DET ER SØD MUSIK, at vi har en regering, der kobler den grønne omstilling og erhvervsuddannelser.
Temadebat: Klimaerhvervsskoler
Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.
A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.
Deltagere i debatserien:
- A. Neil Jacobsen, direktør, EUC Nord
- Olaf Rye, adm. direktør Ryebners
- Lars Michael Madsen, adm. direktør Tradium
- Niels Yde, , direktør, Learnmark Horsens
- Anne-Birgitte Agger, direktør Hotel og Restaurantskolen
- Inge Prip, direktør Campus Bornholm
- Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
- Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig SMVdanmark
- Jesper Østrup, direktør Roskilde Tekniske Skole
- Finn Karlsen, direktør EUC Syd
- Lars Thore Jensen, direktør AMU Fyn
- John Norman, direktør EUC Sjælland
Klimaerhvervsskoler er noget alle forstår. Og der er snart ikke en borger i det danske land, der kan sige sig fri for at fatte sympati og opbakning til, at Danmark skal være et foregangsland, når det kommer til grøn og bæredygtig omstilling.
Det er ikke sådan, at der skal opfindes eller udvikles nye uddannelser. Vi har de uddannelser der skal til
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
Klimaerhvervsskoler taler godt ind i den dagsorden. Men en ting er retorik; en anden ting er, hvad der rent faktisk vil virke, når vi taler om at gøre erhvervsuddannelserne grønnere og sikre faglærte kompetencer til den grønne omstilling.
LÆS OGSÅ: Unge talenter skal vække folkeskoleelevers interesse for erhvervsuddannelser
For det er ikke sådan, at der skal opfindes eller udvikles nye uddannelser. Vi har de uddannelser, der skal til, og udviklingen med at give uddannelserne et mere bæredygtigt udsyn og indhold er i fuld gang. Vi har heller ikke brug for flere mursten, da erhvervsskolerne allerede er bredt repræsenteret i hele landet. Og slet ikke i en tid med faldende elevårgange.
Vi mener, at initiativet med klimaerhvervsskolerne skal bidrage til at accelerere den udvikling, der er i gang. Det vil sige opkvalificering af viden og udstyr i hele sektoren, der kan sikre de bedst mulige grønne kompetencer i hele landet.
Erhvervsskolerne som klimaskoler
Arbejdet med at omdanne erhvervsskolerne til klimaskoler er i fuld gang. Skolerne og de faglige udvalg står sammen om at lytte til arbejdsmarkedets behov og har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan brancherne udvikler sig, og hvordan dette skal afspejles i uddannelserne.
LÆS OGSÅ: EuroSkills: Poul Nyrup vil bygge olympisk uddannelsesby i Herning
Erhvervsskolerne arbejder strategisk med bæredygtighed i undervisningen, i skoledriften, i organisationskulturen og med initiativer i forhold til forskning og udvikling samt partnerskaber for bæredygtig udvikling bl.a. gennem DEG's netværk for FN’s verdensmål og certificering som UNESCO verdensmålsskoler. Med andre ord er der om få år ikke kun tre klimaerhvervsskoler i Danmark, men et fintmasket net af grønne erhvervsskoler forankret i de 240 skoleafdelinger, der udbyder erhvervsrettede uddannelser i Danmark.
Skal vi som samfund have bedst gavn af ressourcerne, skal der sikres en synergi mellem regeringens tre planlagte klimaerhvervsskoler og de nuværende erhvervsskoler, der understøtter den udvikling, der allerede har taget fart. Derfor mener vi, at klimaerhvervsskolerne skal forankres i det nuværende erhvervsskolesystem.
Indtænk både teknisk og merkantil eud
I snakken om klimaerhvervsskoler tænker de fleste af os nok først og fremmest på elektrikerne, tømrerne, VVS’erne og de andre tekniske erhvervsuddannelser, som dem, der skal bære klimakampen. Her overser mange de merkantile uddannelser, som spiller en væsentlig rolle med centrale funktioner som lim i virksomhedernes værdikæder på tværs af brancher.
Der er ingen faglige brancher, der kan sige sig fri for at spille en rolle i den grønne omstilling
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
For mange virksomheder ligger bæredygtighedspotentialet i krydsfeltet mellem salgs- og indkøbsafdelingen, herunder valg af og krav til leverandører om at levere grønne og bæredygtige løsninger. Derfor skal politikerne også huske at medtænke de merkantile uddannelser i sammenhæng med de kommende klimaerhvervsskoler.
Der skal grøn efteruddannelse til
På samme måde vil vi også minde om AMU. AMU opkvalificerer og efteruddanner både faglærte og ufaglærte medarbejdere og er en vigtig del af løsningen for at sikre medarbejdere nok til at indfri ambitionerne om et bedre og grønnere samfund.
Som et eksempel på dette er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i samarbejde med en række faglige efteruddannelsesudvalg i gang at udvikle og udbrede kendskabet til grønne AMU-pakker inden for en lang række brancher, herunder eksempelvis industrien, kontor og handel, bygge og anlæg, fødevare-, service- og oplevelsesbranchen.
Listen er lang, for der er ingen faglige brancher, der kan sige sig fri for at spille en rolle i den grønne omstilling.
Om Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Erhvervsskolerne udbyder hhx og htx, 101 erhvervsuddannelser samt voksen- og efteruddannelse til beskæftigede og ledige.
