I 2030 FORVENTES DET, at man vil mangle op mod 100.000 faglærte på arbejdsmarkedet, og en faldende interesse for at få en erhvervsuddannelse kan være en af årsagerne.
En sammenslutning af lærlinge på fagskolerne har startet et lærlingeoprør, hvor de gør opmærksom på forholdene på skolerne. Det gælder blandt andet maskiner og udstyr, som ikke er tidssvarende, samt at økonomi til fornyelse er ikke-eksisterende.
LÆS OGSÅ: Ministerium inviterer ungdomsuddannelser og FGU'er til dialog om LGBT+-elever
Det er rigtig godt, at lærlingene på skolerne gør opmærksom på, at de fysiske forhold på skolerne trænger til at blive opdateret.
Men hvad med de psykiske forhold?
Jeg har selv oplevet at have en elev til svendeprøve, der har måttet flytte fra en erhvervsskole til en anden skole for at kunne færdiggøre uddannelsen, blot fordi personen var LGBT+-person
René Bøhm Jensen, TR Dansk Metal, LGBT+ Meningsdanner og Netværksperson
EN SAMMENSLUTNING AF LGBT+-erhvervsskoleelever kaldet Erhvervsuddannelseselever Imod Fordomme (EIF) på fagskolerne fortæller, at der er forhold på skolerne, der gør at LGBT+-personer ikke føler sig inkluderet på skolerne. Ligeledes har eleverne også oplevet trusler og had. Både fra elever og undervisere. EIF er kun et lille skridt i den rigtige retning, men det kræver mod og ressourcer for at føre arbejdet videre.
Jeg har selv oplevet at have en elev til svendeprøve, der har måttet flytte fra en erhvervsskole til en anden skole for at kunne færdiggøre uddannelsen, blot fordi personen var LGBT+-person. Jeg spurgte skolen, om de havde talt med den tidligere skole om, hvad der blev gjort for, at andre elever ikke skulle stå i samme situation. De indrømmede, at det faktisk ikke var noget, de havde tænkt på.
Er det acceptabelt?
LÆS OGSÅ: FGU-elever: Vi har brug for viden om kønssygdomme og LGBT+-politik
Jeg er selv uddannet i metalindustrien, og da jeg gik på fagskole i 1982-1986, var homoseksualitet ikke noget man snakkede om offentligt og slet ikke på en erhvervsskole. Man kunne opleve, at ordene svans og bøsserøv blev brugt som drillerier, måske uvidende om at den person, der blev udsat for dette, kunne være LGBT+-person. Så i den periode valgte jeg at holde det skjult, at jeg selv er LGBT+-person.
DET VAR OGSÅ EN ANDEN TID, og meget har ændret sig. Eller har det?
Hvis man ser på, at der i Danmark er otte til ti procent, der ser sig selv som LGBT+-person, så vil de udgøre cirka 8.000-10.000 af de faglærte personer, som mangler i 2030.
Men som situationen er nu, så kunne det potentielt være, at en del af de elever dropper ud fra deres uddannelse, fordi de ikke kan fuldføre deres skole på grund af manglende inklusion på skolerne eller på arbejdspladserne.
Hvis man refererer til Vive-undersøgelsen fra 2022, viser den, at især LGBT+-personer har højere tendens til at droppe fra deres erhvervsuddannelse end heteroseksuelle personer. Samme undersøgelse viser også den tendens, at LGBT+-personer dropper ud flere gange end heteroseksuelle.
Netop fagbevægelsen har gode muligheder for at påvirke forskellige instanser, såsom arbejdsgivere, politikere og ledelserne på skolerne, så de bliver opmærksomme på, at der er en kultur på skolerne, der skal ændres
René Bøhm Jensen, TR Dansk Metal, LGBT+ Meningsdanner og Netværksperson
Blandt heteroseksuelle kvinder er 72,8 procent aldrig droppet ud af en uddannelse, mens det blandt de biseksuelle kun gælder for 58,5 procent. Blandt heteroseksuelle mænd er 70,9 procent aldrig droppet ud af en uddannelse, men blandt de homoseksuelle mænd gælder det 61,2 procent, og blandt de biseksuelle mænd gælder det 57,4 procent. De homo- og biseksuelle mænd er altså oftere droppet ud af en uddannelse end de heteroseksuelle mænd.
KAN MAN GØRE NOGET for, at forholdene bliver forbedret?
Man er nødt til at få ledelserne på fagskolerne til at forstå, at der skal en generel kulturændring til, så eleverne føler sig inkluderet. Et kodeks for hvordan adfærd bør være på skolen, kunne være et godt udgangspunkt, og en ledelse, der er villig til at guide underviserne. Ligeledes bør fagskolerne arbejde sammen for at få udviklet en fælles adfærdskultur på skolerne, hvor alle elever bliver inkluderet. Uanset etnicitet, religion, hudfarve og seksualitet.
I fagbevægelsen skal vi også støtte op om det arbejde, der startede med EIF. Så det ikke blot falder til jorden.
Netop fagbevægelsen har gode muligheder for at påvirke forskellige instanser, såsom arbejdsgivere, politikere og ledelserne på skolerne, så de bliver opmærksomme på, at der er en kultur på skolerne, der skal ændres. Så eleverne undgår eksklusion, stress og depressioner.
Det kunne hjælpe de unge til at blive på deres uddannelse og få et godt uddannelsesforløb.
