AMU Fyn: En sti igennem efteruddannelsesjunglen – men hvem betaler?
PÅ AMU-FYN BEGYNDTE DET for mange år siden på et kontor med en hjemmelavet Access-database, som en god måde at lokke flere kunder til butikken. ”Vi løser det hele for dig, du skal bare møde op”, var tankegangen bag den totalløsning, som nu rummer mere end 6.000 navne og en meget lang række virksomheder på transportområdet.
Det var en god måde at holde fast på kunderne ved at yde en god service, og holde styr på udløb af certifikater, hjælpe med at søge kompetencefonde og i det hele taget at løse de forskellige administrative opgaver, der er forbundet med efteruddannelse og certificeringer.
LÆS OGSÅ: VEU-trepartsforhandlinger står for døren: 4 ting skal under alle omstændigheder drøftes
Siden, den gode idé opstod, er der sket en række udviklinger. Senest er GDRP-reglerne kommet til og har gjort det betydeligt vanskeligere at håndtere virksomheder og personers data. Når løsningen samtidig er vokset betragteligt, giver det en administrativ byrde, som også koster på bundlinjen.
AMU-FYN STÅR IKKE ALENE med udfordringen. Flere skoler rundt om i landet, som arbejder med efter- og videreuddannelse, har lignende systemer, eller overvejer at gå ned ad den samme sti. Det handler selvfølgelig om at opretholde et kundegrundlag og skolernes overlevelse, men det handler også om, at skolerne føler en stærk forpligtelse til at medvirke til den livslange læring, der er blevet talt så meget om i mange år.
Problemet er bare, at skolerne på denne måde påtager sig en administrativ opgave, som de bliver nødt til at ansætte personale og indkøbe IT-løsninger til for at løse. Det er omkostninger, der ikke er medregnet i skolernes økonomi, og som de ikke kompenseres for.
Spørgsmålet fra skolerne er derfor, hvem betaler?
Der det er en generel samfundsmæssig interesse at holde vores arbejdsstyrke opdateret og uddannet i forhold til deres arbejdsområder. Det kræver en let adgang til kurser og uddannelser, som nemt kan håndteres så små og mellemstore virksomheder ikke undlader at efteruddanne deres medarbejdere på grund af bureaukrati. Det skal være så let som muligt, også for dem som ikke har en stor HR-organisation i ryggen.
Skolerne vil gerne løse opgaven, og det ville give god mening med en fælles løsning på området, så hver enkelt skole ikke ender med at arbejde i hvert sit system, men der bliver nødt til at følge penge med. Ellers ender vi med at udhule undervisningen, fordi vi bruger for mange penge på administration.
LÆS OGSÅ: Stigning i deltagelse på AMU falmer sammenlignet med frygten for endnu en trepartsforlængelse
Efter- og videreuddannelsesområdet råber på kursister, og arbejdsmarkedet har brug for kloge hoveder med dygtige hænder. Særligt i tider med høj beskæftigelse er det vigtigt også at holde fokus på den del, men det kræver, at der ikke ligger for mange sten på vejen ind i uddannelsessystemet. Som så meget andet, kræver det dog finansiering. Spørgsmålet er bare, hvor den skal komme fra, eller om der måske skal en helt anden form for afbureaukratisering af systemet til, så virksomhederne kan finde vej igennem junglen.
Stien er altså tegnet ind på kortet, og der er gode bud på løsninger; om det er totalløsningen fra AMU-Fyn eller en af de løsninger, som de andre skoler har lavet, er måske ikke det mest væsentlige, men det er helt sikkert på tide at gøre det lettere for personer og virksomheder at komme i gang med efteruddannelse.