Danske Landbrugsskoler: Administration af SPS koster tid til eleverne
TAL FRA BØRNE- OG Undervisningsministeriet viste for nylig, at der på ti år har været en stigning på 112 procent i antallet af elever, der modtager specialpædagogisk støtte, SPS, på erhvervsuddannelserne. Det gælder også på landbrugsskolerne, hvor op imod halvdelen af eleverne har brug for og får bevilget SPS til ordblindhed, talblindhed, diagnoser som ADHD, autisme, eller syns- og hørehandicap.
LÆS OGSÅ: Antallet af erhvervsskole-elever med særlige behov er mere end fordoblet
Det er en voldsom stigning, men når flere elever får diagnoser og konstateres ordblinde, er det positivt, at disse elever kan tage en uddannelse takket være den støtte, de bevilges. Men omfanget af elever med behov for SPS påfører desværre også den enkelte ungdomsuddannelse en meget stor administrativ opgave, som kræver tid. Og den tid kunne i stedet være brugt til eleverne. Derfor appellerer vi nu til politikerne om at se på bureaukratiet og gå procedurer omkring søgning og afrapportering af SPS efter i sømmene.
I DAG ER PRAKSIS, at alle elever inden sommerferien kommer til intro-samtale på skolen, hvor et evt. behov for SPS også er på dagsordenen. Herefter søger skolen SPS på elevernes vegne, så ressourcerne er til rådighed ved grundforløbets start. Der søges om it-værktøjer og et anslået antal timer til lærerstøtte, som for eksempel kan være 40 timer til et grundforløb for en ordblind.
LÆS OGSÅ: Hver fjerde ung med psykisk diagnose på en ungdomsuddannelse har valgt EUD
Når støtten er bevilget, holder skolerne naturligvis regnskab med, at eleverne også får den tildelte støtte til opgaveløsning og lektielæsning. Men i dag skal den opgøres og afrapporteres ned på antal minutter for den enkelte elev med angivelse af hvilken lærer, der har ydet støtten. Og der er måske ti eller 20 elever med forskelligt tidsforbrug på forskellige tidspunkter samme dag. Landbrugsskolernes medarbejdere gør en kæmpe indsats for at leve op til de stillede dokumentationskrav, men hver dag tænker de også: ”Den tid foran computeren med regnearket kunne være brugt bedre sammen med eleverne”.
DERFOR FORESLÅR VI, at man smidiggør administrationen uden at gå på kompromis med, at eleverne får den nødvendige støtte – tværtimod vurderer vi, at ændringerne kan give mere elevstøtte for de samme ressourcer. Det er ikke usædvanligt, at en landbrugsskole har to fuldtidsansatte SPS-medarbejdere plus de undervisere, der supplerer støtten. De to SPS-ansatte bruger omkring 25 procent af deres tid på ansøgning, samtykker, dokumentation og afrapportering. Det kræver så meget fokus, at nogle skoler ligefrem har indkøbt software alene til at håndtere dokumentationsprocesser. Er det den rigtige vej at gå?
Når knap halvdelen af landbrugsskolernes elever har brug for SPS, og behovet formentlig er det samme på mange andre erhvervsuddannelser, må vi som skoler indstille os på, at behovet for støtte er et vilkår. Så hvad nu hvis man for eksempel i stedet for at bede skolen søge om hver enkelt elev, tog udgangspunkt i et gennemsnit af de sidste tre års forbrugte SPS på skolen, når støtten skulle bevilges?
LÆS OGSÅ: DSU-næstformand: Min lillebror er en solstrålehistorie fra FGU - dem burde der være mange flere af
Skolen kunne på den måde disponere med ansættelse af SPS-lærere og undervejs i grundforløbet tilpasse indsatsen til alle elever med behov. Skolen skulle fortsat dokumentere, hvordan pengene bruges på ansættelse af SPS-lærere og coaches og fordelingen på timer, og at der rent faktisk havde været det anslåede antal elever med behov. Men skolernes medarbejdere kunne slippe for minuttælleriet og regnearket og i stedet være sammen med eleverne.
På landbrugsskolerne går vi meget gerne i dialog med politikere og embedsmænd om hvordan vi kan gøre det bedre – for elevernes skyld
Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler
Hvis man giver et fast årligt tilskud og v opstiller et krav om, hvor mange elever der forventes hjulpet med hvad - og så bruger kræfter på at benchmarke og videndele de løsninger, skolerne udvikler - eventuelt med læringskonsulenternes hjælp - ville vi kunne flytte betydelige ressourcer fra bureaukrati til reel støtte, mentoring og hermed hjælpe de elever, der behøver dette.
En sådan forenkling kunne også stemme fint overens med regeringens udmeldinger om at ville fjerne unødigt bureaukrati og administration. Men først og fremmest kunne vi bruge de aktuelle ressourcer på skolen bedre end i dag. Det bliver der også brug for, når der skal gøres plads til flere af de cirka 40.000 unge uden job og uddannelse. På landbrugsskolerne går vi meget gerne i dialog med politikere og embedsmænd om hvordan vi kan gøre det bedre – for elevernes skyld.