A4 Uddannelse
Køb abonnement

Trine Elmelund Christensen vender tilbage

Undervisningsministeriet får ny afdelingschef

Navnenyt|
4. april 2023 kl. 6.00
"For mig er det enormt meningsfyldt og et stort privilegium at arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for vores børn og unges læring og trivsel," siger Trine Elmelund Christensen. | Foto: Børne- og Undervisningsministeriet
Den tidligere kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet skal være afdelingschef i Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler.

Efter under et år som vicedirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vender Trine Elmelund Christensen tilbage til Børne- og Undervisningsministeriet, hvor hun tiltræder i stillingen afdelingschef i Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler den 1. maj 2023.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet

"Daginstitutioner og skoler er nogle af vores allervigtigste samfundsinstitutioner, og det er områder, som både skal passes på og udvikles," siger Trine Elmelund Christensen i ministeriets pressemeddelelse.

Hun er et kendt ansigt af mange på Frederiksholms Kanal 26, hvor hun tidligere har været kontorchef i Center for Grundskoler i 2017 til 2020, og før det kontorchef i Økonomikontor i 2017 samt kontorchef i det daværende Implementeringssekretariat  fra 2014 til 2015. 

LÆS OGSÅ: Undervisningsministeriet henter endnu en chef i Finansministeriet

På hendes CV står der endvidere ledelsessekretær i Ledelsessekteratiatet i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 

Trine Elmelund Christensen har også haft sin gang i Finansministeriet som mange af de øvrige ledere i Børne- og Undervisningsministeriet.

I juni 2022 viste en optælling, som A4 Uddannelse foretog, at det på daværende tidspunkt var fire ud af fem af de øverste chefer i Børne- og Undervisningsministeriets departement, der havde en fortid i Finansministeriet.

GDPR