VED FOLKETINGETS ÅBNING 4. oktober 2022 talte statsministeren varmt om nødvendigheden i at investere i de uddannelser, vi har brug for. Særligt velfærds- og erhvervsuddannelserne. Hun understregede også vigtigheden af bedre muligheder for at dygtiggøre sig senere i livet. Det er vi selvfølgelig 100 procent enig med hende i.
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: Vi skal investere i erhvervsuddannelserne
De seneste års analyser og økonomiske fremtidsscenarier forudsiger således alle en voldsom mangel på kvalificeret arbejdskraft - og et antal nyuddannede faglærte, som er alt for lille til at dække arbejdsmarkedets behov. Investeringer er således yderst nødvendige og fra AMU-skolerne bidrager vi gerne med bud på løsninger.
Mørke skyer truer i horisonten
I Danmark har vi lige nu en historisk lav ledighed, og beskæftigelsen har aldrig været højere. Men mørke skyer truer i horisonten i form af en kommende økonomisk afmatning, der drives frem af en buldrende inflationsmotor.
Problemets egentlige kerne er, at ingen politikere eller arbejdsmarkedsparter endnu har taget favntag med de tiltrængte økonomiske reformer af uddannelses- og efteruddannelsessystemet
Direktør Lars Thore Jensen, AMU Fyn, konstitueret direktør Carsten Nørgaard, AMU Syd, direktør Torben Pedersen, AMU Vest og direktør Peter Thomsen, AMU Nordjylland
Og i takt med at vores økonomi tilpasser sig en situation med høj inflation og stigende energipriser, så vil væksten formodentlig også falde, hvilket truer beskæftigelsen – især for de mange udsatte grupper, som lige er kommet ind på arbejdsmarkedet.
Økonomiske tømmermænd i vente
Når jobfesten ebber ud, så må alle de glade politikere indstille sig på de økonomiske tømmermænd, som følger efter. En forværret økonomisk situation kan nemlig vende op og ned på dagsordenen i dansk uddannelsespolitik, hvor vi ikke har benyttet højkonjunkturens gode tider til at ruste og opkvalificere arbejdsstyrken.
Denne manglende rettidige omhu er ikke alene et problem for den enkelte dansker. Den er også et problem for samfundet, som har brug for, at så mange som muligt bidrager. Generelt giver uddannelse og kompetenceudvikling nemlig ikke bare en bedre arbejdsmarkedstilknytning, men også højere lønninger og større produktivitet og derfor velstand og velfærd for hele samfundet.
Hvor skal den kvalificerede arbejdskraft komme fra?
Manglen på kvalificeret arbejdskraft udgør allerede i dag et alvorligt problem, som i fremtiden kun vil blive større. Og det burde faktisk ikke komme som en overraskelse for nogen, at både produktions-Danmark og velfærds-Danmark meget hurtigt må gå ned i slæbegear uden en løbende indstrømning af kvalificerede medarbejdere.
Uden dygtige medarbejdere må virksomheder takke nej til fremtidige ordrer, og en arbejdsstyrke uden de rette kvalifikationer vil resultere i en lavere produktivitetsvækst.
Manglen på kvalificerede medarbejdere vil medføre store velstandstab i sundheds- og omsorgssektorerne, hvor ubalancerne vil føre til flaskehalse i alle de jobfunktioner, der udgør rygraden i vores velfærdsstat, og som sigter mod at passe godt på vores nærmeste.
Den slags løsninger er nogenlunde ligeså langtidsholdbare som en flødeis på en sommerdag
Direktør Lars Thore Jensen, AMU Fyn, konstitueret direktør Carsten Nørgaard, AMU Syd, direktør Torben Pedersen, AMU Vest og direktør Peter Thomsen, AMU Nordjylland.
Det er også kendt viden, at disse udfordringer ikke bliver mindre i fremtiden med mindre ungdomsårgange og flere ældre. Ikke desto mindre har staten gennem de seneste 10-15 år løbende beskåret de beløb, som man er villig til at betale for uddannelsen af faglærte – og samtidig har ingen fundet det nødvendigt at udvikle det hensygnende arbejdsmarkedsuddannelsessystem (AMU), der sikrer efteruddannelsesmuligheder for både faglærte og ufaglærte.
Uddanner vi rigtigt?
Nu skulle man jo umiddelbart tro, at politikere i en situation med udsigt til fortsat inflation, rentestigninger, fald i boligpriser og stigende arbejdsløshed ville standse op, gøre status og vurdere realismen i de politiske planer. I 2030 kommer vi til at mangle i nabolaget af 100.000 faglærte.
Læg hertil ambitionerne og kompetenceefterspørgslen i den grønne omstilling, hvor flere analyser estimerer et kompetence-mismatch hvor op mod 1/3 af arbejdsstyrken er enten over- eller underkvalificeret. Grøn omstilling handler nemlig ikke alene om vindmøller og CO2-fangst, men tillige om tilstrækkeligt med dygtige specialarbejdere og efteruddannede håndværkere.
Vi uddanner rigtigt meget i Danmark, men uddanner vi nu også rigtigt? Vi har brug for et uddannelses- og efteruddannelsessystem, som er i overensstemmelse med de krav, virkeligheden omkring os stiller. Derfor er det faktisk et helt rimeligt spørgsmål – ikke mindst i en situation hvor vi, ifølge AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bruger cirka otte gange så mange penge på at give en lang videregående uddannelse sammenlignet med en erhvervsuddannelse.
LÆS OGSÅ: AE: Paradoksalt at vi bruger otte gange så meget på en akademiker i forhold til en faglært
Samtidig er det i forvejen særdeles hårde tider for de fleste danske erhvervsuddannelsesinstitutioner og AMU-skoler. Stigende materiale- og energipriser giver store økonomiske udfordringer for alle de institutioner, der i forvejen kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.
Som skoler kvitterer vi naturligvis positivt for arbejdsmarkedsparternes seneste trepartforlængelse og regeringens seneste aftaler om midlertidig økonomisk støtte til VEU-området. Men disse aftaler er i sagens natur 'midlertidige' støtteordninger, som næppe vil føre til skabelsen af mere fleksible og agile uddannelsesinstitutioner.
Behov for reformer
Problemets egentlige kerne er, at ingen politikere eller arbejdsmarkedsparter endnu har taget favntag med de tiltrængte økonomiske reformer af uddannelses- og efteruddannelsessystemet, som vi ved vil være nødvendige, hvis det erhvervsrettede uddannelses- og efteruddannelsessystemet også i fremtiden skal imødekomme velfærds- og produktions-Danmarks behov.
Vi anerkender, at i en tid med pandemi, energikrise og krig i Østeuropa bliver det det muliges kunst. Og takst- og trepartsforlængelser samt midlertidige kvalitetstilskud bliver løsningen. Men den slags løsninger er nogenlunde ligeså langtidsholdbare som en flødeis på en sommerdag.
Derfor er vi oprigtig glade for, at man på Christiansborg og hos parterne også kan se nødvendigheden i at investere i erhvervsuddannelserne og livslang læring. Vi er klar til at bidrage med vores bud på et uddannelsessystem i trit med virkeligheden.
