JEG MØDER ALT FOR TIT mennesker, der har mistet tilliden til systemet. Borgere, som bliver kastebolde mellem sektorer. Sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle, der brænder for deres fag, men som presses på tid, faglighed og arbejdsglæde. Forældre, der oplever, at deres barns symptomer ikke bliver taget alvorligt. Kvinder, der må kæmpe for at blive hørt i mødet med sundhedsvæsenet.
Med de nye sundhedsråd åbner der sig en mulighed for at bringe sundhed tættere på borgerne. Derfor må den nye sundhedsstruktur ikke ende som endnu et skrivebordsprojekt. De nye sundhedsråd kan blive et afgørende redskab, hvis vi bruger dem rigtigt. For det er kun med reel borgerinddragelse, lokalkendskab og åben dialog, at vi kan bekæmpe den ulighed i sundhed, der vokser – og som både tallene og hverdagen tydeligt viser.
Jeg har som sygeplejerske og politiker set, hvor meget det betyder, at beslutninger træffes tæt på mennesker. Det gør en forskel, når borgernes stemmer faktisk bliver hørt – og når sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle med uddannelse, erfaring og engagement får mulighed for at bringe både deres hjerne og hjerte i spil. Det er dem, der skaber tryghed, kvalitet og kontinuitet i vores sundhedsvæsen.
KVINDERS SUNDHED ER et af de områder, hvor uligheden tydeligst træder frem. Mange kvinder oplever, at symptomer overses eller bortforklares, og forskning viser, at kvinder ofte får en senere diagnose – uanset om det handler om hjertesygdomme, autoimmune lidelser eller kroniske smerter.
LÆS OGSÅ: Med 3 anbefalinger vil Dansk Erhverv vidensefterslæbet om kvinders sundhed til livs
Samtidig er der stadig alt for lidt fokus på kvinders sundhed i forskning, behandling og prioritering. Det har konsekvenser. Ikke kun for den enkelte, men for samfundet som helhed. Hvis vi virkelig ønsker et sundhedsvæsen, der tager alle alvorligt, skal kvinders sundhed have langt højere prioritet – både politisk, fagligt og i det lokale arbejde i sundhedsrådene.
Der er brug for handling. Vi må ikke snyde os selv. Sundhedsrådene skal have reel indflydelse og ressourcer, ellers risikerer vi, at de bare bliver endnu et led, hvor gode idéer ender i skuffen. Sundhedsvæsenet har ikke brug for flere lag. Det har brug for beslutninger, der træffes af og med dem, der kender virkeligheden: Borgere, pårørende samt sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle.
DET HANDLER OM MERE end struktur. Det handler om respekt, om at investere i forebyggelse, sikre gode arbejdsvilkår og skabe plads til, at faglighed og menneskelighed får lov at fylde. Og det kræver politisk mod. Vi skal turde sætte handling bag ordene – og vi skal turde forandre for borgernes skyld.
LÆS OGSÅ: Se kortet: Så store bliver de regionale forskelle i regeringens nye sundhedsråd
Min forventning er, at vi griber muligheden. At vi gør de nye sundhedsråd til det forum, hvor erfaringer, viden og engagement bliver omsat til konkret forandring. At vi insisterer på, at sundhedsvæsenet ikke kun skal være tæt på i teorien, men også i virkeligheden.
Lad os tage debatten – og lad os begynde med at lytte til dem, det hele handler om.
