Topforhandlere dumper særlige medlemsfordele i overenskomsten: "Det er de nemme argumenters kampplads"

20230104-124202-L-1920x1280we
Formand for CO-Industri Claus Jensen (tv.) og næstformand Mads Andersen (th.) på pressemøde i Industriens Hus 4. januar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Forskelsbehandling af medarbejdere efter fagforeningsmedlemsskab er en glidebane, der på sigt kan ødelægge hele systemet med områdeoverenskomster, lyder det fra CO-Industris topforhandlere, Claus Jensen og Mads Andersen.

Kontante fordele og rettigheder, der udelukkende tilfalder ansatte, der er medlem af den overenskomstbærende fagforening. 

Sådan lyder et brændende ønske blandt nogle tillidsfolk, der blandt andet i A4's spalter plæderer for at skrive særrettigheder direkte ind i overenskomsterne ved OK23. Det vil ifølge tillidsfolkene være et afgørende værktøj til kampen for at stoppe fagbevægelsens medlemsflugt. 

LÆS OGSÅ: Tillidsfolks krav til OK23: Indfør fordele til fagforeningsmedlemmer i overenskomsten

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet har i en kronik i Jyllands-Posten rejst spørgsmålet, om særlige medlemsfordele ligefrem kan blive den kanin, der kan trækkes op ad hatten og skaffe et "ja" ved urafstemningen i en situation, hvor intet tyder på, at lønmodtagernes forventninger til løn kan indfries.

Men man skal ikke regne med, at særlige kontante fordele til fagforeningsmedlemmer finder vej til det centrale industriforlig, der i disse dage forhandles i Industriens Hus.

Det fastslår CO-Industris topforhandlere, Claus Jensen og Mads Andersen, i et interview med A4 Overenskomst. Interviewet er lavet, før forhandlingerne gik i gang 4. januar. 

"Det er ikke realistisk. Arbejdsgiverne slår syv kors for sig, når det nævnes, og vi kender selv til masser af problemer ved forslaget. I sidste ende vil det betyde, at ganske almindelige lønmodtagere i Danmark vil få ringere forhold," siger Claus Jensen, formand for CO-Industri og Dansk Metal.

Gratis tandlæge og mere i løn til medlemmer

Forslaget er blevet rejst på de otte optaktsmøder i hele landet, hvor mere end 1.300 tillidsrepræsentanter fra industrien har diskuteret krav og ønsker, fortæller Mads Andersen, næstformand i CO-Industri og formand for 3F's Industrigruppe.

"Det har ikke fyldt så meget, som man kunne have troet, men det fylder hos nogle. Men vores ærlige mening er, at goder for medlemmerne skal komme fra organisationerne og ikke overenskomsterne. Det har vi også lige besluttet på 3F's kongres i september," siger Mads Andersen og fremhæver, at ordningen allerede eksisterer i visse lokalaftaler:

"Der er ikke nogen silver bullet (snuptagsløsning, red.) til en høj organisationsprocent."

Der er mange bud på, hvordan medlemsrettede fordele kan skrues sammen - eksempelvis gratis tandlæge, forhøjet pension, ekstra fridage, mere uddannelse eller slet og ret mere i løn - men grundtanken fra fortalerne er, at der skal være mærkbar forskel på, om man er organiseret eller uorganiseret. Og det er langt fra ukontroversielt. 

Mens tilhængerne fremhæver ordningen som et supervåben for tillidsrepræsentanter, der dagligt risikerer at tabe medlemskampen til de gule fagforeninger, advarer modstanderne mod at gøre fagforeningsmedlemmer dyrere at ansætte og risikoen for at invitere til politisk indblanding, eksempelvis i foreningsfrihedsloven. 

På 3F's kongres blev forslaget om, at fagforbundet skulle arbejde for medlemsrettede goder, forkastet af et flertal efter flere timers ophedet debat.

LÆS OGSÅ: Mere end 200 tillidsfolk kræver medlemsfordele i åbent brev til fagbevægelsens forhandlere

Alligevel lever drømmen blandt visse tillidsrepræsentanter og afdelingsvalgte fra forskellige grene af fagbevægelsen. Senest har mere end 200 tillidsfolk sendt et åbent brev til topforhandlerne med kravet om en såkaldt fondsløsning. Emnet vækker også stærke følelser blandt nogle fagligt aktive i diverse kommentarspor, hvor fagbevægelsens topfolk beskyldes for at stå i vejen for en løsning, der kan fremtidssikre den danske model. 

Claus Jensen og Mads Andersen - på sociale medier kan man læse, at fagtoppen står i vejen for særlige medlemsfordele i overenskomsterne?

"Ja, det er jo, fordi vi godt kan lide den danske model og gerne vil have, den overlever," siger Claus Jensen.

Lukke Krifa og Det Faglige Hus ind

Der er juridisk set intet til hinder for at indføre medlemsrettede goder på det private arbejdsmarked. Det fastslog Højesteret i en principiel dom fra 2015, der blåstemplede, at to medlemmer af Det Faglige Hus ikke havde krav på højere sygeløn, der ifølge emballageoverenskomsten mellem 3F og HK/Privat var forbeholdt medlemmer.

Men en sådan forskelsbehandling bredt ud på hele det private arbejdsmarked er en glidebane, der kan blive ødelæggende for hele systemet med områdeoverenskomster, advarer CO-Industris topforhandlere:

"Vil vi kunne blive ved med at lave en områdeoverenskomst, hvis vi i den overenskomst ikke dækker hele området af? Vi risikerer at åbne op for, at Krifa og Det Faglige Hus kan gå ud og sige, at de også skal have retten til at forhandle overenskomst, fordi deres medlemmer ikke kan få det samme på virksomheden som medlemmerne af 3F og Dansk Metal," siger Claus Jensen.

“Det er vel kun fantasien, der sætter grænser for, hvor mange organisationer, der så kan bede virksomheden om en overenskomstforhandling. I Frankrig er der vist fem eller seks fagforeninger på industriområdet. Det giver god rock n' roll (ballade og uro, red.) på en virksomhed, når en række fagforeninger repræsenterer henholdsvis 15 procent, 25 procent og så videre af de ansatte, og de alle vil forhandle og sender konfliktvarsler. Så er der pludselig vidt forskellige regler og vilkår for forskellige grupper medarbejdere. Det er jo netop det, vi har undgået ved at have et system, hvor alle er dækket af en områdeoverenskomst," fortsætter han.

3F's industriformand tilføjer:

"Hvis man breder det ud til hele det private område, så vil der være mange, der aldrig får del i fordelene, fordi de er bange for at sige til arbejdsgiveren, at de er medlem af et CO Industri-forbund. Vi skal også beskytte dem, der er mest udsatte på arbejdsmarkedet," siger den anden topforhandler og tilføjer:

"Der er allerede medlemsgoder i organisationerne. Man har eksempelvis en tillidsrepræsentant, der forsvarer ens interesser. Og man har indflydelse, når ens løn- og arbejdsforhold skal forhandles."

Claus Jensen fremhæver ordsproget om, at alt ligner et søm, hvis man kun har en hammer:

"Det er de nemme argumenters kampplads, når man går ud og siger, at der skal bare være noget forskel, så skal de nok komme rendende alle sammen. Men man glemmer at spørge sig selv, hvorfor Danmark har udviklet sig til et af de lande i verden, hvor almindelige lønmodtagere har nogle af de bedste forhold. Hvis de gerne vil have et bedre system, vil jeg gerne høre, hvilke lande vi skal kigge mod."

GDPR