DA og FH: Vi har ikke råd til at vente på bedre voksen- og efteruddannelse

Jannik_Bay_uddannelses_og_integrationschef_DA_og_Nanna_H__jlund_n__stformand_FH_1600_PX
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA, og Nanna Højlund, næstformand FH Foto: DA og FH
16. maj 2023 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Fremtiden kræver, at vi indretter os på livslang læring, så vi uddanner os gennem hele arbejdslivet. Men det kræver et stærkt VEU-system og en politisk prioritering af voksen- og efteruddannelsesområdet.

SOM SAMFUND STÅR VI over for store forandringer. Det gælder den grønne omstilling samt den teknologiske og digitale udvikling, som går stadig hurtigere. Forandringerne stiller nye og ofte højere krav til virksomhederne og til den enkelte medarbejders kompetencer, og allerede nu oplever mange virksomheder betydelig mangel på medarbejdere.

Hvis vi skal følge med udviklingen og sikre vækst og velfærd i hele Danmark, er det nødvendigt, at vi investerer i medarbejdernes kompetencer gennem hele arbejdslivet, så vi får alle med, og så virksomhederne får de kompetencer, de efterspørger.

Derfor er der behov for, at vi får skabt et nyt syn på efteruddannelsessystemet, så vi i højere grad ser VEU som en del af løsningen til at håndtere de store samfundsudfordringer og som noget, der skal sikre, at vi vedvarende har de rette kompetencer til arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen: Regeringens lovforslag om VEU-bidrag er et brud med trepartsaftale

Det er ikke bare en luftig vision om fremtiden. Allerede i dag kan man ikke nøjes med at uddanne sig i sine ungdomsår og herefter forvente, at de faglige kompetencer vil holde resten af arbejdslivet. Derfor er der brug for, at vi prioriterer et stærkt og effektivt offentligt voksen- og efteruddannelsessystem, der kan sikre livslang læring til medarbejdere på tværs af private og offentlige arbejdspladser.

Det gælder uanset uddannelsesniveau og på tværs af medarbejdergrupper, men ikke mindst for ufaglærte og faglærte, som i dag er dem, der tager mindst efteruddannelse og typisk også er mindst motiverede for at efteruddanne sig.

Behov for modernisering af VEU-systemet

Det offentlige VEU-system er helt centralt for arbejdsmarkedet. Det er helt centralt for at klæde medarbejdere på til at løse de mere komplekse opgaver, som kræves, for at vi når i mål med den grønne omstilling. Og for mange virksomheder og medarbejdere er AMU-kurser en forudsætning for overhovedet at kunne møde på jobbet, da der i en række brancher er krav om særlige certifikater. Det kan fx handle om sikkerhedskurser i byggeriet, vejarbejde, elektriske installationer eller industriel produktion.

I nogle brancher er uddannelsessystemet endog baseret på forløb af AMU-kurser i form af såkaldte brancheuddannelser, som sikrer præcis de kompetencer, som den enkelte medarbejder har brug for. Samtidig kan VEU-systemet for nogle være en trædesten til at tage en fuld erhvervsuddannelse.

Vi er nødt til at få skabt et stærkere og mere fleksibelt system med kurser, der i højere grad opfylder både arbejdsgivernes og medarbejdernes behov
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA og Nanna Højlund, næstformand FH

Alt for mange mangler almene læse-, skrive- og regnefærdigheder, som er stadig mere nødvendige på arbejdsmarkedet – og ikke mindst for at have lyst og mod til at sætte sig på skolebænken igen. Også her er VEU-systemet afgørende, hvis vi skal have alle godt med.

Skal vi sikre de nødvendige kompetencer til fremtidens arbejdsliv og arbejdsmarked er vi imidlertid nødt til at nytænke VEU-systemet. Vi er nødt til at få skabt et stærkere og mere fleksibelt system med kurser, der i højere grad opfylder både arbejdsgivernes og medarbejdernes behov.

LÆS OGSÅ: DA og FH har en særlig bekymring ved de kommende VEU-trepartsforhandlinger

Det kræver en økonomisk prioritering af efteruddannelsessystemet og et skærpet politisk fokus på at udvikle området. Derfor ser vi meget frem til de kommende trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse, der skal i gang medio 2023.

Tidligere VEU-trepartsaftaler er i høj grad blevet finansieret af opsparede VEU-midler. Konkret kostede VEU-trepartsaftalen fra 2018-2021 2,5 milliarder kroner, og den er efterfølgende forlænget frem til og med 2023. Nu er de opsparede VEU-midler ved at være opbrugt og kan ikke fortsat holde hånden under VEU-systemets økonomi. Det er derfor nødvendigt, at regeringen træder frem og bidrager med en ambitiøs medfinansiering af trepartsaftalen ved de kommende VEU-forhandlinger senere på året.

LÆS OGSÅ: Danmark sakker bagud på VEU: "Der var også alarmklokker, der ringede for et år siden"

Dette er ganske naturligt, da der jo er tale om et offentligt VEU-system. Men det er også nødvendigt. Danmark har et unikt VEU-system, der i høj grad understøtter job, velfærd og velstand. Men det har behov for et betydeligt serviceeftersyn og investeringer, så vi i samlet flok får løftet og fremtidssikret VEU-systemet som del af den samlede uddannelsespolitik. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre den grønne omstilling, udnytte nye teknologier klogt og sikre fremtidens velfærd.

Vi er klar. Vi ser frem til forhandlingerne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].