DANSK ERHVERV SKABER med sin analyse fornyet opmærksomhed om 10. klasse og den svigtende overgang til erhvervsuddannelserne. Det bakker vi op om, da formålet med det tiende skoleår i høj grad er at agere overgang til ungdomsuddannelserne.
Når 60 procent af de unge tager 10. klasse på en efterskole, må efterskolerne naturligvis inddrages mere aktivt i arbejdet for at få flere på erhvervsuddannelserne. Og her ser vi rigtig gode muligheder.
På landbrugsskolerne har vi allerede en god dialog med Efterskoleforeningen, og der er samarbejde lokalt med de enkelte efterskoler. Det drejer sig blandt andet om efterskolernes fremragende initiativ, IBO, hvor efterskoleeleverne samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler om en brobygningsopgave i et bæredygtigt perspektiv.
MEN SKAL DET VIRKELIG BATTE, bør man fra Christiansborg stille krav om et styrket og langt mere forpligtende samarbejde, hvor rollefordeling og finansiering også er på plads.
De unge trænger nemlig ikke til flere uddannelsesmesser eller til at få udleveret nye informationsfoldere, for det er de blevet stopfodret med og er supertrætte af
Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, Danske Landbrugsskoler
Efterskolerne har allerede et vejledningsfokus, som folkeskolen må misunde dem, eftersom de har vejledere på alle efterskoler, som følger og kender alle elever. Det kunne i endnu højere grad mobiliseres til at øge samarbejdet med os, så vi i fællesskab kunne udvikle relevante og interessante tilbud til eleverne.
De unge trænger nemlig ikke til flere uddannelsesmesser eller til at få udleveret nye informationsfoldere, for det er de blevet stopfodret med og er supertrætte af. De unge skal møde noget, der giver mening for dem, så de skal ud at opleve, se, mærke og føle erhvervsuddannelserne, som de ved så lidt om.
LÆS OGSÅ: Grøn omstilling: Aktører er ikke enige om prioriteringen af erhvervsuddannelserne
Landbrugsskolerne har fx udviklet et tilbud til efterskolerne, vi kalder Grønt Døgn. Efterskoleeleverne tilbringer 24 timer på en landbrugsskole, hvor den grønne omstilling og landbrugets rolle i den er temaet. De deltager i oplæg, praktiske aktiviteter, konkurrencer og møder landbrugselever og undervisere. Og samtidig bliver eleverne en del af vores kostskolemiljø, som de kender fra efterskolen.
I DAG MÅ LANDBRUGSSKOLERNE finansiere tilbuddet som en rekrutteringsaktivitet, men den slags initiativer er da oplagte brobygningsaktiviteter, som burde finansieres som sådan. For nylig er der åbnet for forsøg med fleksibel brobygning, men hvorfor ikke gøre det obligatorisk for efterskoler at benytte og erhvervsskolerne at tilbyde den slags forløb, så der heller ikke er tvivl om finansieringen? Det samme gælder udbredelsen af IBO.
Det er bare nogle eksempler på, hvordan regeringen kunne skubbe på efterskoleelevernes kendskab til og forhåbentlig interesse for erhvervsuddannelserne. Vi opfordrer i første omgang regeringen til at sætte 10. klasse på dagsordenen. Vi bidrager meget gerne med flere gode ideer.
