
Fra 1. marts er Fie Vestergaard ny sekretariatschef i Teknisk Landsforbund.
Vestergaard er ikke et nyt ansigt i fagforbundet. Hun kommer fra stillingen som afdelingschef for Politik & Profession.
Men det er nyt, at Teknisk Landsforbund har en sekretariatschef. Det er en nyoprettet stilling, der skal sikre størst mulig sammenhæng på tværs af organisationen, lyder det fra forbundsformand Jannik Frank Petersen:
”Vi er i en rivende udvikling og for yderligere at styrke det fremadrettede strategiske arbejde, har vi valgt at ansætte en sekretariatschef. Og vi er rigtig glade for, at Fie har "ja" sagt til stillingen. Hun kender Teknisk Landsforbund indgående og har derfor de bedste forudsætninger for at sikre, at vi fortsætter den stærke udvikling."
Fie Vestergaard, der er uddannet økonom, har været i Teknisk Landsforbund i 16 år. Hun har en fortid som fuldmægtig i det daværende Arbejdsmarkedsstyrelsen.

















