AE: Uden bedre velfærdsuddannelser og arbejdsvilkår kan vi ikke løse rekrutteringskrisen
GENNEM DE SENERE ÅR er søgningen til flere professionsuddannelser faldet. Det gælder blandt andet pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Samtidig bliver vi i de kommende år flere ældre og flere børn i Danmark.
Store generationer går i disse år på pension, og mange vil i løbet af de næste 10-20 år blive plejekrævende. Samtidig vil deres børnebørn have brug for pasning i daginstitutioner og fritidshjem samt undervisning i folkeskolen.
Hvis vores stærke, universelle velfærdsmodel skal bestå, er det nødvendigt, at flere unge vælger velfærdsuddannelserne til
Emilie Agner Damm, analysechef AE
Kombinationen af færre velfærdsuddannede og flere med behov for velfærdsstaten er udgangspunktet for den rekrutteringskrise inden for velfærdsfagene, som vi står i, og som kun forværres fremover.
SERIE: Hvordan løser vi rekrutteringsudfordringen?
Adskillige af de fag, der udgør rygraden af velfærdssamfundet, er midt i en rekrutteringskrise. Tendensen slår også igennem på uddannelsesområdet, hvor ansøgningstallene er stødt faldende til fag som lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og sosu-fagene.
Men hvilket problem er særligt bekymrende? Og hvordan løser vi det?
Det spørger A4 Uddannelse om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på cirka 600 ord til [email protected].
Indlæg i serien:
- Mads Fjord Jørgensen, fagchef i tænketanken DEA
- Tanja Nielsen og Vinni Jakobsen, formand og næstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
- Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut
- Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
- Karen Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
- Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF
- Emilie Agner Damm, analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
- Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker VIVE
- Michael Ziegler, formand KL’s Løn- og Personaleudvalg
- Elisa Rimpler, formand BUPL
- Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
- Benny Andersen, formand i Socialpædagogerne
Hvis vores stærke, universelle velfærdsmodel skal bestå, er det nødvendigt, at flere unge vælger velfærdsuddannelserne til. Kvaliteten af pasning i dagtilbud, af undervisningen i folkeskolen og af behandlingen i sundhedssektoren er helt afhængig af de ansattes kvalifikationer.
Vi ser allerede i dag en stigning i antallet af læreransatte i folkeskolen uden en læreruddannelse, ligesom mange daginstitutioner i de større byer har rekrutteringsudfordringer, når de skal ansætte pædagoger, hvorfor de oftere og oftere ender med en ufaglært ansat. Mange hospitalsafdelinger melder også om mangel på sygeplejersker.
Velfærdsuddannelser fravælges især på grund af arbejdsvilkår og fagligt niveau
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har tidligere i år undersøgt uddannelsesvalget blandt unge, der er begyndt på en videregående uddannelse. Analysen viser, at mange unge faktisk har overvejet at læse til lærer, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske, men at de har fravalgt uddannelserne på grund af bekymringer om dårlige arbejdsvilkår og lav løn.
Blandt studerende, som har fravalgt sygeplejerskeuddannelsen, er bekymringer for arbejdsvilkårene faktisk den primære årsag til fravalget. Også blandt studerende, som har fravalgt at læse til lærer, pædagog og socialrådgiver, vægter bekymringer for arbejdsvilkår højere end bekymringen for at få en lav løn.
Undersøgelsen viser også, at der blandt studerende med høje gymnasiekarakterer er en bekymring for, at uddannelsernes faglige niveau ikke er højt nok.
EVAs undersøgelse giver politikerne konkrete muligheder for at handle på de dalende søgetal til velfærdsuddannelserne, vi har set de seneste år.
Investér i velfærden og forbedr velfærdens uddannelser
For det første skal velfærden styrkes. Mange års besparelser har betydet, at der mange steder i velfærdssektoren skal løbes for stærkt, og at arbejdsvilkårene er blevet forringet.
Selvom den tidligere S-regering gennem flere kommune- og regionsaftaler sikrede et økonomisk løft af velfærdssektoren, ligger antallet af offentlige arbejdstimer per borger 4,6 procent lavere end for ti år siden.
En styrkelse af den fælles velfærd vil både forbedre de offentlige tilbud, men det vil også forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte. Når minimumsnormeringer i daginstitutionerne for eksempel træder i kraft næste år, vil det betyde, at pædagoger får flere kolleger. På samme måde kan velfærdsløft af folkeskolen og sundhedssektoren betyde, at flere sygeplejersker og lærere oplever at have tid til at løse opgaven på en tilfredsstillende måde.
For det andet skal velfærdsuddannelserne forbedres. EVA har tidligere vist, at der er kvalitetsudfordringer på pædagoguddannelsen i dag, og uddannelserne har gennem en årrække oplevet besparelser.
LÆS OGSÅ: Velfærdsrådet: Moduler og praksiskobling skal få flere gennem velfærdsuddannelser
Reformkommissionen pegede tidligere i år også på, at det kræver et økonomisk løft og en kvalitetsforbedring af både pædagog- og læreruddannelsen, hvis flere unge skal vælge uddannelserne til. Det gælder især blandt de fagligt stærkeste unge.
For det tredje kræver det en ordentlig løn til velfærdsansatte i den offentlige sektor. Regeringen har foreslået en pulje på tre milliarder kroner til højere lønninger, og Lønstrukturkomitéen er i den afsluttende fase i forhold til at undersøge eventuelle ubalancer i de offentlige lønninger.
Det kræver altså en økonomisk prioritering af velfærden, hvis vi også i fremtiden ønsker et stærkt velfærdssamfund.