue kan holdes lukket på den anden side af OK24. 

GDPR