
Næstformand i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelsers (DEG-B) bestyrelse Benny Yssing er færdig som forbundsformand for Dansk El-Forbund, efter at forbundets hovedbestyrelse har udtalt mistillid til ham, som følge af at han over en længere periode har haft et forhold til en kollega i forbundshusets ledelseslag.
Det skriver både A4 Overenskomst og Ekstra Bladet.
LÆS HELE ARTIKLEN PÅ A4 OVERENSKOMST: Benny Yssing er færdig som elektrikernes formand efter forhold til lederkollega
Benny Yssing har været formand for forbundet siden 2022. Han har været ansat siden 2002 og forlader dermed Dansk El-Forbund efter næsten 25 års ansættelse. Inden tiden i forbundet var han faglærer på Odense Tekniske Skole.
Benny Yssing har markeret sig i debatten om erhvervsuddannelserne og blandt andet skrevet debatindlæg til A4 Uddannelse om tilgangen til erhvervsuddannelserne.
"Benny Yssing har været en af drivkræfterne i en modernisering af elektrikeruddannelsen, der har betydet øget søgning til elektrikeruddannelsen. Han har især markeret sig på erhvervsuddannelsesområdet, hvor han har været en af frontkæmperne for flere penge til erhvervsskoler,” siger faglig kommentator Gitte Redder til A4 Overenskomst.

















