Politiformand: Sygeplejerskernes lønkampagne risikerer at skade fællesskabet

20210127-141048-L-1920x1001we
Heino Kegel har været formand for de danske betjente, siden han vandt et kampvalg i januar 2021. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Heino Kegel ser tilbage på sit første år som formand for Politiforbundet. Han mener ikke, at 2021 har budt på store fagpolitiske sejre, og han kalder sygeplejerskerne kamp for mere løn en udbryderkamp, der kan sætte sammenholdet i fagbevægelsen over styr.

Beskriv et øjeblik fra 2021, der har gjort særligt indtryk på dig?

2021 har været et meget specielt år, såvel på grund af corona-restriktioner, som den udbryderkamp og kampagne sygeplejerskerne har ført, som med mine øjne kan være særdeles farlig, for den risikerer at splitte det faglige sammenhold og fællesskab.

Hvis vi alle skal kæmpe for os selv baseret på en følelseskamp om, hvem der har det hårdest og er mest pressede, for at få lidt mere i løn, så bliver alle, også velfærdssamfundet, tabere.

Jeg synes ikke, 2021 har budt på store fagpolitiske sejre i det store billede, snarere grund til bekymring og opsplitning
Heino Kegel, formand, Politiforbundet

Jeg mangler det fælles og langsigtede lys, og fokus på faglighed, bedre vilkår, trivsel, og opgør med djøf-vælde og detailstyring. Nogle tusinde kroner ekstra i løn skaber ikke bedre vilkår eller forhold. Det splitter os bare i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at sætte driften og mangel på faglighed og fornuft i den offentlige sektor på dagsordenen.

LÆS OGSÅ: Politiforbundet har valgt ny formand

Lønkampen er enormt vigtig, men den skal ikke ske, fordi det er synd for os. Den skal ske på baggrund af den enorme værdi, vi skaber, og den faglige dygtighed og professionalisme, vi står for.

For mig personligt har året selvfølgelig været præget af, at jeg 22. januar vandt et kampvalg om at blive ny forbundsformand i Politiforbundet. Det er en stor ære og noget, jeg er meget stolt af og et valg, der er kommet på baggrund af et ønske om netop at italesætte faglighed, kompetencer og trivsel.

Hvad er den vigtigste sejr i 2021?

Jeg synes ikke, 2021 har budt på store fagpolitiske sejre i det store billede, snarere grund til bekymring og opsplitning. Men jeg synes, det er en lille sejr, at vi i Politiforbundet med held har fået ændret debatten, hvor offentligt ansatte groft sagt skal spille på følelser og elendighed for at skabe politisk opmærksomhed og kæmpe om ressourcerne.

Vi skal i stedet skabe en vidensbaseret, konstruktiv og langsigtet plan. Vi skal bruge faget, faglighed, udvikling, uddannelse, professionalisme, og sund drift som løftestang. Det har været min tilgang som forbundsformand, og jeg glæder mig over, at den er blevet så godt modtaget.

LÆS OGSÅ: Årets måske mest synlige fagforeningsleder ser tilbage: - Et år, vi vil huske længe

Vi har indført begrebet 1=2, altså at investeringer skal give dobbelt afkast. I det offentlige oplever vi nemlig ofte det modsatte, at vi skal bruge dobbelt så mange penge. Eller sagt på en anden måde, vi har aldrig tid til at gøre tingene ordentligt, men vi har altid tid til at lave dem om. Det har været devisen og en udvikling, vi skal væk fra.

Personligt er medlemmernes valg af mig som forbundsformand i Politiforbundet selvfølgelig også en slags sejr, som fylder meget i tilbageblikket på 2021.

Hvad har gjort dig mest indigneret i løbet af året?

I hvor høj grad hele det offentlige er presset på ressourcer og kvalitet, samtidig med en uset detailstyring fra politisk hold. Det bliver stadig mere udtalt, og det er ligesom om, at selvom alle ved det eller anerkender det, så gør de ikke rigtigt noget ved det. Faglighed og kerneopgaver burde være det centrale, men styringen og alle de krav og processer der følger med, drukner og stjæler tid til borgerne og god service.

For min egen faggruppe betyder det, at man stort set ikke har efter- og videreuddannet politiet i seks-syv år til trods for, at uddannelsen er skåret ned i tid og til trods for, at samfundet, opgaverne og kompleksiteten er vokset voldsomt i perioden. Det er usund og dum drift. Skadelig også. Men det er sådan, vi har skruet arbejdet i det offentlige sammen.

LÆS OGSÅ: Politiformand takker af lige før OK21: Vi har et politi, som er presset til det yderste

Vi investerer ikke fornuftigt og fremadrettet. Vi drifter det i stykker og dækker os ind med krav, politiske garantier og hovsa-lappe-løsninger. De ressourcer, vi får, er bundet med politiske krav og løser sjældent nogle af de problemer, som er grundlæggende, nemlig at fokus er væk fra faglig drift og ledelse.

Hvordan vil 2021 blive husket af dig og i fagbevægelsen generelt?

Flere trepartsforhandlinger i forbindelse med Corona, det pressede sygehusvæsen og helt nye måder at arbejde på – her tænkes på hjemmearbejde og virtuelle møder.

Og så, som ovenover nævnt, sygeplejerskernes kampagne for løn, som risikerer at skade fællesskabet. Jeg tager ikke stilling til, hvorvidt de skal have mere i løn. Jeg tager stilling til, at det risikerer at betyde et opbrud og alle mod alle, som kun fremadrettet vil gavne arbejdsgiver, hvis det bliver sådan. Vi er ikke mindre pressede i politiet. Og det er de sikkert heller ikke andre steder. Det burde være en fælles kamp og et fælles opgør med alt for mange års svigt.

Hvad er den vigtigste dagsorden i det nye år?

At skaffe flere ressourcer i form af fornuftige investeringer til de offentlige arbejdspladser, herunder mere faglighed, uddannelse, kompetenceløft, bedre lønmuligheder og meget mindre detailstyring. Vi skal have reelt gang i opgøret med embedsmands-djøf-vældet.

Året der gik i fagbevægelsen

Året går på hæld, og i den anledning giver A4 ordet til en række nøglepersoner i fagbevægelsen.

Vi spørger, hvad de oplevede som de største øjeblikke i det forgangne år, og hvad de ser mest frem til i 2022.

I samme serie har vi tidligere talt med:

FOA-formand Mona Striib.

Socialrådgiver-formand Mads Bilstrup.

HK-formand Anja C. Jensen.

Sygeplejerske-formand Grete Christensen.

Dansk Metals formand Claus Jensen.

Blik & Rørs formand Henrik W. Petersen

GDPR