DEA og Dansk Erhverv: Uddannelsespolitik skal bygge på viden – vi har brug for en uafhængig aktør til at sikre det
SÅ LANGT ØJET RÆKKER er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi mærker det allerede i vores hverdag, når børnene skal afleveres i børnehave, når togene holder stille, og når virksomheder må sige nej til ordrer.
Det er desværre kun begyndelsen – og det er derfor en bunden opgave for politikerne at reagere og sætte ind med redskaber, som kan dæmme op for manglen på kvalificerede hænder og hoveder.
Det gode spørgsmål er, om politikerne har et tilstrækkeligt godt grundlag at træffe beslutning på. Arbejdskraft er ikke bare arbejdskraft. Der er forskel på, om dit barn bliver undervist af en uddannet lærer eller et ungt menneske, som holder sabbatår. På samme måde er arbejdsmarkedet ikke statisk – det forandres for eksempel i takt med den teknologiske udvikling.
Beslutningerne skal træffes på et solidt vidensgrundlag
Når der bliver mangel på stort set alle kvalifikationer og kompetencer, rykker uddannelsespolitikken op på den politiske dagsorden. Det er grundlæggende positivt, men det er ikke ligegyldigt, hvilken viden politikerne bygger deres indsatser på. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at have en uafhængig aktør, der sikrer, at vores uddannelsespolitik bygger på et robust vidensgrundlag. Et Nationalt Kompetenceråd på linje med Det Økonomiske Råd.
LÆS OGSÅ: Grøn omstilling: Aktører er ikke enige om prioriteringen af erhvervsuddannelserne
Heldigvis lod forligspartierne bag kandidatreformen sig inspirere til netop sådan et råd efter et fælles opråb fra mere end 40 af landets tungeste samfundsaktører tidligere i år. Men nu må rådet ikke blive glemt i processen og ende i en skuffe.
Vi risikerer, at debatten om uddannelsesudbud handler mere om, hvilke aktørers tal og fremskrivninger, der er mest retvisende end konkrete løsninger, der kan imødekomme fremtidens arbejdsmarkedsbehov.
Pålidelige fremskrivninger er afgørende
Regeringen har med sektordimensioneringen på universiteterne vist, at de har fokus på at sikre en balance i optaget på de videregående uddannelser. Rationalet er, at vi fra samfundets side bliver nødt til at prioritere imellem forskellige arbejdsmarkedsbehov. Spørgsmålet er bare, om beslutningerne træffes på et solidt vidensgrundlag?
LÆS OGSÅ: DM sår tvivl om dimensionering i ny analyse - mens rektorer hælder den ned ad brættet
Det er nemlig vanskeligt at forudsige, om den nuværende mangel på arbejdskraft vil fortsætte i de kommende år. For eksempel kan et faldende børnetal mindske behovet for pædagoger. Forventningerne har tidligere været, at teknologisk udvikling især ville medføre automatisering af jobfunktioner for ufaglærte og faglærte, men med det hastige indtog af AI-baserede sprogmodeller på arbejdsmarkedet, vil teknologien sandsynligvis påvirke behovet for alt fra ufaglærte til akademikere. I lyset af disse usikkerheder er det afgørende, at vores uddannelsespolitik baseres på så pålidelige fremskrivninger som muligt.
Her spiller et Nationalt Kompetenceråd en vigtig rolle. Et sådant råd har bred opbakning i uddannelsessektoren, og som en uafhængig aktør vil rådet kunne levere de pålidelige fremskrivninger af arbejdsmarkedets fremtidige behov, som vi har brug for til at kunne diskutere balancer og løsninger. Helt på linje med den økonomiske debat, der følger rapporterne fra Det Økonomiske Råd.
