ALLE UNGE VIL TIL LANDETS største byer og læse – alle.
Sådan var den korte konklusion, der kom mange forskellige steder fra efter de netop offentliggjorte optagetal til landets videregående uddannelser, hvor der mangler interesse for uddannelserne udenfor de største byer og generelt er for lav søgning mod velfærdsuddannelserne. Men er dette simple svar korrekt? Er der mon ikke unge, som lige netop ønsker sig uddannelse tæt på, og skal vi ikke arbejde målrettet på sammenhængen mellem erhvervsuddannelser og FGU i provinsen og så de udflyttede videregående uddannelser?
LÆS OGSÅ: Dansk Metal: Ikke alle skal ind på erhvervsuddannelserne
Et bredt politisk flertal har vedtaget, at flere videregående uddannelser skal rykke ud af landets største byer. En bevægelse, der har været i gang i en årrække og nu bliver understøttet af den politiske aftale fra 2022. Ved offentliggørelsen af de nyeste optagelsestal, fik den politiske aftale fornyet opmærksomhed - også fra politikerne selv. Det skyldes primært et stort fald i ansøgningen til velfærdsuddannelserne nationalt set og dermed også på dem, der er placeret i provinsen. Desværre er der på bagkant af dette italesat, at udflytning af uddannelser var en fejl. MEN – det er det ikke set fra provinsen. Fra os, der arbejder med unge og uddannelse til dagligt og har gjort i rigtig mange år.
Vores erfaring er, at der rent faktisk også findes en række unge, som holder af provinsen, og som gerne vil blive i deres vante nærmiljø og tage uddannelse her.
MASKINMESTERSKOLEN KØBENHAVN STARTEDE i samarbejde med tre sjællandske erhvervsskoler tre lokale satellitter op sidste år, så det blev muligt at afvikle det ni måneder lange indledende værkstedsforløb lokalt. Allerede første år var det en succes, og succesen er gentaget i år. Ni lokale unge har nemlig valgt at tage deres værkstedsforløb til maskinmesteruddannelsen i Holbæk, og når man snakker med de unge om hvorfor, så er svaret klart. De ønsker uddannelse tæt på. Flere af dem fik udelukkende interesse for maskinmesteruddannelsen fordi de kunne tage den tæt på, og fordi de efterfølgende kunne se frem til både en praktikperiode og efterfølgende et job i virksomhederne i Nordvestsjælland.
Når uddannelser som maskinmester og ingeniør kommer ud i provinsen, har det positiv afsmittende effekt for de unge på erhvervsuddannelserne og FGU
Malene Grandjean og Jørgen Ravnsbæk, hhv. vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser og direktør FGU Nordvestsjælland
I Kalundborg har det desuden været en stor succes at etablere en række ingeniøruddannelser gennem et fælles, målrettet arbejde på tværs af Professionshøjskolen Absalon, Kalundborg Kommune, de lokale ungdomsuddannelser og ikke mindst række af lokale virksomheder. Succesen kommer ikke ud af ingenting. Den kommer via en fælles indsat, hvor alle tror på, at det kan lade sig gøre. Og de unge, der er færdiguddannet – ja, de får alle arbejde i den lokale industri.
Når uddannelser som maskinmester og ingeniør kommer ud i provinsen, har det positiv afsmittende effekt for de unge på erhvervsuddannelserne og FGU. De får efteruddannelsesmuligheder tæt på og samtidigt understøtter de videregående uddannelser etableringen af det lokale ungemiljø i provinsen.
LÆS OGSÅ: De har allermest brug for uddannelse: Men der mangler flere tusinder elever på FGU
Derfor giver den politiske ambition om at flytte uddannelser ud i provinsen stadig mening. Og det skal selvfølgelig gøres med afsæt i samarbejde – præcis som hos Maskinmesterskolen og Absalon. Uddannelse tæt på de unge og i tæt interaktion med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne kan være med til at sikre uddannelse til flere og et Danmark i bedre balance, hvor provinsen også er attraktiv, fordi der her uddannes kvalificeret arbejdskraft og fordi, der også her kan være et spændende unge- og studiemiljø.
KRITIKKEN AF UDDANNELSESUDFLYTNING og udsagn om, at dette er årsagen til de lave ansøgertal, er en forsimpling og ikke en legitim forklaring. Der er mange årsager til, at færre søger ind på velfærdsuddannelserne: konflikter, debat om arbejdsmiljø, løn og professionsstatus er blot nogle af de argumenter, man er nødt til også at have i spil, hvis man ønsker nuancerede forklaringer.
Vi ved, at alt begyndelse er svær, og at intet kommer af sig selv. Det er både hårdt, udfordrende og vanskeligt at opbygge nye uddannelsesmiljøer samt at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed i mindre uddannelsesenheder, men det er en opgave, vi må stå sammen om at løse med blik for den afsmittende effekt det også har på erhvervsuddannelsernes status og mulighed for at tiltrække elever.
