Gymnasier skal kunne uddele svendebreve til elektriker- og sosu-elever, mens erhvervsuddannelserne skal kunne give studenterhuer til elever på naturvidenskabelige og samfundsfaglige studieretninger.
Det kan blive konsekvensen af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) udspil til en ny fælles institutionslov for de to typer af ungdomsuddannelser. Samtidig lægger ministeren op til, at såvel erhvervsuddannelsernes som gymnasiernes bestyrelser ændres grundlæggende.
Arbejdsmarkedets parter er stærkt forundrede.
Det fremgår af et fælles brev fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til en række af partiernes ordførere, som A4 Uddannelse er kommet i besiddelse af.
Vi undrer os over det her meget voldsomme oplæg
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef for Dansk Arbejdsgiverforening
Begge forslag skaber nemlig stor bekymring hos både arbejdsgiverne og arbejdstagerne.
- Jeg er enormt forundret og chokeret, siger Nanna Højlund, næstformand med ansvar for uddannelser i Fagbevægelsens Hovedorganisation, til A4 Uddannelse.
DA: Ny bestyrelsesmodel er “meget problematisk”
Konkret lægger Pernille Rosenkrantz-Theil ifølge DA og FH op til, at alle ungdomsuddannelser skal kunne udbyde alle typer uddannelser. Samtidig foreslår ministeren, at ungdomsuddannelsernes bestyrelser fremover højst må bestå af ni personer, og at maksimalt fire af dem må være udpeget af arbejdsmarkedets parter.
Dermed står parterne til at miste flertallet i erhvervsuddannelsernes bestyrelser.
LÆS OGSÅ: Sådan er erhvervsuddannelsernes bestyrelser sat sammen
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening vil det være “meget problematisk”.
- Det kan betyde, at der maksimalt er to brancher, som er repræsenteret i bestyrelserne, selv om der er mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser, siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef for Dansk Arbejdsgiverforening, til A4 Uddannelse.
På erhvervsuddannelserne er det arbejdsmarkedets parter, der har ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet. Desuden er erhvervsuddannelserne kendetegnet ved, at hovedparten af elevernes uddannelse foregår i praktik ude på virksomheder og ikke på skolebænken.
- Dér er det centralt, at skolerne har en tæt forbindelse til arbejdsmarkedet og til virkeligheden ude på virksomhederne, påpeger Jannik Bay.
LÆS OGSÅ: Her er EUD-ledernes ønsker til ungdomsuddannelsers nye bestyrelser
Samme bekymring har man hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, som frygter, at ændringer i erhvervsuddannelsernes bestyrelser vil kunne føre til, at der bliver udlært færre faglærte.
- Vi har lige nu tårnhøje beskæftigelsesfrekvenser på erhvervsuddannelserne. Det vil sige, at vi er enormt gode til at uddanne elever, som bagefter også går ud og får et arbejde, pointerer Nanna Højlund.
Minister vil sikre spredning af uddannelser
Hovedårsagen, til at børne- og undervisningsministeren vil lave en ny fælles institutionslov for gymnasierne og erhvervsuddannelserne, er tilsyneladende, at hun vil sikre, at unge i hele landet har adgang til en ungdomsuddannelse. Særligt gymnasier i mindre byer ventes nemlig at blive presset af elevmangel som følge af mindre ungdomsårgange de kommende år.
Den udfordring anerkender man også hos både Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
- Men det her løser ingenting. Der er masser institutioner, hvor der ikke er problemer. Dem er der jo ingen grund til at lave om på. Det ignorerer ministeren, når hun siger: “Nu skal alt være ens, fordi vi skal løse nogle geografiske og demografiske problemer, der kun findes enkelte steder”, siger Nanna Højlund.
Jeg havde aldrig nogensinde tænkt, at alle skal have mulighed for at udbyde alt
Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH vil dog gerne diskutere, om der skal være hybride institutioner, som både kan udbyde gymnasiale forløb og erhvervsfaglige grundforløb i de områder, hvor der er langt mellem de unge.
- Men jeg havde aldrig nogensinde tænkt, at alle skal have mulighed for at udbyde alt, fortæller Nanna Højlund.
Parterne: Skyder gråspurve med kanoner
Hos Dansk Arbejdsgiverforening kalder man det for “meget gennemgribende” at ændre reglerne for alle institutioner - også velfungerende eksisterende gymnasier og erhvervsskoler.
- Vi undrer os over dette meget voldsomme oplæg. For når man ser ud i virkeligheden, så er det ikke ude på de eksisterende institutioner - men i forbindelse med fusioner - at man møder udfordringer med uklare regler om bestyrelser og uhensigtsmæssige regler omkring økonomien. Det betyder ofte, at effektiviseringer ædes op af staten, når institutioner lægges sammen. Så for os at se bør kræfterne lægges i at se nærmere på reglerne for fusioner, siger Jannik Bay.
LÆS OGSÅ: Analyse: Minister åbner slaget om ungdomsuddannelser
Med sit forslag lægger Pernille Rosenkrantz-Theil til gengæld også op til, at der er poster i gymnasiernes bestyrelser, som fremover kan besættes af arbejdsmarkedets parter. Men ingen af parterne anser det for at være en kompensation fra ministeren.
- Gymnasierne har et selvstyre, som giver mening for dem. Så det er en byttehandel, som ikke giver mening. Det er ikke noget, vi har bedt om, forklarer Nanna Højlund.
Parterne vil fremlægge deres indvendinger over for Pernille Rosenkrantz-Theil hurtigst muligt.
Det har for A4 Uddannelse ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsministeren.
