SUNDHEDSSTYRELSEN ER KOMMET MED en opdateret version af rapporten om ”Social ulighed i sundhed og sygdom i Danmark”. Her har Statens Institut for Folkesundhed analyseret nye data på et stort antal indikatorer på uligheden i sundhed, sygdom, årsager og konsekvenser.
Der er nye data blandt andet om ulighed i børns tidlige vilkår, amning og brug af børnevaccinationer, og der er data om ulighed i arbejdsmiljø, ensomhed og meget mere. Det er både interessant og relevant, men ikke særlig opmuntrende, læsning.
Uligheden i dødeligheden før 65-års-alderen stiger fortsat, især blandt kvinder. Det er en ulighed, som både handler om ulighed i risikoen for at blive syg, men i høj grad også om uligheden i chancen for at overleve når man er blevet syg. Endnu større er uligheden i tilbagevenden til arbejde for dem, som overlever. Det er med andre ord en ulighed, som er en udfordring for både forebyggelse, behandling og rehabilitering.
Sammenvejer man uligheden i sygdommenes forekomst og konsekvenser til et mål på sygdomsbyrde (dvs. leveår tabt i for tidlig død og nedsat funktion), fremstår KOL, lungekræft, diabetes, hjertesygdom samt angst og depression som de tilstande, der bidrager mest til uligheden i Danmark.
De sygdomme deler en lang række årsager, og beregner man i stedet, hvor meget forskellige risikofaktorer bidrager til uligheden i sygdomsbyrde, så kommer rygning, børns sociale vilkår, kostvaner, fysisk arbejdsmiljø og alkohol først. Ulige forekomst af biologiske risikofaktorer som forhøjet blodsukker, blodtryk og LDL-kolesterol spiller også en vigtig rolle.
RAPPORTEN GIVER SØRGELIGT FÅ eksempler på mindskning af uligheden. Det er måske ikke så overraskende. For der er ikke udført meget af den type af indsatser, som vi ved virkelig kan gøre en forskel.
De effektive strukturelle og kliniske indsatser til at mindske uligheden er i høj grad de samme indsatser, som WHO for 15 år siden udpegede som værende dem, der kunne give mest sundhed og lighed for pengene. Den liste er netop i disse dage blevet opdateret i en Lancet-artikel med fokus på de 25 indsatser, der kan have effekt allerede indenfor fem år. Det omfatter kliniske indsatser, men ikke mindst strukturel forebyggelse med afgifter og regulering af markedsføring og tilgængelighed.
Det er ikke let at bryde udviklingen, men det er ikke umuligt. Et omfattende internationalt studie har netop vist, at det faktisk var muligt i 70'ernes USA, i 90'ernes genforenede Tyskland, samt i 00'ernes England og Brasilien. Det er indsatser, som ofte slet ikke havde mindre ulighed i sundhed som primært formål, og som bestod af mange forskellige indsatser.
Tre af dem fremstår – i en dansk kontekst - som særligt vigtige: mere lige adgang til det nære sundhedsvæsen, mindre fattigdom og mindre økonomisk ulighed samt mere regulering af kommercielle drivkræfter på sundhedsområdet.
Sundhedsstrukturreformen har potentiale til at bidrage til det første og den kommende folkesundhedslov til de sidst nævnte.
LÆS OGSÅ: Debatten var kun lige startet, da regnestykket bag højere cigaretpriser igen tog opmærksomheden
Rapporten viser således med al ønskelig tydelighed, at ulighed i sundhed skal bekæmpes på mange fronter. Børns sociale vilkår stiller for eksempel krav til socialsektor, arbejdsmiljø til arbejdsgivere og arbejdstilsyn. Tobak, alkohol og usund kost stiller krav til skatteministeriet, som kan skrue op for afgifterne på det usunde og ned på det sunde, og de biologiske risikofaktorer stiller krav til en klinisk forebyggelse, som er både opsøgende og fastholdende.
Klimaloven opstillede mål for mindre udledning af drivhusgasser og fordelte ansvaret til de forskellige sektorer landbrug, industri, transport osv.
På samme måde skal Folkesundhedsloven opstille mål for mindre sygdomsbyrde og fordele ansvaret og opstille delmål til de forskellige politikområder.
