AMU-Fyn får ny formand

Jakob Jespersen er konstitueret formand for AMU-Fyn. Foto: AMU-Fyn
Jakob Jespersen er konstitueret som ny formand for AMU-Fyns bestyrelse.
Med 30 års erfaring fra industrien er repræsentant fra Dansk Industri Jakob Jespersen konstitueret som ny formand for AMU-Fyns bestyrelse.
Det skriver AMU-Fyn i pressemeddelelse.
Han overtager formandsposten, efter at den hidtidige formand, Anders Balsby, har skiftet job og dermed ikke længere kan sidde i AMU-Fyns bestyrelse.
Jakob Jespersen arbejder til daglig som salgsdirektør i virksomheden Alumeco.