GYMNASIEKARAKTERER ER ADGANGSBILLETTEN til en videregående uddannelse, men billetten hos kvinderne er noget mere værd end hos mændene.
En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at kvinderne har firdoblet deres karakterforspring siden 2005, så de nu i gennemsnit får 0,8 karakterpoint mere end mændene. Det betyder, at en gennemsnits kvinde nu har adgang til 65 flere uddannelser end den gennemsnitlige mand. Forskellene er nu så markante, at politikerne må på banen.
LÆS OGSÅ: Stort karaktergab mellem kønnene: 65 færre uddannelser for mænd
I 2005 var der ikke den store forskel på mænd og kvinders gennemsnit fra gymnasiet. En kvinde kunne i gennemsnit forvente at få 0,2 karakterpoint mere end en mand. Det var dengang. I dag ser tingene helt anderledes ud, i det en kvinde kan forvente at få 0,8 karakterpoint mere end mændene.
I 2007 havde kvinderne i gennemsnit adgang til 2,7 pct. flere uddannelser end mændene. Det svarede til 16 uddannelser. I 2021 havde kvinderne adgang til 9,3 pct. flere uddannelser, hvilket svarer til 65 uddannelser. Kvinderne har således i dag mange flere valgmuligheder efter gymnasiet end mænd.
Vi lever af dygtige medarbejdere, og vi ønsker at alle skal blive så dygtige som muligt – uanset køn
Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv
De uddannelser, der har de højeste adgangskrav, er også i høj grad befolket af kvinder. Således udgjorde kvinderne hele 65 pct. af optaget på de uddannelser, der krævede mere end 9 i snit i 2018, viser en anden analyse fra Dansk Erhverv.
HVORFOR ER DET her så vigtigt for en erhvervsorganisation? Det er vigtigt for os, at vi får det maksimale ud af vores talentmasse. Vi lever af dygtige medarbejdere, og vi ønsker at alle skal blive så dygtige som muligt – uanset køn. Når der er dobbelt så mange mænd som kvinder, som ikke får en uddannelse, så går vi glip af talent. Mænds manglende uddannelse koster samfundet milliarder af kroner – og det gør det svært for den enkelte at få solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Selv om der er færre mænd, der får en gymnasial uddannelse, så er der flere, der aldrig bruger den til en videregående uddannelse - igen bekymrende talentspild.
Hvis forskellen mellem mænd og kvinder har baggrund i den måde, karaktererne gives på, så var det jo et sted at starte, hvis vi skal have større lighed mellem kønnene
Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv
Der mangler i den grad dybere analyser af årsagerne bag udviklingen. Selv hvis forklaringen skulle være, at mænd er mindre flittige og motiverede, så rejser det jo også spørgsmålet – hvorfor bliver drenge/mænd ikke motiverede af den nuværende undervisning?
Noget tyder på, at mænd og kvinder (drenge og piger) har forskellig tilgang til undervisningen. En artikel fra Weekendavisen fra forleden viste fx, at der er meget stor forskel på årskarakter og prøvekarakter. I 2019 fik pigerne 7,5 i snit i de skriftlige årskarakterer, men kun 6,5 i de skriftlige prøvekarakterer. Drengene fik i snit 6,7 i de skriftlige årskarakterer og 6,2 ved de skriftlige eksamener. Forskellen er altså markant mindre, når der er tale om skriftlig prøvekarakter. Hvis forskellen mellem mænd og kvinder har baggrund i den måde, karaktererne gives på, så var det jo et sted at starte, hvis vi skal have større lighed mellem kønnene.
UDVIKLINGEN ER SKET på tværs af de gymnasiale retninger. Forskellen er størst på højere handelseksamen (HHX). Her får den gennemsnitlige kvinde et karaktergennemsnit, der er hele 1,2 karakterpoint højere end mændene. En særlig interessant udvikling er sket på HF. Tidligere vær mændene en smule foran på HF, da de i 2005 fik et snit, der var 0,2 karakterpoint højere end kvinderne. I 2014 blev rollerne byttet om, og i dag er kvinderne foran med 0,5 karakterpoint.
Alt i alt er der tale om ret alvorlige tal for den ene halvdel af befolkningen, og det må kalde på politisk handling. Sagen er dog både kompliceret og årsagerne mange. Derfor er der heller ikke brug for politiske snuptagsløsninger, men solide analyser, der kommer i bund med problematikken, og giver gennemarbejdede svar. Vi har derfor store forhåbninger til den ekspertgruppe regeringen netop har nedsat på området. Her skal en lang række af eksperter se på forskellene og komme med bud på løsninger. I Dansk Erhverv venter vi i spænding på gruppens arbejde, for den nuværende situation er helt uholdbar.
