A4 Uddannelse
Køb abonnement

Dansk Erhverv: Styrk FGU med 300 millioner årligt fra næste år

Debat|
3. november 2023 kl. 6.30
Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv. | Foto: Dansk Erhverv
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.
Nu går de politiske forhandlinger om FGU’ens fremtid i gang på Christiansborg. Der er ingen tvivl: De forhandlinger skal munde ud i, at FGU’en skal styrkes.

DER FINDES I DAG flere tilbud, som skal afhjælpe udfordringerne med unge, der af forskellige årsager ikke er parate til uddannelse efter grundskolen. I 2019 etablerede man den forberedende grunduddannelse (FGU), der blev udpeget til at spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at løfte denne gruppe unge. FGU’en skal ganske enkelt sikre flere unge et nødvendigt fagligt og personligt fundament inden de starter på en ungdomsuddannelse eller kan få et job.

En velfungerende FGU er således nødvendig, hvis vi skal nedbringe antallet af unge, som løber ind i forudsigelige nederlag i mødet med kravene i ungdomsuddannelserne og sikre, at flere gennemfører den ungdomsuddannelse, de starter på.

Men desværre er FGU’en udfordret. Dels fordi den er underfinansieret og opstartet under vanskelige vilkår, og dels på grund af svigtende elevgrundlag. Med den seneste finanslov tilførtes uddannelsen 167 millioner kroner i 2023, men analyser af skoleformens økonomi viser, at det langt fra er tilstrækkeligt til at dække udgifterne til institutionernes drift og bygninger.

VI ER FAKTISK DER, hvor enkelte institutioner er i risiko for at gå konkurs. Det billede hænger i vid udstrækning sammen med, at elevtallet samlet set er på små 9.000 elever, og det er langt fra de 14.000, som var forudsætningen for etableringen af uddannelsen. De mørke skyer hænger desværre tungt over FGU selvom ledere og medarbejdere på daglig basis gør alt for at skabe et stærkt tilbud.

Meget skal derfor gøres.

I Dansk Erhverv foreslår vi først og fremmest, at FGU’en styrkes med 300 millioner kroner årligt fra 2024 og frem, primært gennem et løft af driftsbevillingerne. Det skal understøtte, at uddannelsen har rammer og pædagogik af høj kvalitet, som modsvarer den vigtige opgave, uddannelsen er sat i verden for at løse.

Vi mener også, at der er behov for at se på visitering og optag. Det kunne eksempelvis ske ved, at alle unge, som ikke er i uddannelse eller job, skal målgruppevurderes ift. FGU af kommunen. Alle elever, der vurderes inden for målgruppen for FGU, skal i forlængelse heraf have retskrav på optag til FGU.

En stærkere økonomi og øget optag er et nødvendigt fundament, men der er også behov for yderligere tiltag til at understøtte uddannelsen.

I DEN FORBINDELSE rummer den FGU-baserede erhvervsuddannelse et potentiale for at understøtte uddannelsen af flere af de faglærte, vi har så hårdt brug for. Der bør derfor også iværksættes initiativer som styrker denne vej til en erhvervsuddannelse. Det kræver bl.a. en dialog mellem de faglige udvalg og FGU’erne med henblik på at den udbredes til at dække flere fag og institutioner, og eventuelle barrierer for dennes udbredelse skal i den forbindelse afdækkes og afhjælpes.

Samtidig er det erhvervsrettede spor i FGU, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), stærkt udfordret af lav aktivitet. I Dansk Erhverv har vi i dialog med vores medlemmer undersøgt potentialet for flere EGU-praktikpladser. Den viser blandt andet, at det kræver ekstra ressourcer at have EGU-elever ansat, da eleverne typisk kræver større opmærksomhed fra nærmeste leder og kolleger, hvilket gælder alt fra ekstra oplæring, gentagelser og social opbakning. Det er derfor helt afgørende at videreføre den nuværende bonusordningen til virksomheder som tager EGU-elever, som udløber efter 2023. Uden den, vil aktiviteten svinde yderligere ind og mulighederne for at øge aktiviteten få yderst vanskelige vilkår.

Derudover er der behov for, at det praktikpladsopsøgende arbejde i EGU i udgangspunktet flyttes fra kommunerne til FGU-institutionerne, medmindre andet aftales mellem den enkelte FGU og de relevante kommuner. Det er FGU-institutionerne der har den løbende kontakt med praktikvirksomhederne, og derfor er det naturligt at praktikpladsarbejdet også forankres der.

ENDELIG MÅ VI ikke glemme, at vi fortsat har at gøre med en ny uddannelsessektor under opbygning. Det kræver solid vidensopbygning til at understøtte uddannelsens videre udvikling. I Dansk Erhverv mener vi derfor, at der skal afsættes midler til etablering og drift af et nationalt videncenter om FGU i lighed med det, der i øjeblikket opbygges omkring erhvervsuddannelserne. Det nationale videncenter om FGU skal fungere som udviklingskraft for sektoren og samle viden om FGU og dens målgrupper.

Ja, det er mange og store ting, vi her foreslår. Men der må og skal ske noget ambitiøst med FGU’en. Ellers svigter vi mange af de unge, som vi i dén grad bør hjælpe – og som FGU’en er skabt til at hjælpe.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.
GDPR