Prisen for Årets initiativ gik til lærlingene, der har brudt politikernes tavshed om erhvervsskolerne

DSC00296
De unge bag lærlingeoprøret modtog prisen for 'Årets initiativ' til stående klapsalver i DR’s koncertsal torsdag aften. Foto: A4 Medier/Eno Krogh
18. nov. 2022 06.00
Det var gruppen af lærlinge og nyuddannede svende, der i et fælles opråb har brudt igennem lydmuren til politikerne med krav om bedre fysiske rammer, taxameterløft og højere kvalitet i undervisningen på landets erhvervsskoler, som torsdag løb med prisen for 'Årets initiativ'.

“Gennem 2022 har de råbt politikerne op. Nu skal erhvervsskolerne ind i klimakampen, løftes i taxameter og få den prestige, de fortjener. Deres budskab har runget både på Christiansborg, hos arbejdsgiverne og i fagbevægelsens top.”

Sådan lyder begrundelsen fra juryen for, at de unge, der har stået bag lærlingeoprøret, torsdag aften vandt prison for 'Årets initiativ'. De unge bag lærlingeoprøret modtog ikke kun prisen, men også en kæmpe hyldest med stående klapsalver i DR’s koncertsal torsdag aften. 

"Dette har vi glædet os til. Faglige kampe og politiske kampe hænger sammen. Vi trænger til nogen med fut over feltet, og det må man sige vinderne har," lød det fra prisuddeler og forbundsformand for FOA Mona Striib fra scenen. 

Forbundsformand for Dansk El-Forbund Benny Yssing var også med til at uddele prisen og fremhævede, at de unge bag lærlingeoprøret er dedikerede ildsjæle.

"Der er tale om en helt ny aktivisme, der har runget helt ind på Christiansborg," lød det fra elektrikerformanden, inden Carl Emil Lind Christensen, der har stået i spidset for lærlingeoprøret, sammen med seks andre unge stolt gik op til de to forbundsformænd på scenen. 

"Et: Vi har været for sløve, og det er grunden til, at vi har et oprør. To: Om syv år mangler vi 100.000 faglærte. Tre: Kampen slutter ikke, fordi borgerforslaget slutter - der er ikke andre til at råbe Christiansborg op end os," lød det i takketalen fra Carl Emil Lind Christensen.  

Lærlingeoprørets effekter

Lærlingeoprøret begyndte, da 250 lærlinge og nyuddannede svende skrev under på et fælles opråb tilbage i maj for at give deres utilfredshed om forholdene på landets erhvervsskoler til kende. 

De fremhævede, at de blandt andet arbejder med gammelt og slidt værktøj, utidssvarende teknologi, lærere med faglige efterslæb og problemer med at få en læreplads. 

Siden er lærlingeoprøret blevet støttet af i alt ungdomsorganisationer, politiske ungdomspartier, arbejdsgivere, fagforeninger og erhvervsskoler.

“Vi skal have ryddet ud i de dårlige oplevelser blandt elever, lærlinge og virksomheder, for det skal være endnu mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse,” sagde Signe Tychsen Philip, underdirektør i Dansk Industri, da lærlingeoprøret kom frem.

Fra forbundssekretær i Dansk Metal Kasper Palm lød det i den forbindelse, at lærlingeoprøret er et "meget stort vink med en vognstang til politikerne".

Politikerne vågner så stille 

Det tog dog sin tid før lærlingeoprørets budskaber for alvor fandt vej ind bag Christinsborgs mure på trods af, at nu fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) allerede tilbage ved Folkemødet i sommers i en tale sagde, at lærlingeoprøret var "virkelig tiltrængt".

Beskæftigelsesordfører for SF Karsten Hønge indkaldte efterfølgende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til samråd.

SF ville helt konkret vide, hvornår de 700 millioner kroner fra reformpakken 'Danmark kan mere I' rettet mod uddannelse ville blive udmøntet til erhvervsskolerne.

"Det er supergodt, at lærlingene tager handsken op. Dansk politik trænger til et spark bagi for at komme i gang. Alle er enige om, at vi har brug for flere faglærte, men forholdene på erhvervsskolerne mangler at blive opgraderet og moderniseret, således at de er attraktive og tillokkende at gå på," forklarede Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører i SF, til A4 Uddannelse. 

Pernille Rosenkrantz-Theil undveg imdilertid at svare konkret på spørgsmålet og forklarede i stedet, at der er historiske årsager til, at erhvervsuddannelserne er økonomisk bagud i forhold til andre uddannelser. Det er en udvikling, der ifølge hende, ikke kan vendes med det samme. 

Børne- og undervisningsministeren pegede samtidig på, at regeringen allerede har løftet erhvervsskolerne med "absurd mange penge", og at "langt de fleste erhvervsskoler er lækre".

Eleverne og de nyuddannede svende bag lærlingeoprøret krævede imidlertid politisk handling ved at stille et borgerforslag om at investere yderligere en promille af Danmarks bruttonationalprodukt i erhvervsuddannelserne. 

Borgerforslaget fik dog kun 25.642 underskrifter ud af de i alt 50.000, det kræver for at få et borgerforslag behandlet i Folketinget. 

Alligevel har de unge bag lærlingeoprøret kæmpet en indædt kamp og formået at trænge ind hos både politikerne og igennem mediemuren.

Og det er da også derfor, de torsdag modtog prisen for 'Årets initiativ'.

Det er dog ikke første gang, at lærlingeoprøret hyldes med en pris. Elektrikerlærling Mathias U. Vinholdt vandt således fornyligt en pris for sin tale til lærlingeoprørets demonstration med den begrundelse, at talen viser, at lærlingeoprøret er symbolet på, at danske elever og lærlinge er i gang med at positionere sig i den offentlige debat og kræve Christiansborgs opmærksomhed.