NÅR MAN LEVER MED cerebral parese (CP), lever man med et handicap hele livet. Alligevel ophører det tværfaglige sundhedstilbud, når man fylder 18 år. Det betyder, at voksne med CP i Danmark står uden et sted at gå hen – uden specialiseret opfølgning, rådgivning og behandling.
Det er et svigt, der får alvorlige konsekvenser. Mange voksne med CP lever med smerter, udtalt træthed og forværring af deres fysiske funktionsniveau. Den praktiserende læge bliver den eneste indgang til sundhedsvæsenet, men de færreste læger har den specialviden, som diagnosen kræver. Der findes heller ingen steder at henvise til.
Der fødes omkring 120 børn om året med CP i Danmark. Det er en lille gruppe, men behovet for specialiseret viden er stort. Derfor burde der netop være et fast, tværfagligt tilbud til voksne – på linje med sclerosehospitalerne i Ry og Haslev, hvor mennesker med sclerose får løbende og helhedsorienteret opfølgning.
I Region Midtjylland har man allerede vist, at det kan lade sig gøre. På Hammel Neurocenter kører et forsøgsprojekt, hvor voksne med CP mødes af et tværfagligt team af læger, terapeuter og socialfaglige medarbejdere. Resultaterne viser tydelige forbedringer: færre smerter, bedre bevægelse, større livskvalitet – og mindre behov for kommunal støtte.
Et tilbud som dette handler ikke kun om behandling, men om liv. Når kroppen fungerer bedre, følger overskud, frihed og deltagelse i fællesskabet med. Det betyder noget for, hvordan livet kan leves – både for den enkelte og for de pårørende.
SAMTIDIG HANDLER DET OGSÅ om arbejdsmarkedet. Når voksne med CP ikke får den rette sundhedsfaglige støtte, mister de gradvist funktionsevne – og i sidste ende muligheden for at blive i job. Det er en menneskelig og samfundsøkonomisk udfordring, vi ikke kan se bort fra.
Derfor bør der etableres et landsdækkende tværfagligt sundhedstilbud til voksne med CP. Et tilbud, der kan rumme kompleksiteten og skabe kontinuitet i behandlingen. Et sted, hvor man som voksen ikke skal starte forfra, men kan møde fagfolk, der kender diagnosen og følger udviklingen, så man med fagfolkenes hjælp får støtte og redskaber til at håndtere og mestre de udfordringer, der opstår gennem livets forskellige faser med CP som følgesvend.
Vi taler ofte om inklusion, rehabilitering og arbejdspladser med plads til alle. Men for at det skal lykkes, skal sundhedssystemet følge med. Hvis vi virkelig mener, at alle skal have mulighed for at deltage i arbejdslivet, så skal de også have adgang til den specialiserede støtte, der gør det muligt.
CP forsvinder ikke, når man fylder 18 – og det bør sundhedstilbuddet heller ikke gøre.
Et liv med CP kræver opfølgning, ikke opgivelse. Danmark kan bedre end det.
