Videncenter: Alvorligt sprogligt udfordrede EUD-elever er fordoblet på otte år

Michael_Lund_Larsen_Koordinator_for_VEU_partnerskabet_Pressefoto_1920px_tre_to
Michael Lund-Larsen, centerchef eVidenCenter, Aarhus Business College. Foto: eVidenCenter
17. jan. 2024 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Fagbevægelsens appel om at løfte de fagligt svageste elever i folkeskolen er yderst presserende, ligesom regeringens udspil på både folkeskole- og sosu-området er det. Men det er ikke nok.

ERHVERVSUDDANNELSES-REFORMEN I 2015 indførte et karakterkrav på 2 i dansk og matematik fra folkeskolen ved optagelse på en erhvervsuddannelse (EUD).

Det medførte en øjeblikkelig reduktion af andelen af alvorligt sprogligt udfordrede på erhvervsuddannelser. Hvor andelen af nyoptagne elever med alvorlige sprogvanskeligheder var 16 procent i 2014, var dette blevet halveret i 2016, hvor EUD-reformens ændringer slog helt igennem.

Debatindlægget fortsætter under grafikken

Michael Lund larsen grafik Sprogscreening_Udvikling_2014-23

Figuren: Andel af elever i hver af de fire screeningsgrupper fra 2014-2023

Det viser 'National Sprogscreening' af EUD-elever, der har været gennemført siden 2014 for nyoptagne EUD-elever.

Man kan mene forskelligt om, hvorvidt karakterkravet var en rigtig løsning på elevernes faglige udfordringer på erhvervsuddannelserne - for gruppen findes jo stadig, blot ikke længere på EUD.

LÆS OGSÅ: Antallet af erhvervsskole-elever med særlige behov er mere end fordoblet

Men på trods af karakterkravet er vi nu tilbage i situationen fra før reformen. Blandt de nyoptagne EUD-elever er der igen 16 procent, der har sprogvanskeligheder i en sådan grad, at de vil have meget svært ved at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Færre EUD-elever er måske en årsag

En medvirkende årsag til at gruppen er øget kan meget vel være faldet i antallet af optagne på EUD. Altså at det er eleverne i de bedste karaktergrupper, der ikke længere søger ind, hvorved andelen i de svagere grupper øges. Siden 2016 er antallet af nyoptagne EUD-elever faldet med mere end 12.000 fra 64.593 til 52.432 (2022-tal) svarende til et fald på 19 procent.

Det kan dog i givet fald kun forklare en lille del af forøgelsen af gruppen af alvorligt sprogligt udfordrede, og uanset årsagen er det en kæmpe udfordring for EUD, at underviserne skal løfte eleverne på dette grundlæggende område, samtidig med at de skal uddanne dem til kommende faglærte medarbejdere.

Læse-, skrive- og lyttekompetencer spiller en afgørende rolle i elevernes mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Evnen til at læse og forstå faglig tekst, lytte og forstå undervisningen samt at udtrykke sig skriftligt er afgørende for at kunne følge med i undervisningen, mestre fagspecifikke opgaver og kommunikere effektivt i det erhvervsliv, som eleverne senere skal indgå i.

Løft folkeskolens fagligt svageste

Derfor er fagbevægelsens aktuelle appel samt regeringens folkeskoleudspil til at løfte de fagligt svageste elever i folkeskolen i dansk og matematik vigtige.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i en analyse for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Danmarks Lærerforening (DLF) påvist, at ved at løfte de fagligt svagestes folkeskoleelevers afgangskaraktergennemsnit med to karakterpoint vil sandsynligheden, for at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, øges med omkring 20 procent.

Regeringen har afsat 500 millioner kroner til et sådant fagligt løft gennem indsatser fra 1. til 9. klasse.

Her og nu indsats på sosu

Mens udbyttet af indsatsen på folkeskoleområdet har et længerevarende sigte, er regeringens udspil på sosu-uddannelserne en kærkommen og nødvendig indsats her og nu. Med det netop offentliggjorte udspil på sosu-området afsættes der varige midler til sprogscreening og sprogstøtte til elever med sproglige vanskeligheder.

LÆS OGSÅ: Danske Sosu-skoler roser regeringsudspil, men ser fortsat én akut udfordring

National Sprogscreening af EUD-elever viser, at 23 procent af sosu-eleverne har så alvorlige sprogudfordringer, at de ikke kan gennemføre en sosu-uddannelse uden særlig pædagogisk støtte. Og yderligere 14 procent har så væsentlige sprogvanskeligheder, at de også har brug for et særligt lærerfokus. Ved at støtte disse grupper vil flere gennemføre sosu-uddannelserne, hvor det aktuelt er omkring hver sjette elev, der falder fra.

Også akut behov på øvrig EUD

Men også på de øvrige erhvervsuddannelsesområder er der elever med alvorlige sprogvanskeligheder. Selvom gruppen her ”kun” udgør 11 procent - eksklusiv landbrugsuddannelserne - er det nødvendigt med tilsvarende indsatser som på sosu.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er regeringens udspil for sosu-uddannelserne

Hvis AE’s forudsigelser om et potentielt forøget antal faglærte skal afspejle sig på andre nødvendige erhvervsuddannelsesområder som for eksempel industri- og bygningsområdet samt det digitaliserede kontor- og handelsområde, skal der også iværksættes sprogstøtteinitiativer der.

Læsevejlederne er nøgleaktører

Erhvervsskolernes læsevejledere har i alle de år, hvor National Sprogscreening har været gennemført for EUD-elever, spillet en nøglerolle i den sproglige indsats for de udfordrede elever. Det vil være klogt at bygge videre på deres erfaringer med at aflæse elevernes screeningsresultater og iværksætte tiltag i forhold til disse.

Det kan betyde hurtig effekt nu, hvor der tilsyneladende er vilje til handling.

National sprogscreening af EUD-elever

- 'National Sprogscreening' af EUD-elever er et digitalt værktøj, som er målrettet test af elevers sproglige styrker og svagheder, når de starter på en erhvervsuddannelse. Værktøjet giver et overblik over elevers sproglige niveau på en række relevante områder inden for læsning, lytning og skrivning i forhold til kravene for at kunne begå sig på en erhvervsuddannelse. Screeningen anvendes med det sigte at kunne sætte målrettet ind helt fra skolestart, hvis der er behov for det

- Ud over de konkrete indikationer for de enkelte elever placerer screeningen eleverne i fire grupper: elever uden sprogvanskeligheder, elever med mindre sprogvanskeligheder, elever med væsentlige sprogvanskeligheder og elever med alvorlige sprogvanskeligheder. Den sidste gruppe vurderes at have behov for særlig pædagogisk støtte for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse

- National Sprogscreening af EUD-elever er udviklet af eVidenCenter, Det Nationale Center for e-læring, som en del af Undervisningsministeriets program 'Bedre faglig læsning og skrivning' (2014-15). Udviklingen er sket i samarbejde med Aarhus Tech, Sosu Aarhus, Aarhus Business College, Nationalt videncenter for læsning og Vifin (Videncenter for integration). Screeningstesten er kvalitetssikret af professor emeritus Svend Kreiner efter anerkendte teststandarder, hvilket sikrer valide og reliable måleresultater. Screeningen er løbende blevet opdateret og kvalitetssikret

- Screeningen blev gennemført for 17.270 elever på erhvervsuddannelserne i 2023

- Yderligere information: nationalsprogscreening.dk

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].