DEN POLITISKE VILJE til at levere en længe ventet og markant saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelserne fortjener stor ros. Tiden med politiske skåltaler og ditto mangel på reel handling er historie. De kommende års tilførsel af nye midler er af en sådan størrelse, at effekterne skal kunne mærkes og måles hos elever og virksomheder. Det har vi alle et ansvar for.
Sandheden er, at vi efter mange års kamp står ved en skillevej. Vi vil næppe nogensinde få bedre vilkår og muligheder for at løse erhvervsuddannelsernes udfordringer end i de kommende år. At sektoren vil modtage større økonomisk kærlighed fra Christiansborg end de fleste havde drømt om, er blot en delmængde af det.
Et solidt afsæt for at lykkes
De første grundsten blev allerede lagt med en stærk trepartsaftale i 2020, hvor parter og skoler har fået ressourcer og ansvar for at styrke rekruttering og sikre flere en læreplads. Aftalen leverede også et videncenter for erhvervsuddannelserne, der sidenhen er tilført yderligere midler fra forskningsreserven. Et videncenter, der i øvrigt supplerer de branchespecifikke videncentre, der allerede blev etableret i 2017.
Derudover har regeringen varslet flere tiltag i den kommende tid, som direkte eller indirekte kan skabe forudsætninger for øget rekruttering til erhvervsuddannelserne. I grundskolen indtager praksisfaglighed for eksempel en hidtil uset høj placering i regeringens forestående kvalitetsprogram for folkeskolen, blandt andet med sanering i faglige mål, gennemskrivning af læreplanerne og investeringer i faglokaler.
LÆS OGSÅ: Tesfaye: Der følger penge med regeringens ambitioner om mere praksisfaglighed
Samtidig vil regeringen se på, om man kan begrænse adgangen via de i dag så attraktive gymnasiale porte. Færre unge skal i gymnasiet og flere unge på erhvervsskoler. Og der er et stærkt ønske om at styrke videreuddannelsesmulighederne for faglærte, så færre oplever erhvervsuddannelserne som en blindgyde.
Selv Dronningens nytårstale indeholdt en ikke ubetydelig passage om de faglærte kompetencers betydning, som tilmed afslutter et år, hvor Kronprinsen hyldede de faglærte ved åbningen af DM i Skills.
Med andre ord: Medløb på stort set alle relevante og tilgrænsende dagsordener og kun os selv i og omkring erhvervsuddannelserne at takke, hvis vi fejler denne gang.
Brug for stærkere faglige miljøer
Så hvad skal der til for at lykkes? Jeg tror, at der er brug for at gribe det an fra to vinkler: Det overordnede, der går på tværs af alle erhvervsuddannelser, og det branchespecifikke, hvor der vil være store forskelle i udfordringer og løsninger.
Det vigtigste tværgående tiltag bliver at skabe en stærkere udbudsstruktur. Der er i dag for mange faglige miljøer, som er for små til at kunne levere specialiseret undervisning af høj kvalitet til et arbejdsmarked i rivende udvikling. Aktuelt med digitalisering, ny teknologi og den grønne omstilling som væsentlige drivkræfter.
Vi har derfor brug for færre udbud af hovedforløb på de enkelte uddannelser. Ikke nødvendigvis færre skoler, men en anden sammensætning af udbuddet på de enkelte skoler. Det vil give nogle elever længere til skoleopholdet, og derfor skal det understøttes af attraktive skolehjem, hvor elever i alle aldre kan bo i fagligt og socialt stærke kostskolemiljøer.
LÆS OGSÅ: DA-fælleskabet: Hæv EUD-taxameteret med 10 procent, og revurder antallet af hovedforløb
Samtidig er der behov for at revidere grunduddannelsen af lærerne med fokus på et bedre samspil mellem det erhvervsrettede og det pædagogiske i en mere fagligt tonet erhvervspædagogisk læreruddannelse.
På ryggen af dette bør de branchespecifikke indsatser tage afsæt i de sektorpartnerskaber, som ministeren tog initiativ til i forsommeren 2023.
De leverer et godt afsæt for brancherettede tiltag, der matcher udfordringer og konkrete behov inden for handel, kontor, industri, transport, byggeri, sosu, landbrug et cetera. Arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne har i fællesskab allerede leveret konkrete forslag på nogle af områderne, som er lige til at plukke.
Giv bestyrelserne ansvaret
Det betyder dog ikke, at Christiansborg skal øremærke alle de nye midler til konkrete tiltag. De bør primært udmøntes som generelle takstforhøjelser på tværs af uddannelserne med frihed og ansvar for at levere på skolerne. Brancherne og erhvervsskolerne har i fællesskab peget på, hvad der skal til – og leverer man politisk rammerne for de tiltag, påhviler det skoler og parter i fællesskab at realisere de politiske mål.
Derfor skal vi også være parate til at forpligte os på ansvaret, på at følge op og vise konkrete resultater. Det mest naturlige sted at placere det ansvar, er i erhvervsskolernes bestyrelser.
Uanset hvad der politisk besluttes, bliver 2024 et skelsættende år for erhvervsuddannelserne. Det bliver året, hvor sporene til de kommende års genrejsning af de faglærte uddannelsers position skal lægges. Og den opgave kan kun løses med succes, hvis vi alle går åbent, aktivt og konstruktivt til opgaven.
